Grænserne rykker sig igen – følger etikken med?

Flere støtter forskningen, der udelukkende foregår i en petriskål, og resultatet af sammenblandingen af menneskeceller og dyreæg bliver slået ihjel efter højst 14 dage – altså lang tid inden, der er kommet et levende menneske med dyriske kendetegn ud af det, lyder argumentet. -

- stock.xchng

Læs også

flexblock

Tema

Fremtidens største etiske udfordringer

Kloning

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Lars Henriksen, Freja Bech-Jessen | 22. maj 2008

Den teknologiske udvikling er nået dertil, hvor vi må forholde os til mulighederne i at blande menneskelig arvemasse og dyreæg, mener Det Etiske Råd, der nu nedsætter en ny arbejdsgruppe til formålet

Er det etisk forsvarligt at lade menneske og dyr smelte sammen i et æg, hvis det kan bidrage med viden til at helbrede en række alvorlige sygdomme?

Indtil for få dage siden havde Det Etiske Råd aldrig taget stilling til spørgsmålet. Det har ikke været relevant, for den form for forskning er forbudt i Danmark. Men nu har det britiske parlament tilladt forskningen i de såkaldte hybrider, og det har startet en debat i Det Etiske Råd, som på rådets årsmøde i dag efter al sandsynlighed munder ud i en egentlig arbejdsgruppe, der skal kigge på emnet.

– Vi har indtil nu været imod denne form for kloning, og det vil kræve, at vi træder ud af den europæiske Bioetikkonvention, hvis vi skal følge briterne. Det er et stort skridt, men vi er nødt til at forholde os til udviklingen i synet på hybridforskningen, og der er både argumenter, der taler for og imod. Derfor er der behov for en seriøs debat, og den vil vi nu tage og komme med en endelig anbefaling, siger rådets formand, Peder Agger.

To af rådets medlemmer har allerede meddelt, at de støtter den kontroversielle forskning. Den foregår nemlig udelukkende i en petriskål, og resultatet af sammenblandingen af menneskeceller og dyreæg bliver slået ihjel efter højst 14 dage – altså lang tid inden, der er kommet et levende menneske med dyriske kendetegn ud af det, lyder argumentet.

Annonce

Andre medlemmer af rådet mener dog, at et menneskeliv allerede begynder ved undfangelsen. Celler i en petrisskål er altså også liv, og livet skal man ikke manipulere med. Slet ikke for at blande det med dyreliv.

Dermed udtrykker rådet de delte meninger, der også præger befolkningen i hele klonings-debatten, og som har præget den lige siden den første kloning af et frøæg i 1952. Ofte har debatten fået de store følelser frem i folk. Formentlig fordi det drejer som om to af livets allerstørste spørgsmål: Hvad er det, der gør os til mennesker? Og hvornår begynder livet?

Debatten handler dog i høj grad også om, hvor meget af vores moral og etik, vi vil ofre på det teknologiske fremskridts alter. Og der er tendensen klar, mener professor Torben Greve, der er prodekan for forskning på det Biovidenskabelige Fakultet i København: Vi er villige til at ofre mere og mere.

– Der er nok ingen tvivl om, at forskningen i sammenblandingen af mennesker og dyr også er på vej til Danmark. Historien viser, at grænserne stille, men støt rykker sig i takt med, at vi diskuterer og afmystificerer de her områder, siger han og peger på, at det skabte et ramaskrig, da den første kvinde i 1977 blev kunstigt befrugtet ved hjælp af reagensglasmetoden og fødte en pige året efter. I dag bliver mere end fem procent af alle danske børn undfanget ved hjælp af netop den metode, og kritikken er vendt til glæde over at have den mulighed.

– Det er bare ét eksempel på, at vi vender os til det, vi først anså som helt uhyrligt, i det øjeblik vi oplever, at de videnskabelige fremskridt faktisk kan hjælpe os og ikke fører til menneskeskabte uhyrligheder, siger Torben Greve.

Fremskridtet inden for hybridforskningen kan især bestå i ny viden om, hvordan vores stamceller kan påvirkes til at udvikle sig til eksempelvis nerveceller. Ved vi det, er gåden om nervesygdomme såsom Alzheimer og Parkinson måske løst. Der er dog ingen garantier for, at hybridforskningen munder ud i helbredende viden, og hvis den gør, sker det først om mange år, erkender genforsker og medlem af Det Etiske Råd, Thomas G. Jensen, der er en af fortalerne for, at forskningen i hybrider også bliver tilladt i Danmark.

– Perspektiverne er så store, at vi er nødt til at gøre forsøget, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret

Grænserne rykker sig igen – følger etikken med?

Bjørn Holmskjold, publiceret d.22/05 10:49 (for 4 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Grænserne rykker sig igen – følger etikken med?

Indledningsvis er det jo sådan, at…..

"Teknologien er ikke løsningen, men problemet!" -

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4927

Da det er teknologien, der er årsagen til problemerne, da kan den i sagens natur ikke også være løsningen på problemerne!

Grunden er den, at teknologien ikke bidrager til naturlighed hos mennesket, men er derimod ødelæggende naturligheden hos mennesket.

Mennesket begyndte den teknologiske udvikling med udviklingen af flækkestenen, som så på et senere tidspunkt fik et skæfte, og blev på den måde til en økse. Bevidstheden, og hjernes begyndende opfindsomhed, har i de tidlige stadier af menneskets udvikling sandsynligvis været udslagsgivende for artens overlevelse. Men hjernes opfindsomhed kender ingen grænser. Hvorfor den teknologiske udvikling blot fortsætter og forsætter. For nu at være uden anden mening, end at det nu blot gælder om at finde på noget nyt i en uendelighed. Herunder i et væk at skulle modvirke de mange skader, som teknologien i et væk selv skaber til stor skade for menneskene og den hele natur.

Opfindelserne forandrer på den konto menneskets levevilkår med stadig større hastighed, og mange gange hurtigere, end mennesket psykiske mekanismer kan omstille sig. For de psykiske lovmæssigheder er trods udviklingen forblevet de samme, som da mennesket flækkede den første flintesten.

Hjernens stadigt hurtigere frembringelser, med de deraf følgende stadigt hurtigere samfundsændringer, konflikter derfor de urgamle, og ekstremt langsomt foranderlige psykiske mekanismer, hvor mor-barn forholdets psykologi er det helt centrale. For betinger udviklingen sådanne forandringer i levevisen, at moderen ikke kan opfylde barnets medfødte forventninger til opvæksten, da vil disse svigt konsekvent betinge barnet psykiske skader.

Det er her det psykisk syge hos menneskeheden indfinder sig, som en psykisk nedbrydende faktor, og som hos samtlige andre arter kun er kendetegnende for Homo sapiens sapiens. Den sociale arv, som tidligere overbragte moderens basale naturlighed til barnet, overbringer nu moderens psykiske afvigelser til barnet. Hvorved de psykisk afvigelser dels opformeres, og dels forværres i takt med, at den teknologiske udvikling vedblivende fjerner mennesket fra dets oprindelige naturlighed, som menneskets psykologiske mekanismer, den dag i dag, fortsat er tilpasset.

Derfor kan teknologien på ingen måde hjælpe mennesket. For den vil, som beskrevet, kun gøre mennesket endnu mere psykisk syge. Redningen for menneskeheden og den hele natur ligger derimod i en tilbagevendende til en lavteknologiske levevis. Som dels er i overensstemmelse med menneskets psykisk udviklingstrin, og som dels vil løse alle de problemer, som i dag truer menneskeheden og hele livsgrundlaget.

For i et lavteknologisk samfund råder naturens love.

Dette er en ufravigelig kendsgerning!

Ligeledes er det en ufravigelig kendsgerning, at et barn altid antager den virkelighed, som det vokser op med, som værende den eneste naturlige. Og det uagtet hvilken! Det vil sige, at mennesket fortrinsvis i den vestlige verden i dag ikke kan forestille sig nogen anden levevis, end den de opvækstbetinget er født ind i. Eksempelvis vil et barn af i dag have svært ved at forestille sig, at det ville kunne overleve uden en mobiltelefon. Mennesker, der er opvokset i en højteknologisk verden, vil derfor se det højteknologiske, som det eneste naturlige, og vil derfor også se teknologien, som deres eneste redning.

At teknologien derimod bliver deres skæbne evner de til gengæld ikke at forstå på grund af de psykologiske faktorer.

Mennesket skal derfor dikteres en vejledning!

Skal menneskeheden overleve skal den mod sin vilje påtvinges en forandring mod det lavteknologiske. En så drastisk samfundsændring kommer forudsigeligt ikke til at ske af frivillighedens vej. For forstand vil møde en psykisk betinget uforstand. Af samme grund hverken kan eller skal der udelades nogen midler, der kan betinge en sådan samfundsændring. Derfor kan end ikke de mest drastiske tiltag lades ude af betragtning. For selv de mest drastiske tiltag vil være at betragte som ubetydelige, set i forhold til det psykiske vanvid, mennesket allerede nu betinger sig selv i form af en stadig mere karakterafvigende adfærd, og de uoverskuelige konsekvenser, som i logisk konsekvens af det psykiske forfald, helt forudsigelige vil afstedkommes i form af økologiske sammenbrud. Med de meget fatale følger, som det vil få for livsgrundlaget, det vil sige naturen, og dermed for menneskehedens overlevelse.

Dette er også en ufravigelig kendsgerning!

Således er mennesket blevet sig selv den største trussel. For det er netop forblevet primitivt agerende uagtet, at det tror sig tænkende. Den tænkning, som gør sig gældende, er dog alene reptil-hjernes behovsrefleksioner. Som intet har med tænkning af gøre, men som blot er påvisende menneskets slægtskab med primaterne. Der i modsætning til mennesket er forblevet psykisk sunde. Mennesket er med andre ord ikke blot forblevet at være et primitivt, behovreflekterende væsen. Det er tilmed blevet den mest syge art, den hele natur nogensinde har præsteret. En art, der end ikke længere evner den for en arts overlevelse mest basale evne…. Yngelplejen!

Den egentlige tænkning indfinder sig først, når der korrigeres for reptil-hjernes primitive form for tænkning. Måske overraskende for den sekulære verden finder man den ophøjet tænkning repræsenteret i de hellige skrifter. For eksempel i beskrivelse om Edens Have, hvor Gud fortæller Adam, at dersom han spise af Kundskabets Træ på godt og ondt, da skal han dø. En kendsgerninger er det da også, at aldrig i menneskehedens historie har vi haft flere kundskaber, end tilfældet er i dag. Og aldrig har vi været tættere på at udrydde os selv!

Men de kristne har dog aldrig forstået at rettolke denne altfavnende lignelse. Den forstod Profeten Muhammad til gengæld at rettolke til fulde. Og helt modsat de sekulære samfund, der den dag i dag, stadigt intet har forstået. Hvorfor islam i logisk konsekvens rummer dels sharia, som netop begrænser mennesket sine udfoldelser, og dels i form af kalifatet, hvor Guds vilje alene er vejledende mennesket. Da Guds vilje i Profetens fortolkning er i stor overensstemmelse med den vejledning, som kan udledes af naturens lovmæssigheder, da er oprettelsen af kalifatet ikke blot i overensstemmelse med koranen, men i allerhøjeste grad også i overensstemmelse med den vejledning, som kan udledes af naturens sammenhængende lovmæssigheder.

Når alt på den måde helt sagligt vejes op mod hinanden, da er islam alene alternativet til det forfald, som er så ekstremt kendetegnende de vestlige samfund og deres primitive uforstand.

Dette er naturligvis også en ufravigelig kendsgerning!

Bjørn Holmskjold

Del Link