5. april 2008
En tidligere tysk toppolitiker har opfundet en maskine, der giver dødeligt syge mennesker mulighed for selv at gøre en ende på livet. Opfindelsen forarger store dele af det tyske samfund
Et enkelt tryk på en knap er alt, hvad der skal til, for at gøre en ende på livet for dødeligt syge mennesker.
Det er realiteten med en ny selvmordsmaskine opfundet af den tidligere tyske toppolitiker Roger Kusch. Han har lavet nogle ændringer på en maskine, der normalt bruges til at indsprøjte medicin over længere tid, så den dødssyge patient selv kan betjene den med et enkelt tryk.
Human form for selvmordOg når det fungerer på den måde er der tale om selvmord, mener Kusch. Derved kan læger eller andre, der assisterer med at blande den dødelige dosis slippe uden om lovgivning, der forbyder aktiv dødshjælp.
- Det er den mest humane metode for dem, der ønsker at dø, sagde Roger Kusch til
CNN under en præsentation af maskinen.
Kirken og politikerne raserMen maskinen har forarget store dele af det tyske samfund.
- Det er imod vores etik, vores etiske tradition, det kristne billede af mennesket og vores love, siger lederen af Tysklands Lutheranske Kirke, Wolfgang Huber, til CNN.
Ifølge den kirkelige leder skal samfundet hjælpe dødeligt syge mennesker til at klare smerten frem for at acceptere selvmord som en mulighed.
Vil give dødeligt syge et valgMen Kusch afviser kritikken. Han mener, at kirkerne og politikerne bruger falske og kyniske argumenter.
- Til dem, der kritiserer mig, vil jeg sige, at det ikke kommer jer ved, siger han og understreger, at hans motiver udelukkende er humanitært betingede, og at han bare ønsker at give dødeligt syge en valgmulighed.
Vil ikke tage patent på maskinenSom i mange andre lande i Europa er assisteret selvmord forbudt i Tyskland. Derfor rejser nogle tyskere til Schweiz, hvor handlingen ikke er strafbar. Kusch ønsker med maskinen at tilbyde dødeligt syge en mulighed for ikke at skulle rejse udenlands for at dø.
Han har ikke planer om at tage patent eller sælge maskinen, men vil låne den ud til mennesker, der ønsker at dø, når de har gennemgået en grundig medicinsk og psykologisk undersøgelse.