Ministre skændes om rugemødre

Jeg tror ikke, der findes noget, der kan kaldes et moderinstinkt, har filosoffen Elisabeth Badinter sagt i den aktuelle debat i Frankrig om rugemødte. – Modelfoto: Tina Enghoff/Scanpix.

Læs også

flexblock

Tema

Rugemødre

flexblock

1 debatindlæg Hold mig opdateret Del

Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig | 26. juli 2008

To franske ministre har valgt hver deres lejr i diskussionen om, hvorvidt Frankrig skal legalisere rugemødre under en forestående revision af den etiske lovgivning

FAMILIEMINISTEREN ER FOR og om nødvendigt villig til selv at være rugemor. Den katolske boligminister er imod. Og franskmændene er stort set delt på midten i lighed med regeringen, som officielt vil få spørgsmålet om en legalisering af rugemødre på dagsordenen, når landets bioetiske lovgivning skal revideres næste år.

– I princippet er jeg ikke imod rugemødre, i det øjeblik kvinden har et reelt sterilitetsproblem, og der ikke er tale om handel med rugemoderens krop. Hvis min datter eller min niece i morgen viser sig at være sterile og beder mig bære deres barn, helt ærligt, så ville jeg gøre det, har familieminister Nadine Morano udtalt.

Det har fået hendes ministerkollega, Christine Boutin, som er erklæret katolik, til at fare i flint.

”Jeg kan ikke forestille mig, at fru Morano, som er ansvarlig minister for familien, kan overse de familiemæssige, psykologiske og etiske konsekvenser af sin accept af at være mor til sine egne børnebørn”, hedder det i en harsk pressemeddelelse udsendt af boligministeren.

Annonce

Hvortil Morano, som også definerer sig selv som katolik, skarpt replicerer, at ”Christine Boutin har ikke monopol på religiøse holdninger. Hun reagerer lidenskabeligt og forplumrer debatten. En rugemor bærer kun barnet, men er ikke mor til det”, forklarer Nadine Morano.

Dette standpunkt er for øjeblikket i strid med fransk lovgivning, som strengt forbyder rugemødre. Men nu anbefaler det franske andetkammer, Senatet, i en ny rapport at ændre loven under visse, stramme forudsætninger. Hidtil er alle diskussioner endt med et forbud. Men denne gang er situationen en anden, understreger Michèle André, tidligere ligestillingsminister og formand for den senatskommission, som har gennemført en omfattende høring forud for rapporten.

– Vi er nødt til at hjælpe de sterile kvinder og finde en løsning for de børn, som fødes af rugemødre, har Michèle André udtalt.

For andre lande, først og fremmest Storbritannien, Belgien og USA, tillader nu det, som Frankrig forbyder. Og det anslås, at op til 300 par hvert år rejser til udlandet for at få det barn, de ikke kan få i Frankrig. Hvorefter det franske retsvæsen står med den varme kartoffel. For hvem er de lovlige forældre til de børn, som fødes?

Det er netop afgørelsen på sådan en sag, som udløste senatshøringen. Efter 10 års tovtrækkerier besluttede en fransk domstol i oktober at tilkende et fransk par forældremyndigheden over de to tvillingepiger, som blev født af en amerikansk rugemor.

– Jeg håber, at der nu vil komme skred i situationen. Dette er et vendepunkt, siger Sylvie Mennesson.

Det er hendes historie, som har ført til dette vendepunkt.

Sylvie Mennesson og hendes mand Dominique rejste i 1998 til Californien, hvor de havde indgået en aftale med en amerikansk kvinde om at bære deres barn. Sylvies ægceller blev kunstigt befrugtet med donorsæd og insemineret i den amerikanske rugemor, som efter flere mislykkede forsøg blev gravid med tvillinger.

TVILLINGEPIGERNE blev født i 2000, og de amerikanske myndigheder indskrev det franske pars navne på fødselsattesten som børnenes forældre.

Men da parret bad om at få pigerne indskrevet i deres pas på det franske konsulat, begyndte problemerne. Ifølge fransk lovgivning kan kun den fødende kvinde figurere på en fødselsattest som mor til et barn. Konsulatet nægtede derfor at anerkende fødselsattesten, og parret blev sigtet for illegal adoption og for medskyldighed i ”svangerskab for en tredje person”.

Efter flere retssager frafaldtes tiltalerne, og parret blev anerkendt som de legale forældre, af hensyn til børnenes tarv, som det hedder i afgørelsen fra sidste år.

Det er denne henvisning til barnets tarv, som har fået senatsmedlemmerne til at anbefale en legalisering. Men med en række forbehold.

Adgangen til at lade en anden bære et barn er forbeholdt sterile par, som har været gift i mindst to år, hvilket udelukker homoseksuelle par.

De skal igennem en høringsproces som ved adoption, ligesom rugemoderen, som selv skal have børn i forvejen og desuden får en betænkningstid efter fødslen til at afgøre, om hun vil beholde barnet.

– Det, vi ønsker, er en ordning, hvor det er det sterile pars æg- og sædceller, som insemineres i rugemoderen, som dermed kun stiller sin livmoder til rådighed. Hun er ikke biologisk mor til barnet, som aldrig kan komme til at ligne sin rugemor. På den måde er risikoen også mindre for, at rugemoderen knytter sig til det barn, hun bærer, siger Sylvie Menesson, som har stiftet foreningen C.L.A.R.A. for at promovere en legalisering af rugemødre.

Men debatten raser på det etiske plan.

Elisabeth Badinter, filosof og fremtrædende samfundsdebattør – især hvad angår kvinde- og ligestillingsspørgsmål – er tilhænger af en legalisering.

– Jeg tror ikke, der findes noget, der kan kaldes et moderinstinkt. Jeg tror, man kan bære et barn, uden at fantasere om det eller strikke en relation sammen med barnet. Det kan være en meget smuk gestus i forhold til par, der ikke kan få børn, siger Elisabeth Badinter.

I LIGESTILLINGSDEBATTEN er hun ofte uenig med en anden filosof, Sylviane Agacinsky. Badinter var imod indførelsen af et krav om, at partierne skal opstille lige mange mænd og kvinder ved parlaments- og lokalvalg. Agacinsky var for. Også i spørgsmålet om rugemødre er de to dybt uenige.

– Der vil nødvendigvis blive tale om at betale rugemoderen. Ellers er der ingen, der vil acceptere. Og så er vi straks derhenne, hvor kvindens krop bliver en handelsvare, mener Sylviane Agacinsky.

Senatsrapporten anbefaler, at rugemoderen ikke ”betales” eller ”aflønnes”, men kun ”holdes skadesløs”.

For Sylvie Mennesson er det omvendt nødvendigt at lovgive for at forhindre den handel med livmødre, som i dag finder sted mellem franske par og udenlandske rugemødre i lande, der tillader at udleje sin livmoder.

Boligminister Christine Boutin har lanceret en underskriftindsamling imod en legalisering af rugemødre. Foreløbig er et ganske snævert flertal af franskmændene, 53 procent, tilhængere af en legalisering. Men der er lagt op til en hed debat, inden regeringen til næste år skal træffe den endelige afgørelse.

debat@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret