Livet slutter ikke altid som ønsket

Sundhedspersonalet har kun pligt til at imødekomme patientens ønske, hvis han eller hun er uafvendeligt døende. Sådan er det ikke ved patienter, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv fysisk eller mentalt. Her er testamentet vejledende og skal blot indgå i personalets overvejelser om behandling.

Cand.theol. og medlem af Det Etiske Råd Morten Kvist peger på, at nogle læger måske mener, at det er i strid med lægeløftet eller samvittigheden at stoppe en behandling, der holder patienten i live. Derfor skal der sættes fokus på, om det er de pårørende, patienten, lægen eller samfundet, der skal tages hensyn til, mener han.

– Det er et etisk problem, hvis gamle fru Hansen har alvorlig lungebetændelse og ikke ønsker behandling, men får det alligevel – selvom hun har skrevet et testamente. Det er ikke sikkert, at hun er i en tilstand, hvor hun selv kan udtrykke sig. Og måske kan sønnen ikke tage stilling på vegne af hende, siger han.

Også Hans-Henrik Bülow, overlæge ved Holbæk Hospital, fremhæver, at testamenterne ikke fungerer i sin nuværende form. De burde enten afskaffes eller være en fast del af patientjournalen, mener han.

– Nogle læger har vanskeligt ved at tale med patienter om døden. Men hvis det stod som et krav i journalen, ville det tvinge lægen til at se patientens død i øjnene på tidspunkter, hvor det er tid til at holde i hånden og ikke nødvendigvis lindre eller behandle, siger han.

Ifølge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er det ikke udelukket, at ministeren følger Det Etiske Råds forslag om at gøre det til fast punkt i livstestamentet.

– Det er jo allerede en del af overvejelserne om digitaliseringsstrategien for sundhedsvæsenet, at læger let skal kunne få adgang til patienters ønsker i livstestamenter via patientjournalen, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk