Send artiklen - Privatlivet rager ikke nogen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Privatlivet rager ikke nogen

Paula Larrain ønsker strengere straffe for at snage i andre menneskers privatliv. -

- Scanpix

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Hun har selv haft sin tur i mediemøllen, og mener, at journalister og nyhedschefer går alt for langt i kampen om seerens eller læserens gunst. Paula Larrain ønsker strengere straffe for at snage i andre menneskers privatliv

Hun var kendt som tv-vært på TV-AVISEN, da hun pludselig kom i mediernes fokus af helt andre grunde. Paula Larrain har fået flere ture i mediemøllen de sidste par år. Hun var med i Vild med Dans, stillede op til Folketinget for de Konservative og blev efter otte måneders ægteskab skilt fra sin mand. Med overskrifter som gik tæt på hendes privatliv, følte hun, at mediernes sensationslyst var gået for vidt.

Nu kæmper hun en principel kamp for, at hendes og alle andre menneskers privatliv ikke bliver til en forside på aviser eller ugeblade.

– Jeg finder det dybt usmageligt at rode i andre menneskers privatliv. Det er helt urimeligt. Jeg har heller ikke læst andet end overskrifter om Bech Holten, for deres indbyrdes forhold hører privatlivet til. Det rager simpelthen ikke nogen, heller ikke mig, siger Paula Larrain.

Hun mener ikke, at befolkningens interesse kan retfærdiggøre den intense pressedækning, som Kasper og Kamilla Bech Holten har været ude for.

Annonce
– Det er bestemt ikke i orden, bare fordi det er det, folk vil have. Så taler man jo til det laveste i os. Selvom hun selv gik ud med sin historie, er det ikke ensbetydende med, at medierne skal svælge i det og siden kaste sig over Kasper Bech Holten og dømme ham, siger hun skarpt.

Paula Larrain har et bud på, hvorfor medierne er så interesserede i netop historier som denne.

– Det er økonomien, der bestemmer. Der er for mange blade og aviser på markedet, og de kæmper om køberne. De ved, at historier om død, sygdom og svigt sælger, og derfor sker dette moralske skred på redaktionerne. Men der står i Grundloven og straffeloven, at man har ret til et privatliv, og det gælder for alle. Også dem der er kendte, siger Paula Larrain.

Hun mener, at straffen for at overskride folks private sfærer ved at viderebringe intime detaljer skal strammes. Kun på den måde vil privatlivet fortsat kunne være privat.

– Hvis straffen skærpes, får den en præventiv effekt, og flere vil overholde loven, er jeg sikker på. De vil analysere, om det kan betale sig at trykke visse historier. Hvis ikke straffen rammer medierne særlig hårdt, vil historierne blive stadig mere grænseoverskridende og lovovertrædende, mener Paula Larrain.

Hun råder Kasper Bech Holten til at holde sig langt væk fra medierne, og ikke fortælle sin side af historien.

– Der vil altid være nogen, som dømmer ham uanset om han står frem. Han har ikke brug for flere angreb, han har brug for ro.

– Man driver journalistik uden hensyntagen til kilderne og dem, man skriver om. Medierne glemmer, at det handler om rigtige mennesker, for dem er det bare ord og oplagstal.

barslev@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

- Privatlivet rager ikke nogen

Nikolaj, publiceret d.04/10 21:54 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Privatlivet rager ikke nogen
Paula Larrain har selv stillet op til "Vild med dans". Hun har formentlig draget fordel af at fremstille sig selv som 'celebrity', og kan det da ikke overraske at der også er en bagside.
Del Link

Re: - Privatlivet rager ikke nogen

strit08, publiceret d.14/10 14:39 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Privatlivet rager ikke nogen
Jeg er fuldstændig enig med Paula Larrain. Uanset om man er kendt eller ikke kendt rager det, der foregår i privatsfæren ikke andre end de berørte. Ingen skal acceptere nogens snagen og sladren. Den - efter min mening - usmagelige snagen, der bl.a. har været og stadig er i Kamilla og Kasper Bech Holtens forhold, er det mest usympatiske og uforskammede "overgreb" fra visse mediers og menneskers side.

Hvis der er behov for at sætte fokus på moral og etik i forhold til bestemte emner som f.eks. parforhold mm. så lad os dog gøre det fordomsfrit og uden bagtanker. Måske vi alle kunne blive lidt klogere på os selv og andre. Men at nogen i en sådan forbindelse skal hænges personligt ud - det synes jeg ikke om.

En anden artikel her i avisen har overskriften "Når pressen kaster den første sten". I den forbindelse vil jeg gerne spørge: Hvem er i sin gode ret til at kaste med sten, hvis det viser sig at ens egne personlige handlinger måske ikke er egnede for granskning og offentlig domsafsigelse???

Mig???? Jeg er bare et ganske almindeligt menneske, som egentlig har nok at gøre med at granske og forstå og forsvare mine egne handlinger - overfor mig selv!!!
Del Link

Re: - Privatlivet rager ikke nogen

Lisbeth Askjær., publiceret d.16/10 22:33 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Privatlivet rager ikke nogen
Jeg er ikke enig med Poula Larrain, hvilket jeg skal forklare i det følgende.

Principielt vedrører ens privatliv ikke andre mennesker, men såfremt man selv åbner sig for pressen og giver den indblik i private sider af ens liv, så må man være indstillet på, at offentligheden får mulighed for at forholde sig til ens private liv. I tilfældet med Kasper Bech Holten og nu afdøde Kamilla Bech Holten, var det sidstnævnte, der i foråret fortalte pressen, at hun under kemobehandling nr. 38 var blevet forladt af sin mand, der altså svigtede hende på et tidspunkt, hvor hun havde behov for den støtte, som han kunne og burde have givet hende.

Selv om man som læser ikke har mulighed for at konstatere, om det er selve sandheden, man er blevet præsenteret for, kan man konstatere, at Kasper Bech Holten forlod sin kone for kort tid efter at flytte sammen med en anden kvinde, før han overhovedet var blevet skilt fra sin syge og stadig levende hustru.

Den omstændighed, at folk har engageret sig i historien omkring Kasper Bech Holtens svigt over for sin dødssyge hustru, er et vidnesbyrd om, at der stadig er moral og etik i den danske befolkning!

Man kan ikke andet end blive forarget over, at en mand, der har lovet sin hustru evig troskab samt at elske hende i med-og i modgang, svigter hende på det tidspunkt, hvor hun har allermest brug for hans støtte.

Jeg ville skamme mig dybt, hvis jeg var i Kasper Bech Holtens sted, men det er der desværre ikke noget, der tyder på i betragtning af, at han for tiden er på kærlighedsferie med sin nye kæreste.

Det, der undrer mest i forhold til en sådan adfærd, er den overfladiskhed, som den rent kærlighedsmæssigt vidner om.

Kærligheden er kun sand og ægte, hvis den indebærer en overskridelse af grænsen mellem duet og jeget, hvilket indebærer, at egoismen må forsvinde til fordel for altruismen. Hvis man svigter et menneske, der er dødssygt, må det være fordi, egoismen er større end altruismen.

Det er beskæmmende, at et menneske, der qua sit miljø, burde have fået en god opdragelse, kan opføre sig så ynkeligt over for en dødssyg ægtefælle!

Ens tanker går til kamilla Bech Holten, der forladt af sin mand, måtte stå så meget igennem. Æret være hendes minde!
Del Link

Re: - Privatlivet rager ikke nogen

strit08, publiceret d.27/10 22:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Privatlivet rager ikke nogen
Du skriver i dit indlæg:

Den omstændighed at folk har engageret sig i historien omkring Kasper Bech Holtens svigt over for sin dødssyge hustru, er et vidnesbyrd om, at der stadig er moral og etik i den danske befolkning!

Det har jeg virkelig svært ved at følge dig i!! Efter min opfattelse er det snarere tegn på, at den sensationshungrende og manipulerende presse skriver hvad den har lyst til og gør dét til sandhed! At rygklapperne (=læserne) hopper på det og derved bliver denne presses forlængede talerør har jeg ualmindelig svært ved at se handler om moral og etik. Jeg synes det snarere handler om forfølgelse, fordømmelse og forargelse af værste skuffe.


Faktisk synes jeg, det altid er bekymrende at tænke på, at nogle (=pressen) gerne vil "forføre" og nogle (=læserne) gerne vil "forføres".
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock