Når pressen kaster den første sten

- Det forløb, den aktuelle sag har haft, sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved ytringsfrihedens grænser, og hvor langt den enerådende skal herske, når det drejer sig om menneskers nære privatliv. Jeg synes, grænserne er langt overskredet her, siger Niels Jørgen Cappelørn.

Det er debattør og forfatter Suzanne Bjerrehuus ikke enig i. I sin klumme i Ekstra-Bladet i onsdags under overskriften "Kald det (ikke) kærlighed" reflekterer hun over, hvorfor Kasper Bech Holten ikke tænkte "med hjertet, men med hovedet, da Kamilla fik kræft"

- Det er ikke, fordi jeg vil hænge ham ud, jeg kender ham slet ikke. Jeg vil bare sige: Hvad er kærlighedens væsen? Der må være sket et eller andet. Jeg forlanger ikke, at de skulle være blevet sammen, men han kunne godt have opført sig som en ven. Vi lever i en tid, hvor man taler om de ting, der sker, og jeg tror, at masser af mennesker diskuterer det rent moralske i det her. Så derfor synes jeg ikke, at der er noget, der tilhører privatlivets fred. Det har ikke været mit ærinde at genere Kasper Bech Holten, men at skabe debat. Og grænserne flytter sig hele tiden, hvis man bruger sin ytringsfrihed, siger Suzanne Bjerrehuus.

At grænserne for, hvor indgående medierne skal blande sig i kendte menneskers følelsesliv, bliver ændret i disse år, konstaterer også redaktør og studievært på P1 Lasse Jensen. Han kaldte i sin "Mediekommentar" i Information i fredags mediedækningen af Kamilla Bech Holtens sygdom, skilsmisse og død for en ægte tragedie, der er blevet til følelsesporno. Og karakteriserede den massive dækning som mediekynisme. Personer og privatliv er blevet mere interessant og sælger bedre end livets og samfundets mere komplicerede og væsentlige aspekter. Gammeldags regler om takt og tone er der ikke plads til.

"Læsebreve og artikler kredsede voldsomt om skilsmissen. Der opstod en fordømmelsesstemning imod manden, som "forlod Kamilla" af grunde, vi ikke kender, og i en ekstrem situation, som kun de færreste oplever og derfor ikke har den fjerneste mulighed for at bedømme", skrev Lasse Jensen blandt andet.

Til Kristeligt Dagblad siger han, at Kasper Bech Holten i nogle medier er blevet sat i gabestok.

-Jeg får en dårlig smag i munden af det, men må konstatere, at sådan foregår det i dag i pressen, hvor det primært er tabloidaviserne og Se og Hør, der går fuldkommen amok i den benhårde konkurrence om at sælge aviser og blade. Jeg er absolut ikke tilhænger af nye regler for, hvor langt pressen må gå, eller af et pressepoliti, der render rundt og overvåger, at folk opfører sig ordentligt. Men jeg synes, at de her ting skal diskuteres hele tiden, og at vi trænger til en debat om, hvad vi bør og ikke bør, siger Lasse Jensen

Mediernes karaktermord på operachef Kasper Bech Holten står ikke alene i dansk pressehistorie. Således måtte filosoffen Søren Kierkegaard i 1840'erne finde sig i hån, spot og latterliggørelse i satirebladet Corsaren. I vor egen tid har blandt andre forfatteren og filmmanden Jørgen Leth, den socialdemokratiske folketingspolitiker Jeppe Kofod og lægen Søren Ventegodt været en tur i medieskærsilden. Forfatteren og præsten Johannes Møllehave har også oplevet at blive hængt ud, da han på forsiden af B.T. blev beskyldt for at have droppet sin søn.

- Som min søn Tomas sagde om den forside, så var det bedste ved B.T. den dag, at det er løgn, siger Johannes Møllehave, der kalder mediernes angreb på operachefen for uacceptabelt.

- For, som der står i evangeliet: Hvem er det, der kaster den første sten? Man kan spørge om, hvordan de, der skriver det, har det med deres eget ægteskab? Derfor er det at dømme andre et tveægget sværd - det rammer også dig selv. Og så er der menneskets indre svinehund, der bliver fodret med denne type historier. Hvad kræver den? Den er umættelig, den ene luns fører til den næste og til flere rovdyrtænder og mere smasken. Det er sensationsporno, som Ingmar Bergman kaldte det.

Filosof og forfatter Peter Tudvad peger på mediernes optagethed af Kasper Bech Holtens adfærd ved bisættelsen af sin tidligere hustru.

- Først har man bidraget til at få ham helt ned i snavset. Og når han så står der alene uden for Frederiksberg Kirke, gør man sin egen ødelæggelse af manden til den næste historie, hvor man nu vil demonstrere sin vældige sympati med ham. Det er jo fantastisk! Hvad der også har slået mig, er alle de spørgsmål, der er blevet stillet til ham, og som han pænt har afvist at svare på. Men via spørgsmålenes antydninger får man forklaret læserne, at han har svigtet sin kone. Det er ren spekulation, som folk forholder sig til som den skinbarlige sandhed, siger Peter Tudvad.

- Kamilla Bech Holten er af flere aviser blevet kaldt for en engel. Og over for den gode, må nødvendigvis stå den onde i den form for skabelon-journalistik, der er tale om her, siger han.

- I øjeblikkets interesse er man parat til at ofre en mands anseelse for resten af hans liv. Men måske har Kasper Bech Holten moralen i orden og nægter fremover at fortælle, hvad der gik galt. På den måde er den stakkels mand sat i en umulig situation, hvis han fastholder sin egen moral. For så vil spørgsmålet blive stående til evig tid.