Da Birgit Petersson var i Folketinget, vandt hendes synspunkter ikke gehør hos politikerne, men hun mener, at vi som samfund skal blive ved med at diskutere, hvad der er acceptabelt, når det gælder abort.

– Vi skal ikke længere tilbage end 1930’erne for at finde racehygiejne i Danmark, og det skal vi aldrig glemme. Derfor tror jeg, at politikerne tøver med at ændre loven. De kan sige, at det ikke er mange kvinder, det drejer sig om hvert år, og det derfor ikke er værd at lave en lovændring for. Men der er altså også moral i det her, og jeg vil fastholde, at vi løbende skal diskutere spørgsmålet. Problemet bliver ikke løst ved at individualisere det, og det der med at ting foregår under hånden eller på forskellige indikationer, kan vi ikke have, siger Birgit Petersson og fortsætter:

– Det er flot, at den unge kvinde, der fik en abort i England, står frem. I princippet har hun ret i, at der er tale om et dilemma, når samfundet tilbyder undersøgelser, uden at hun må drage konsekvensen selv. Men man kan godt have ret uden at få medhold.

Når Birgit Petersson sammen med de øvrige medlemmer af Abortankenævnet træffer en beslutning, er det hver gang et skøn. Der findes ingen positivliste over, hvilke handicap der berettiger til en sen abort. Der er tale om en afvejning af handicappets omfang og længden af graviditeten.

– Jeg kan godt forsvare at give afslag på en ansøgning om sen abort, når det handler om en manglende underarm. Mangler fosteret to ben, begynder vi at nærme os, at det kan blive svært for barnet at klare sig. Generelt er det kun meget alvorlige handicap, folk søger om en sen abort for, selvom vi ind i mellem ser mindre handicap, siger hun.

Ifølge Birgit Petersson er det i de senere år blevet sværere at få bevilliget en sen abort på baggrund af sociale forhold, og det er da også de kvinder, der får flest afslag. Når det gælder par, der søger abort på baggrund af alvorlige legemlige eller sjælelige lidelser hos fosteret, var det kun ni, der sidste år fik et nej til en sen abort. Nogle af disse lever med beslutningen, mens andre tager til udlandet, eksempelvis England, og får foretaget aborten der.

– Vi ved ikke, hvor mange der søger til udlandet, men vi taler da nogle gange efter et afslag om, hvorvidt vedkommende så tager til England eller Sverige. Det er der så også en social slagside i, idet det er de veluddannede og de velstillede, der har mulighed for at tage afsted, mens de mindre velstillede måske ikke har overskud til det.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk