Jeg er enig i artiklens konklusioner.
Abort er desværre tabu i Danmark. Der har i folketinget været en bevilling til objektiv oplysning og vejledning til de der overvejer abort, men disse midler er desværre ikke blevet fornyet.
Kristen Demokraterne var spydspidt for bevillingen, og flere enkeltpersoner fra forskellige partier støttede op bag forslaget, men nu hvor KD ikke er i folketinget er emnet atter blevet tabu.
Ingen partier ønsker at få "snavs" på fingerne, så hellere lade som om der ikke er et problem.

Der er indtil videre blevet foretaget 500.000 provokerede aborter i Danmark.

Karlo Brondbjerg

Eksperter savner fokus på følger af abort. Ja jeg er en af dem som har prøvet en ufrivillig abort
Og jeg må da nok konkludere at jeg var temmelig forbavset over at man som kvinde ikke modtager nogen form for psykologisk hjælp. Skadelige virkninger er jeg sikker på at psyken tar. Hjernen glemmer nemlig ikke, og en dag blomster hele hændelsen op igen. Bare en erfaring som jeg ville give vider. Det samme sker også for kvinder som bort adoptere. Skyld og skam har jeg ofte hørt nogen af dem sige. Jeg kan da også undre mig over at man mangler disse undersøgelser på området.

Det er et emne, der har været behandlet på forskellig måde i de sidste mange år.

Det vigtigste er, at der er tid og mulighed for den, der skal have foretaget aborten til at tale om det med andre, der på helt neutral grund kan give gode råd.

Der skal ikke rejses kristiske pegefingre, eller tales om skyld, men tales om menneskelighed, hvilke muligheder er der for at gøre noget andet, end og få en provokeret abort.

Jeg skal ikke her komme ind på mulighederne, men der er faktisk mange flere, end man ofte kan overse- eller få øje på- når man er i en presses situation.


Det ville være godt, om man i folketinget igen kunne tage emnet op - ikke ....for eller imod-- men som, hvordan læser vi det menneskelige problem. - både for forstret og for den, der overvejer at få foretaget aborten.

Niels Anton Dam
Præstø.
mit politiske tilhørssted kan være underordnet i denne sag, fordi det gælder os alle,

citat:

jeg må da nok konkludere at jeg var temmelig forbavset over at man som kvinde ikke modtager nogen form for psykologisk hjælp. Skadelige virkninger er jeg sikker på at psyken tar. Hjernen glemmer nemlig ikke, og en dag blomster hele hændelsen op igen.




Tak for dit mod til at stå frem. Hvis mennesker overværer en ulykke eller ligende, så er der flere muligheder for hjælp. Ang. abort er det svært at hente hjælp både før - under - og efter (provokeret eller ufrivillig), og hjælpen bliver let overfladisk for den hjælpende part har ofte selv usikkerhed og berøringsangst overfor ement.

Uanset min (og andres) holdning til abort, mener jeg stadig at det er sørgeligt at ingen i folketinget vil være med til at støtte en objektiv og informativ program til hjælp for de mange der er/har været berørt af emnet.

Karlo Brondbjerg

Kære. Karlo, jeg har svaret dig i din tråd om Bodil Kornbek, og jeg må sige at du taler uden viden, lad mig da høre hvad du vil sige til de menesker som taber og ligende barnet, kan jeg få en meget god historie fra dig om hvordan du ville trøste de stakkels forældre og du skal vide jeg ved hvad jeg taler om, husk man taler med viden og ikke hvad du læser i bøger, lados få fakta på bordet, hilsen fra. Leon, som siger, med lærdom kommer man langt.

citat:
Kære. Karlo,.. lad mig da høre hvad du vil sige til de menesker som taber og ligende barnet, kan jeg få en meget god historie fra dig om hvordan du ville trøste de stakkels forældre og du skal vide jeg ved hvad jeg taler om, husk man taler med..
hilsen fra. Leon, som siger, med lærdom kommer man langt.



Kære Leon: når du skriver "taber barnet" mener du så en ufrivillig abort? Hvis denne ulykke rammer en af mine venner/gode bekendte kan jeg ikke sige eller gøre meget for disse forældre ud over at være til stede og lytte samt delvis være med til at dele sorgen. Jeg er uddannet som ingeniør, og har derfor ingen faglig baggrund for at hjælpe disse mennesker. For nogle af mine venner der blev ramt af denne ulykke fandt de stor hjælp hos en psykolog samt vennekredsen.
Hvis der er tale om en provokeret abort, sidder forældrerne ofte tilbage med en grad af skyldføelse. Tanker som "nu skulle barnet være startet i børnehaven hvis jeg ikke havde slået det ihjel.." kommer ofte osv. Der findes ikke noget standardprogram for hjælp til disse forældre, men det hjælper íkke at det offentlige ignorerer at problemet eksisterer. F.eks. vil jeg tro at nogle kan finde hjælp i at tale med andre i samme situation og/eller med psykiater med speciale i problemstillingen.

Men som sagt; jeg har ikke færdigt forslag til hvordan følgeproblemerne løses, men jeg er sikker på at jeg ønsker mere debat om emnet, og jeg savner små midler fra det offentlige der skal bruges indenfor området til støtte og vejledning både før - under og evt. efter en abort uanset om den er provokeret eller ufrivillig.

Et menneskeliv der afbrydes i fosterstadiet vækker normalt stof til eftertanke.

Karlo Brondbjerg.

Kære. Karlo, når vi/jeg skriver eller taler, så gør jeg det med hjertet og min forstand og jeg må sige at, ja rigtige venner er bedst, men jeg syntes at det korstog du/i føre om Abort-politiken er lige kraftigt nok, jeg tror såmemdt at der er mange menesker som, når de sidder og skal beslutte om hvad der nu er rigtigt, jeg burde selv, havde været en plet på lagnet og jeg er jo ærlig når jeg taler, ellers kan man jo komme med nok så mange påstande, men jeg blev født i min moders kærlighed og sikke et barn hun fik, der var såmeget krudt i mig at 2-verdens krig ikke kunne følge med og hvordan jeg er blevet som jeg er, har gode menesker været medtil at gøre mig til det der kaldes et godtmeneske og jeg syntes du skulle tage, ud og se i Danmark,hvordan fattigdommen er i stærk frem march hos især børne formillierne og vi kunne tale i timme vis om hvordan man skulle gøre, men vi har værd vores livs indvinkel på livet og jeg kan jo sige sådan at livet er efterhånden sådan indrettet at kun den stærkeste ovrelever og det er ikke kærlighed men penge, der får jer til at tænke anderledese end jeg gør, penge er nået skidt, men desvære skal de bruges til betalinger, men tænk lige over de damer som skal tage den svære beslutning, det er jo ikke altid, at de får lovtil at bestemme, hilsen fra. Leon, som siger min kærlighed til menesket fejler intet.