Det grænser til aktiv dødshjælp, hvis læger på landets sygehuse tager sprøjten i hånden og hindrer levendefødte aborter. Sene provokerede aborter kan nogle gange resultere i et barn, der trækker vejret og kommer med små spjæt i mere end tre timer efter fødslen.

Som Kristeligt Dagblad skrev i går, mener flere læger, at det er etisk forsvarligt, hvis man som i Sverige tilbyder forældre at sprøjte saltvand ind i fosterets hjerte, mens det stadig er i maven. For så er man sikker på, at barnet ikke lever, når det kommer ud.

Men en række fagfolk mener det modsatte. Det er etisk uforsvarligt. For det grænser til aktiv dødshjælp, lyder det.

– Jeg frygter, at vi fører aktiv dødshjælp ind ad bagdøren, hvis vi gør det her til en almen norm. Det mener jeg ikke er etisk tilrådeligt. Det er ikke op til os at tage liv. Vi skal derimod gøre, hvad vi kan for at bevare det, siger Niels Jørgen Cappelørn dr.theol. og medlem af Det Etiske Råd.

Han bakkes op af hospitalspræst ved Aalborg Sygehus, Ruth Østergaard Poulsen.

– Det mærkes forkert for mig. Det nærmer sig debatten om aktiv dødshjælp. Og hvis man aktivt dræber fosteret, kan det desuden blive et problem for moderens sjælesorg senere. For hun kan få store problemer med skyld, siger Ruth Østergaard Poulsen.

Hun mener, at læger ikke skal gøre sig til herre over liv og død.

– Det er en aktiv handling at give den sprøjte. Det er aborten selvfølgelig også, så dybest set er vi tilbage ved, at der er problemer ved de provokerede aborter. Det giver os store sjælekvaler, når vi gør os til herre over liv og død. Det var dyrt at spise af Kundskabens Træ – vi betaler en pris, siger hun.