Det Etiske Råd vil fastholde abortgrænsen

– Det må være op til politikerne at fastlægge en eventuel strafferamme, men hvis man følger princippet om at følge landets love, så bør også kvinder, der opsøger en sen abort i udlandet, kunne stilles til ansvar. Præcis som mennesker, der begår overgreb på børn i Thailand eller omskærer deres døtre i udlandet, bliver det, når de vender tilbage til Danmark, siger Karin Verland.

Medicinaldirektøren, der har en baggrund som læge, er desuden glad for samrådsordningen, der sikrer, at det i sidste ende er sagkyndige og ikke mindst uvildige personer, som tager beslutningen og ikke forældrene selv, der naturligt er følelsesmæssigt involverede.

– Beslutningen skal tages på baggrund af en uvildig vurdering af barnets misdannelser eller handicap. Og sådan en vurdering kan et forældrepar ikke foretage, siger hun.

Hun bakkes op af en anden tidligere politiker, der nu er medlem af rådet, nemlig rektor Elsebeth Gerner Nielsen (R).

– Den lovgivning, vi har nu, er udmærket. Det er fint, at et samråd skal vurdere, om handicappet er noget, man godt kan leve med i et velfærdssamfund som det danske eller ej. Her er tale om et veludviklet foster, som der skal tages hensyn til, og her har samfundet et medansvar, siger Elsebeth Gerner Nielsen, der sætter sin lid til, at man med tiden bliver bedre til at lave fosterdiagnostik først i svangerskabet.

Landmand Peder Mouritsen er også ny i rådet, men hans holdning til de sene aborter er klar. Det har taget overhånd, når mennesker ønsker at abortere et foster, der mangler en halv underarm – det er jo ikke engang et handicap, mener han.

– Jeg har fuld forståelse for, at man ønsker en sen abort, hvis der er tale om alvorlige handicap, men et eller andet sted må det her stoppe. Ellers må vi jo tage debatten om, om vi er klar til at kassere alt muligt, og så mener jeg, det er gået helt over gevind, siger Peder Mouritsen, der også mener, man må holde igen med fosterdiagnostikken og nøjes med at undersøge for alvorlige handicap.

Medlem Lene Jensen, der er direktør i Danmarks Bløderforening, forstår godt, at velinformerede kvinder kan blive frustrerede over ikke selv at måtte vælge frit, men holder samtidig fast i, at den nuværende ordning og gældende abortgrænse tjener sit formål og ikke umiddelbart bør justeres.

– Kvinderne skal have ret til selvbestemmelse, men kun så længe det ikke sker på andres bekostning. Der er forskellige holdninger til, hvornår fostret har en etisk status, der giver det ret til samfundets beskyttelse. Men her er det min personlige holdning, at den nuværende grænse på 12. uge samt de dispensationer, der sjældent gives, sætter en fornuftig grænse, siger hun.

Anderledes ser rådets formand, professor Peder Agger, på sagen. Han mener, at abortgrænsen fortsat skal være på 12 uger, men kvinder, der venter et handicappet foster, skal have fri abort frem til levedygtighed.

– Jeg er af den overbevisning, at det i sidste instans kun er kvinden, der kan overskue alle argumenter for og imod. Det kan hun gøre langt bedre end Abortankenævnet med socialrådgivere og psykiatere, siger han.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk