Lars Henriksen |
12. august 2006
Det skal være en borgerpligt at tage stilling til, om man vil være organdonor, mener De Konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller. Forslaget får bred opbakning
Der er stadig alt for få danskere, der tager stilling til, om de vil donere deres organer væk. Derfor skal det fremover være en borgerpligt at lade sig registrere som enten donor eller ikke-donor.
Det mener politisk ordfører for De Konservative, Pia Christmas-Møller.
I dag bliver der sendt donor-foldere ud til alle 18-årige, og man modtager også en folder, hvis man skifter sygesikringsbevis. Men de ordninger skal udvides, så man bliver spurgt igen, hvis man ikke besvarer folderen i første omgang, eksempelvis hvis man får eller skifter kørekort eller pas, mener hun.
– Hvert år dør der folk på venteliste til at nyt organ, og handel med organer bliver stadig mere udbredt. Den problemstilling er vi nødt til at konfrontere danskerne mere massivt med. Jeg vil gerne udfordre passiviteten. Mange har jo gjort op med sig selv, hvad de vil, men får det bare ikke kommunikeret videre, siger Pia Christmas-Møller.
Der vil ikke følge sanktioner med forslaget og heller ingen moralsk fordømmelse over for dem, der svarer "nej" eller "ved ikke" til organdonation. Men alle skal spørges, og svarer de ikke, skal de spørges igen. Forslaget får bred opbakning, både fra politikere og fagfolk. Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), kalder det "fornuftigt".
– Alle tiltag, der kan fremme, at folk tager stilling, er velkomne, så længe det fortsat sker frivilligt. Det afgørende er at få folk til at forpligte sig aktivt i form af en underskrift, så det ikke er overladt til de efterladte at afgøre, hvad personen egentlig mener, siger hun.
Også Socialdemokraternes sundhedsordfører, Lone Møller, kalder forslaget om borgerpligt for fint, men peger på, at det er endnu vigtigere at få professionaliseret sygehusvæsenets måde at hjælpe de efterladte til den rigtige beslutning.
Lone Bøgh er udviklingssygeplejerske på Skejby Sygehus i Århus og står bag samtlige undersøgelser, der er foretaget omkring danskernes og sygehusvæsenets forhold til organdonation. Hun mener også, det giver god mening at gøre en stillingtagen til en borgerpligt, fordi der dermed også ligger et moralsk pres til at lade sig registrere.
– Danskerne er efterhånden blevet opdraget til at snakke om de her ting, men alt for ofte bliver snakken inden for hjemmets fire vægge, og det gør det sværere for læger og sygeplejersker at gå aktivt ind i problemstillingen, siger hun og peger samtidig på, at politikerne i samme ombæring også bør kigge nærmere på det såkaldte free rider problem.
– Mange vil gerne modtage organer, men ikke donere ét. Det er uetisk og noget, der også burde sættes ind overfor.
I Transplantationsgruppen, der arbejder aktivt med at informere om organdonation, er man ligeledes begejstret for idéen. Men forudser, at det næppe er nok til at gøre en forskel på kort sigt.
– Grundlæggende holdningsændringer i befolkningen tager tid. Ud over specialuddannelse til de involverede læger og sygeplejersker er der snarere behov for en diskussion om en ordning, hvor man er født som donor og aktivt må melde sig fra for ikke at være det, siger gruppens formand, Ib Gaarde-Nissen.
Knap 12 procent af befolkningen har tilmeldt sig som donor. Gennemsnittet i Europa er 18 procent.
henriksen@kristeligt-dagblad.dkUgens dilemma side 11
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk