Vi skal ikke være herre over liv og død

Debatten raser også i USA, hvor præsident George W. Bush har brugt sin vetoret for at stoppe forskning i stamceller, et synspunkt han fik opbakning til under et møde med paven i april.

Charlotte Dyremose siger, at et kristent udgangspunkt er en væsentlig årsag til, at hun ikke blot lader sig begejstre af de muligheder, som forskning i stamceller giver.

– Selvfølgelig er det en overvejelse af religiøs karakter fra min side. Men det er vigtigt både at se, hvad det rent religiøst overbeviser mig om, at vi skal passe på med at tro, at vi er herre over liv og død, og hvad der rent naturvidenskabeligt får mig til at sige, at det kan være et problem. Jeg kan også lægge mit kristne syn til side og bruge Darwin som argument. Nu har vi i mange år haft arternes oprindelse, og hvad sker der så, hvis vi begynder og lege med det, og der kommer en art, der bringer uorden, siger Charlotte Dyremose.

Sammen med blandt andet Tove Videbæk arbejder hun også for at fremme kristne værdier i etiske spørgsmål gennem Værdipolitisk Netværk.

Den konservative politiker erkender, at hendes holdninger om at lægge bånd på forskere kan resultere i, at der ikke kommer hjælp til alvorligt syge mennesker. At mennesker dør, fordi de ikke får en behandling, som forskning i stamceller kunne have givet. Den pris og det ansvar må politikere leve med.

– Det lyder umiddelbart så fantastisk, at vi kan gøre det og helbrede en masse sygdomme. Men for det første: Hvad er det, som vi også udvikler. Og for det andet: Der er en årsag til, at vi ikke er udødelige. Livet er godt, fordi det er en gave. Hvis alt var lige godt, ville vi ikke komme i tanke om, hvor priviligerede vi er, siger Charlotte Dyremose.

Er videnskabens rolle ikke hele tiden at finde ny viden?

– Jo, det er det, men på den anden side har vi et etisk og moralsk ansvar. Den enkelte forsker tænker ikke, at nu har jeg tænkt mig at lave et Frankenstein-monster, men problemet er, at man i den bedste mening kan udvikle noget, som andre misbruger. Vi må sætte rammer og grænser for, hvad man må, og hvad man må bruge det til. Jeg synes, vi har den rigtige praksis i dag, men tingene udvikler sig, så vi skal fortsat tænke over, hvad vi gør med grænsefladerne, siger Charlotte Dyremose, der er glad for at kunne hjælp hos Etisk Råd, når de svære beslutninger skal træffes.

/ritzau/