Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Indtast din e-mailadresse og få nye artikler med samme emne.
24. juli 2008
En islamisk organisation vil reklamere for islam på togvogne i undergrunden i New York, og det har skabt debat i byen
- Jeg har ingen problemer med selve annoncen, men jeg har et stort problem med folkene bag den.
Så kontant er udmeldingen fra det republikanske kongresmedlem Peter King ovenpå nyheden om, at en islamisk græsrodsorganisation vil reklamere for islam på togvognene i New Yorks undergrund.
Peter King har bedt myndighederne om at sige nej til reklamerne, som viser ord som "Tørklæde?" og "Profeten Muhammad?" og derefter "Du fortjener at vide det" sammen med internetadressen whyislam.org.
Stof til eftertanke Planen er, at der skal vises annoncer på 1000 ud af undergrundssystemets cirka 6200 vogne. Hovedsponsoreren er græsrodsorganisationen Islamic Circle of North America.
Annonce
- Ideen er at få folk til at tænke og reflektere over de særlige nøgleord, der bliver brugt meget, men som ikke altid bruges i den rigtige sammenhæng, siger New York Universitets imam, Khalid Latif, der er en af initiativtagerne til annoncerne.
"Allah ombord" Avisen New York Post har også reageret kraftigt på annoncerne med avisoverskrifter som "Jihad-tog" og "Allah ombord", fordi en af personerne bag kampagnen, imam Siraj Wahhaj fra Brooklyn, tidligere har været kædet sammen med terrorangreb.
Wahhaj er dog aldrig selv blevet anklaget, men har vidnet i en sag, hvor en person blev dømt for terrorisme.
Beskyttet af Grundloven Debatten har indtil videre ikke fået New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, til at gribe ind over for annoncerne.
- Hvis du vil gøre reklame for islam, mener jeg, at Grundloven beskytter dig, siger han.
Det koster cirka 225.000 at køre kampagnen i en måned, oplyser transportmyndighederne.