Send artiklen Abortsprøjten vækker modstand til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Abortsprøjten vækker modstand

Abortmodstanden i Danmark gav sig i 1999 udslag i oprettelse af Abortlunden tæt på Vedersø Kirke i Jylland. –

- Erik Jepsen/Scanpix.

Fakta

Debatten gløder

Debatten om de levendefødte aborter optager Kristeligt Dagblads læsere. Følg debatten og deltag...
Læs mere
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

Ved sene provokerede aborter bør læger ikke sprøjte saltvand ind i fosterets hjerte for at slå det ihjel før fødslen. Det mener blandt andre Det Etiske Råd, Jordemoderforeningen og en hospitalspræst

Det grænser til aktiv dødshjælp, hvis læger på landets sygehuse tager sprøjten i hånden og hindrer levendefødte aborter. Sene provokerede aborter kan nogle gange resultere i et barn, der trækker vejret og kommer med små spjæt i mere end tre timer efter fødslen.

Som Kristeligt Dagblad skrev i går, mener flere læger, at det er etisk forsvarligt, hvis man som i Sverige tilbyder forældre at sprøjte saltvand ind i fosterets hjerte, mens det stadig er i maven. For så er man sikker på, at barnet ikke lever, når det kommer ud.

Men en række fagfolk mener det modsatte. Det er etisk uforsvarligt. For det grænser til aktiv dødshjælp, lyder det.

– Jeg frygter, at vi fører aktiv dødshjælp ind ad bagdøren, hvis vi gør det her til en almen norm. Det mener jeg ikke er etisk tilrådeligt. Det er ikke op til os at tage liv. Vi skal derimod gøre, hvad vi kan for at bevare det, siger Niels Jørgen Cappelørn dr.theol. og medlem af Det Etiske Råd.

Annonce
Han bakkes op af hospitalspræst ved Aalborg Sygehus, Ruth Østergaard Poulsen.

– Det mærkes forkert for mig. Det nærmer sig debatten om aktiv dødshjælp. Og hvis man aktivt dræber fosteret, kan det desuden blive et problem for moderens sjælesorg senere. For hun kan få store problemer med skyld, siger Ruth Østergaard Poulsen.

Hun mener, at læger ikke skal gøre sig til herre over liv og død.

– Det er en aktiv handling at give den sprøjte. Det er aborten selvfølgelig også, så dybest set er vi tilbage ved, at der er problemer ved de provokerede aborter. Det giver os store sjælekvaler, når vi gør os til herre over liv og død. Det var dyrt at spise af Kundskabens Træ – vi betaler en pris, siger hun.

Lillian Bondo, Jordemoderforeningens formand, mener heller ikke, at saltvandsindsprøjtningen nødvendigvis er den bedste løsning for forældrene.

– Det kan overfladisk set lette situationen, også for jordemoderen, at hun er sikker på, at fosteret er dødt ved fødslen. Men jeg tror ikke nødvendigvis, at det tjener hverken kvindens eller jordemoderens tarv. Det, der har været sværest for alle, også for jordemødrene, har været tavsheden omkring det forhold, at barnet kunne leve en tid. Nu er der opmærksomhed på, at der må være en værdig afslutning. Og man skal i den sammenhæng selvfølgelig respektere forældrenes ønsker, siger hun.

Også formanden for Lægeforeningens Etiske Udvalg, Hans Axel Buhl, påpeger, at man må følge forældrenes ønske om, hvordan de vil tage afsked med det lille liv.

Men Tom Kjær, hospitalspræst ved Herlev Sygehus mener ikke, der er nogen vej uden om saltvandssprøjten. For muligheden er der, og loven tillader det. Han er ikke enig i, at det er aktiv dødshjælp. For barnet dør alligevel, da beslutningen om at bringe livet til ophør er truffet. Derfor må det gøres på den mest etisk forsvarlige måde, mener han.

– Hvis forældrene mener, at det er det mest kærlige, de kan gøre, ser jeg ikke et problem. De er jo gået i gang med at få en abort og ikke et barn. Mange af de forældre, jeg taler med, ønsker ikke, at barnet skal lide. Det handler om at gøre det indgreb, der allerede er besluttet, så værdigt som muligt, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Abortsprøjten vækker modstand

Anonym, publiceret d.27/02 08:57 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Abortsprøjten vækker modstand
"Tom Kjær, hospitalspræst ved Herlev Sygehus mener ikke, der er nogen vej uden om saltvandssprøjten. For muligheden er der, og loven tillader det. Han er ikke enig i, at det er aktiv dødshjælp. For barnet dør alligevel, da beslutningen om at bringe livet til ophør er truffet. Derfor må det gøres på den mest etisk forsvarlige måde, mener han"."


Starter denne legalisering af dødssprøjten hos fostre, så er der bare heller ikke langt til at acceptere legalt aktiv dødshjælp hos alvorligt syge, som ønsker det. "Vi skal jo alle død". Ja, det er en kendsgerning, som ikke er til at komme udenom, men derfor skal vi mennesker ikke ikke gøre os til herre over liv og død!!!
Del Link

Re: Abortsprøjten vækker modstand

Anonym, publiceret d.27/02 13:43 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Abortsprøjten vækker modstand
dette er en absurd debat i det hele taget.
enten går vi ind for at man dræber mennesker, eller også tager man totalt afstand fra det. der er ingen grå felter. Man kan ikke sige at man går ind for aflivning af mennesker og samtidig tale om samvittighed... man må tage et valg og så stå ved det.
Uhyrlighederne bliver begået hver dag på danske hospitaler. det er først når den danske befolkning og lægerne siger stop, at dette holocaust får en ende.
Enhver gradbøjning af menneskers liv minder os alt for godt om nazityskland hvor de uønskede blev ombragt. det kan aldrig nogensinde forsvares og et land der tillader sådanne forbrydelser kan ikke længere kalde sig en retsstat.
Del Link

Re: Abortsprøjten vækker modstand

Anonym, publiceret d.27/02 14:16 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Abortsprøjten vækker modstand
Hej,
Jeg savner viden om, hvad fostret/barnet gennemgår under disse indgreb.
Er der nogen, der ved om denne saltvandssprøjte gør ondt på fostret? Er der i øvrigt en praksis om at give levendefødte, men døende børn (altså de sene provokerede aborter), smertestillende behandling?
Del Link

Re: Abortsprøjten vækker modstand, hvad med os andre.

Anonym, publiceret d.27/02 20:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Abortsprøjten vækker modstand
Når man nu mener, at man må sprøjte fostre , så de dør, hvornår kommer turen så til os pensionister,
når vi ikke kan ret meget mere, kommer de så med sprøjten...
.så sparer kommunen da nogle penge til pension.
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​