Jagten på organdonorer skal intensiveres

Også Socialdemokraternes sundhedsordfører, Lone Møller, kalder forslaget om borgerpligt for fint, men peger på, at det er endnu vigtigere at få professionaliseret sygehusvæsenets måde at hjælpe de efterladte til den rigtige beslutning.

Lone Bøgh er udviklingssygeplejerske på Skejby Sygehus i Århus og står bag samtlige undersøgelser, der er foretaget omkring danskernes og sygehusvæsenets forhold til organdonation. Hun mener også, det giver god mening at gøre en stillingtagen til en borgerpligt, fordi der dermed også ligger et moralsk pres til at lade sig registrere.

– Danskerne er efterhånden blevet opdraget til at snakke om de her ting, men alt for ofte bliver snakken inden for hjemmets fire vægge, og det gør det sværere for læger og sygeplejersker at gå aktivt ind i problemstillingen, siger hun og peger samtidig på, at politikerne i samme ombæring også bør kigge nærmere på det såkaldte free rider problem.

– Mange vil gerne modtage organer, men ikke donere ét. Det er uetisk og noget, der også burde sættes ind overfor.

I Transplantationsgruppen, der arbejder aktivt med at informere om organdonation, er man ligeledes begejstret for idéen. Men forudser, at det næppe er nok til at gøre en forskel på kort sigt.

– Grundlæggende holdningsændringer i befolkningen tager tid. Ud over specialuddannelse til de involverede læger og sygeplejersker er der snarere behov for en diskussion om en ordning, hvor man er født som donor og aktivt må melde sig fra for ikke at være det, siger gruppens formand, Ib Gaarde-Nissen.

Knap 12 procent af befolkningen har tilmeldt sig som donor. Gennemsnittet i Europa er 18 procent.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Ugens dilemma side 11