For det andet er der helt håndfaste grunde til, at det er vigtigt nu at sikre, at Danmark ikke skiller sig markant ud fra de andre nordiske lande. Situationen omkring os har med andre ord ændret sig over de seneste år, så det berettiger, at man på ny overvejer lovgivningen på området.

Sverige har for år tilbage kriminaliseret sexkøb, Norge er på vej med lignende lovgivning, og Finland placerer sig med en lov om, at det er forbudt at købe sex af handlede kvinder, også i rækken af lande med klar stillingtagen til sexkøb.

OG TRAFFICKING, handel med fattige kvinder, er jo det underliggende og dybt alvorlige problem bag prostitution også her i landet. Organiseret krimininalitet af værste skuffe, som Danmark risikerer at tiltrække i endnu større omfang end nu. Siden 1990’erne er der således sket en firedobling af antallet af prostituerede. Hvis man nogensinde har haft forestillinger om ”kvindens ældste erhverv” og ”den lykkelige luder”, så bør et blik på omfanget af og grovheden i den organiserede kvindehandel og medfølgende ulykkelige forhold for udenlandske prostituerede ramme en tyk, tyk pæl igennem de romantiske myter, som også Sexarbejdernes Interesse Organisation er med til at holde i live.

Man skal være tilbageholdende med at lovgive på områder, hvor det ikke har effekt. En del tyder imidlertid på, at der faktisk er en virkning. Og at det i Danmark ikke er kriminelt at købe sex af handlede kvinder, er ganske enkelt dybt problematisk. Det er i realiteten at holde hånden over hård, organiseret kriminalitet, samtidig med at det er at lade kvinderne helt i stikken. Særligt når det så ifølge internationale undersøgelser heller ikke er lykkedes Danmark at gøre en effektiv indsats imod de bagmænd, der står bag den uværdige handel med kvinder.

Sexkøb er ikke o.k.