Tillad mig at citerer en god ven jeg har:
"Det er mentalt det er galt"
Mænd bliver vist aldrig helt voksne/fornuftige!
Er det intelektuelle forfald nu nået så lang ned, at der virkeligt er tale om et simpelt forbrugsmønster, hvad liv og død angår?
Er ansvarfølelsen forsvundet ud i den blå forbrugetluft?
Menneskets gudgivne skaberevne, det intelektuelt bevidst at kunne skabe helt nyt liv via en beslutning, og som er væsenforskellig fra animaliserede/dyriske golde biologiske krav om formering, er altså nu forandret til en tilfredsstillelse af rendyrket egoistisk behagetrang!
Hvis der skulle være tale om en evolution må dette vel være en degenerativ/genetisk nedstigning mod rent animale handlingsmønstre.
Hvordan kan mennesker i et så velinformeret samfund som det danske, synke så dybt?
Taler man med enkeltpersoner ansigt til ansigt, vil mange give udtryk for en helt anden indstilling til livet, end den der fremkommer når "opinionsdannere" på baggrund af hurtig rigdom angiver leveregler.
Det forunderlige ved opinionen er, at medierne hele tiden udskifter den, så men ikke hører om de mange nederlag, der findes i den åh så frigjorte meterialistiske levevis.
Hvis seksualagten kun indeholder egoistisk lystfølelse, skaber den efter min ovebevisning gensidig frygt, for det optimale er vel netop at miste sin selvkontrol, og dermed fuldstændigt overgive sig til sin partners dybe fortrolighed, eller hvad?
Hvis en mand ikke engang vil kendes ved det liv han selv etablerer, hvorfor skulle samfundet så fortsat kendes ved hans?
Biologisk set er der reelt kun brug for meget få hanner i en population af levende væsner, for at arten kan overleve.
Hvad klager vi så over i forbindelse med det sundhedsvæsenet tilbyder vedrørende livsforlængelse?
PÅ den ene operationsstue, kæmper vi med miliardindsats for at få ulykkelige mennesker, som ikke på naturlig vis kan få børn, gjort gravide, og på en anden operationsstuen på samme afdelig slår vi, ved forbrug af mange milioner kroner, levedygtige fostre ihjel!
Hvad er etik egentlig for os mennesker?
Med beklagelse over tidernes tilstand!
Lars Sørensen



