Flere kvinder får fjernet raske bryster

Mange kvinder vælger at få fjernet deres raske bryster. I takt med at flere får lavet en gentest, hvis der er stor risiko for arvelig brystkræft, vælger en del af kvinderne også at få opereret deres raske bryster væk for at undgå at blive ramt af kræft.

Hverken Sundhedsstyrelsen eller Danske Regioner har tal for, hvor mange det drejer sig om. Men læger og plastikkirurger melder om, at tallet er stigende. På Rigshospitalet i København fik 17 kvinder fjernet deres raske bryster sidste år, mens kun to kvinder fik foretaget operationen i 2002.

– Den kvinde, der beder os om at få fjernet sine raske bryster, har typisk en mor, der lige er død af brystkræft. Og andre i familien har også haft sygdommen. Hun kommer med panik i øjnene og beder om at blive opereret på torsdag eller så hurtigt som muligt, siger Niels Kroman, overlæge fra Rigshospitalet.

Stine Brandt fra Odense fik som 30-årig fjernet sine raske bryster, efter en gentest viste, at hun med 80 procents risiko ville få brystkræft.

– Jeg vidste med det samme, at mine bryster skulle væk. Ingen af kvinderne på min fars side er blevet over 60 år, så jeg turde simpelthen ikke lade være – især ikke efter jeg selv har fået to børn, siger Stine Brandt, der i dag er 33 år.

Ifølge Niels Kroman er det ikke et etisk problem at fjerne raske kropsdele. Hans erfaring er, at kvinderne får det godt efter bryst-operationen. Anderledes er det, hvis der kommer komplikationer, som det er tilfældet ved op mod fem procent af operationerne:

– Det er et stort etisk problem. For i virkeligheden kan det betyde, at en rask kvinde får dårlig sårheling, problemer med arvævet, betændelsestilstande eller andet, som normalt kan forsvares, hvis man opererer for livstruende sygdomme. Men det er sværere at bære, hvis det i princippet er en rask kvinde, der får kroniske smerter efter operationen, siger han.