Eksperter er enige om, at flere forældre vælger at beholde et handicappet foster, hvis de er velinformerede om barnets sygdom. Sundhedsstyrelsen er i gang med at undersøge, om lægernes rådgivning er god nok
Dygtige læger og avancerede scanningsapparater kan i dag afsløre alt fra mindre misdannelser til alvorlige handicap hos endnu ufødte fostre. Men ekspertisen og teknologien er ikke meget værd, hvis ikke den følges op af grundig information og rådgivning, lyder det fra Det Centrale Handicapråd.
Rådet bad tidligere på året Sundhedsstyrelsen om en redegørelse for fosterdiagnostikken, fordi rådet var bekymret for, om den rådgivning, de gravide får, er god nok.
– Sundhedsstyrelsen har i sin iver efter at tilbyde fosterdiagnostik til alle ikke været grundig nok i at følge tilbuddet op med god information, siger Ester Larsen, der er formand for Det Centrale Handicapråd.
Hun mener, at tilbuddet om fosterdiagnostik har været med til at fremelske en tingsliggørelse og et forfladiget menneskesyn, hvor vi ønsker det perfekte.
– Når man beslutter at giver kvinderne sådan et tilbud, så bør man gøre det ordentligt. De skal vide, hvad de stiller op til, og bliver der fundet misdannelser ved scanningen, skal man hjælpe parret til at etablere en kontakt til en familie, der selv har et handicappet barn, siger Ester Larsen.
Overlæge ved ultralydklinikken på Skejby Sygehus Frank Pedersen er helt enig i, at den opfølgende rådgivning til forældre er et vigtigt led i fosterdiagnostikken. I modsætning til handicaprådet mener han imidlertid, at lægerne allerede i dag er meget bevidste om at informere og rådgive forældrene.
– Mange forældre, der får at vide, at deres ufødte barn er handicappet, bliver voldsomt bange og reagerer umiddelbart med et ønske om at få en abort. En stor del af dem skifter imidlertid fuldstændig mening, når først de får sygdommen eller misdannelsen talt igennem med læger og eksperter. Blandt andet derfor er vi meget opmærksomme på, at disse forældre får de oplysninger og den rådgivning, de har brug for, siger Frank Pedersen.
På Skejby Sygehus betyder det blandt andet, at de relevante læger kaldes ned til en samtale med de vordende forældre. Hvis barnet har en hjertefejl, vil de komme til at tale med en kardiolog, mens de vil tale med en håndkirurg, hvis barnets arm eller hånd er misdannet eller mangler.
– Det er ikke vores opgave at fortælle forældrene, hvad de skal gøre, men at give dem klar og saglig information om barnets handicap eller sygdom. På den baggrund kan de træffe et informeret valg. Og ofte vælger forældrene altså at fortsætte graviditeten, når først de har fået et overblik over den nye situation, siger Frank Pedersen.
Samme erfaring har overlæge Gunilla Bodelson, der er chef for Kvindeklinikken i Malmø. I Sverige er det lovligt at få en abort til og med 18. graviditetsuge. Alligevel vælger mange at fortsætte deres graviditet. Og det skyldes ikke mindst grundig rådgivning, siger hun.
– Fosterdiagnostik handler bestemt ikke kun om at screene for misdannelser og handicap med abort for øje. Det handler i lige så høj grad om at forberede forældrene. Det betyder utroligt meget for en nybagt mor og far, at de er forberedte på, at deres barn måske ser anderledes ud eller vil komme til at leve et andet liv end det, de før scanningen gik og forestillede sig. Fosterdiagnostikken kan på den måde hjælpe forældrene til at blive bedre til at tage imod deres barn, som det er, siger hun.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dkbech-jessen@kristeligt-dagblad.dkTidligere artikler om sene aborter kan læses på
kristeligt-dagblad.dk