Paula Larrain har selv stillet op til "Vild med dans". Hun har formentlig draget fordel af at fremstille sig selv som 'celebrity', og kan det da ikke overraske at der også er en bagside.

Jeg er fuldstændig enig med Paula Larrain. Uanset om man er kendt eller ikke kendt rager det, der foregår i privatsfæren ikke andre end de berørte. Ingen skal acceptere nogens snagen og sladren. Den - efter min mening - usmagelige snagen, der bl.a. har været og stadig er i Kamilla og Kasper Bech Holtens forhold, er det mest usympatiske og uforskammede "overgreb" fra visse mediers og menneskers side.

Hvis der er behov for at sætte fokus på moral og etik i forhold til bestemte emner som f.eks. parforhold mm. så lad os dog gøre det fordomsfrit og uden bagtanker. Måske vi alle kunne blive lidt klogere på os selv og andre. Men at nogen i en sådan forbindelse skal hænges personligt ud - det synes jeg ikke om.

En anden artikel her i avisen har overskriften "Når pressen kaster den første sten". I den forbindelse vil jeg gerne spørge: Hvem er i sin gode ret til at kaste med sten, hvis det viser sig at ens egne personlige handlinger måske ikke er egnede for granskning og offentlig domsafsigelse???

Mig???? Jeg er bare et ganske almindeligt menneske, som egentlig har nok at gøre med at granske og forstå og forsvare mine egne handlinger - overfor mig selv!!!

Jeg er ikke enig med Poula Larrain, hvilket jeg skal forklare i det følgende.

Principielt vedrører ens privatliv ikke andre mennesker, men såfremt man selv åbner sig for pressen og giver den indblik i private sider af ens liv, så må man være indstillet på, at offentligheden får mulighed for at forholde sig til ens private liv. I tilfældet med Kasper Bech Holten og nu afdøde Kamilla Bech Holten, var det sidstnævnte, der i foråret fortalte pressen, at hun under kemobehandling nr. 38 var blevet forladt af sin mand, der altså svigtede hende på et tidspunkt, hvor hun havde behov for den støtte, som han kunne og burde have givet hende.

Selv om man som læser ikke har mulighed for at konstatere, om det er selve sandheden, man er blevet præsenteret for, kan man konstatere, at Kasper Bech Holten forlod sin kone for kort tid efter at flytte sammen med en anden kvinde, før han overhovedet var blevet skilt fra sin syge og stadig levende hustru.

Den omstændighed, at folk har engageret sig i historien omkring Kasper Bech Holtens svigt over for sin dødssyge hustru, er et vidnesbyrd om, at der stadig er moral og etik i den danske befolkning!

Man kan ikke andet end blive forarget over, at en mand, der har lovet sin hustru evig troskab samt at elske hende i med-og i modgang, svigter hende på det tidspunkt, hvor hun har allermest brug for hans støtte.

Jeg ville skamme mig dybt, hvis jeg var i Kasper Bech Holtens sted, men det er der desværre ikke noget, der tyder på i betragtning af, at han for tiden er på kærlighedsferie med sin nye kæreste.

Det, der undrer mest i forhold til en sådan adfærd, er den overfladiskhed, som den rent kærlighedsmæssigt vidner om.

Kærligheden er kun sand og ægte, hvis den indebærer en overskridelse af grænsen mellem duet og jeget, hvilket indebærer, at egoismen må forsvinde til fordel for altruismen. Hvis man svigter et menneske, der er dødssygt, må det være fordi, egoismen er større end altruismen.

Det er beskæmmende, at et menneske, der qua sit miljø, burde have fået en god opdragelse, kan opføre sig så ynkeligt over for en dødssyg ægtefælle!

Ens tanker går til kamilla Bech Holten, der forladt af sin mand, måtte stå så meget igennem. Æret være hendes minde!

Du skriver i dit indlæg:

Den omstændighed at folk har engageret sig i historien omkring Kasper Bech Holtens svigt over for sin dødssyge hustru, er et vidnesbyrd om, at der stadig er moral og etik i den danske befolkning!

Det har jeg virkelig svært ved at følge dig i!! Efter min opfattelse er det snarere tegn på, at den sensationshungrende og manipulerende presse skriver hvad den har lyst til og gør dét til sandhed! At rygklapperne (=læserne) hopper på det og derved bliver denne presses forlængede talerør har jeg ualmindelig svært ved at se handler om moral og etik. Jeg synes det snarere handler om forfølgelse, fordømmelse og forargelse af værste skuffe.


Faktisk synes jeg, det altid er bekymrende at tænke på, at nogle (=pressen) gerne vil "forføre" og nogle (=læserne) gerne vil "forføres".