Send artiklen Hun holder Reden varm til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun holder Reden varm

Dorit Otzen har arvet sin sociale indignation og sit ligestillingsengagement fra sin mor. –

- Mette Frandsen.

Kommenter Hold mig opdateret

De gadeprostitueredes helle – Reden – fejrer i dag 25-års-jubilæum. Forstander Dorit Otzen har stået i spidsen for organisationens arbejde i størstedelen af de år, og hun har ingen planer om at stoppe foreløbig

Der er hverken varme eller rummelighed at spore i Dorit Otzens fremtoning, når hun på fjernsynsskærmen eller i avisernes spalter langer ud efter politikere, der forsvarer mænds ret til at købe sex og kalder prostitution et nødvendigt onde.

Ikke desto mindre er det netop ord som varm og rummelig, der bliver brugt, når den 63-årige forstander bliver beskrevet af de kvinder, der opsøger hende og hendes medarbejderes hjælp i Redens lokaler på Vesterbro i København.

Dorit Otzen har bestridt posten som forstander for KFUK’s værested og rådgivningstilbud til gadeprostituerede i snart 20 år. Hun har dermed været med næsten fra starten, og hun har ingen planer om at forlade sin post foreløbig. Ikke så længe, der fortsat er væsentlige kampe, der skal kæmpes. Og det er der, mener Dorit Otzen, som ikke tror på reel ligestilling mellem kønnene, så længe handicappede har ret til at få hjælp til at købe seksuelle ydelser, og mænd generelt kan opsøge prostituerede straffrit.

Dorit Otzen har arvet sin sociale indignation og sit ligestillingsengagement fra en mor, der voksede op i 1930’erne. Hun så, hvad fattigdom kunne tvinge ikke mindst kvinder ud i og krævede af sine døtre, at de fik en uddannelse, så de kunne klare sig selv.

Annonce
Uddannelsen fik Dorrit Otzen dog først senere i livet, da hun i 1981 blev uddannet socialrådgiver. Inden da var hun som ganske ung blevet ansat i KFUK som rollemodel for unge stofmisbrugere. En stilling, hun hang fast i, fordi ikke mindst de unge kvinder – der ofte finansierer deres stofmisbrug ved at sælge deres krop – vækkede et ønske i hende om at hjælpe.

Da hun i 1990 blev ansat i Reden, fik hun for alvor mulighed for at målrette sin indsats mod at hjælpe kvinderne. Og den indsats er hun siden blevet belønnet for med blandt andet Dansk Kvindesamfunds Mathilde- pris og Socialpolitisk Forenings 100-års pris. Samtidig arbejder hun for at forbedre kvinders forhold som medlem af blandt andet Nordisk netværk imod handel med kvinder, Det Danske Voldsobservatorium og Kvinder mod vold.

Privat er Dorit Otzen mor til én og mormor til fire: To piger og et sæt tvillingedrenge. Hun nyder tiden sammen med sine børnebørn i fulde drag, selvom den ikke altid er så lang, som hun kunne ønske sig. Det kræver nemlig tid at være skarp og kontant i debatten med politikerne, når man samtidig skal rumme de prostituerede kvinder og holde Reden varm.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock