Nyhedsanalyse

Tanken om, at ens kære eller en selv i den sidste levetid har ubærlige smerter, er svær for de fleste. Det er sandsynligvis først og fremmest det, meningsmålingerne viser, når danskerne med jævne mellemrum bliver spurgt om deres holdning til aktiv dødshjælp og massivt bakker muligheden op for, at man kan afslutte livet med en dødbringende sprøjte.

I foråret fik cirkusdronning Diana Benneweis stor folkelig opbakning, da hun i sin erindringsbog fortalte, at hun som en barmhjertighedsgerning havde slået sin kræftsyge far ihjel. Og i går præsenterede DR Nyheder en undersøgelse, som viste, at 86 procent af befolkningen siger ja til aktiv dødshjælp.

Men det er svært at forestille sig, at Danmark inden for en overskuelig årrække vil få en lov som i for eksempel Holland og Belgien, hvor uhelbredeligt syge og døende mennesker kan bede en læge om at afslutte livet. Det Etiske Råd har flere gange drøftet spørgsmålet, senest i 2003, hvor samtlige 17 medlemmer afviste aktiv dødshjælp, og der er endnu ikke et eneste parti i Folketinget, der har fremsat forslag om det, endsige har det på partiprogrammet. Heller ikke de læger, der i givet fald skal gøre en ende på lidelserne, er interesserede.

Lægeforeningens officielle holdning er, at den nuværende lov giver tilstrækkelig gode muligheder for at hjælpe i den sidste tid. I Danmark har det således været muligt siden 1992 at smertelindre uhelbredeligt syge og døende med morfin, også selvom denne smertelindring afkorter den døendes liv med timer eller måske ligefrem et par dage. Det er også helt legalt at stoppe for livsforlængende behandling, hvis det er udsigtsløst at blive ved. Det kan for eksempel være at slukke for respiratoren, og det afgørende er, at lægerne ikke gør dette for at slå patienten ihjel, men for at lindre.