Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kvinder søger til udlandet efter donoræg til din ven.
Kvinder søger til udlandet efter donoræg
Til udlandet efter ægTrods lovændring er der op til seks års ventetid for kvinder, der har behov for et donoræg. Fertilitetslægerne efterlyser lovændring, men sundhedsministeren afviser. -
- stock.xpert
Læs også
Trods lovændring er der op til seks års ventetid for kvinder, der har behov for et donoræg. Fertilitetslæger efterlyser lovændring, men sundhedsministeren afviser
Kvinder, der er gået alt for tidligt i overgangsalderen og derfor ikke selv biologisk kan blive mødre, søger i stort tal til udlandet for at få et donoræg fra en rask kvinde.
Det seneste år har det også i Danmark været muligt at få do-noræg fra raske kvinder, men kun 19 kvinder valgte i de første 10 måneder af lovens eksistens at donere æg til en infertil kvinde. Det gav æg til 32 barnløse, og man forventer, at det resulterer i 10 børn.
Ifølge Dansk Fertilitetsselskab, der har opgjort tallene, skyldes det lave antal donorer, at de raske ikke har noget incitament. De får omkring 500 kroner, og denne kompensation står slet ikke mål med den tid, kvinderne skal bruge på at få taget æg ud – for ikke at tale om ubehaget.
– Der er et stort behov for do-noræg, idet en procent af alle kvinder går for tidligt i overgangsalder, og reelt er der ikke noget behandlingstilbud i Danmark, siger næstformand i Dansk Fertilitetsselskab Karsten Petersen, der også er chef-læge på fertilitetsklinikken Ciconia i Århus.
Annonce
Tidligere var det kun kvinder, der alligevel var i fertilitetsbehandling, der måtte donere æg, men siden den 1. januar 2007 har også raske kvinder under 35 år måttet donere.
Er der ikke flere donorer, der melder sig, vil ventetiden fortsat ligge på mellem fem og seks år. Det får flere kvinder til at søge til udlandet, blandt andet Spanien, Letland, Rusland og Tjekkiet, og Karsten Petersens klinik er nu ved at undersøge muligheden for at få et formelt samarbejde op at stå med en klinik i Barcelona.
Det seneste år har det også i Danmark været muligt at få do-noræg fra raske kvinder, men kun 19 kvinder valgte i de første 10 måneder af lovens eksistens at donere æg til en infertil kvinde. Det gav æg til 32 barnløse, og man forventer, at det resulterer i 10 børn.
Ifølge Dansk Fertilitetsselskab, der har opgjort tallene, skyldes det lave antal donorer, at de raske ikke har noget incitament. De får omkring 500 kroner, og denne kompensation står slet ikke mål med den tid, kvinderne skal bruge på at få taget æg ud – for ikke at tale om ubehaget.
– Der er et stort behov for do-noræg, idet en procent af alle kvinder går for tidligt i overgangsalder, og reelt er der ikke noget behandlingstilbud i Danmark, siger næstformand i Dansk Fertilitetsselskab Karsten Petersen, der også er chef-læge på fertilitetsklinikken Ciconia i Århus.
Er der ikke flere donorer, der melder sig, vil ventetiden fortsat ligge på mellem fem og seks år. Det får flere kvinder til at søge til udlandet, blandt andet Spanien, Letland, Rusland og Tjekkiet, og Karsten Petersens klinik er nu ved at undersøge muligheden for at få et formelt samarbejde op at stå med en klinik i Barcelona.
– Det er synd for disse patienter, og jeg tror desværre ikke, at politikerne laver loven om foreløbig, siger Karsten Petersen med henvisning til et brev fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).
I brevet understreger ministeren, at det er kvindernes valg, om de vil donere æg eller ej, og han mener, at det fortsat er for tidligt at udtale sig om lovens effekt.
Fertilitetslægerne samt de ufrivilligt barnløses forening ønsker, at der bliver indført mulighed for anonym krydset donation. Det vil sige, at den barnløse kvinde selv kommer med en donor, som donerer æg til en pulje. Den barnløse er til gengæld så sikret et æg fra puljen.
En anden mulighed kunne være at give kvinderne en lidt større kompensation end de 500 kroner, som svarer til dét, en sæddonor får i dag. Det siger afdelingslæge, ph.d. fra Rigshospitalet Elisabeth C. Larsen.
– Man kunne overveje at gøre beløbet lidt større. Ikke så stort, at kvinderne donerer for pengenes skyld, men 500 kroner er for lidt. Kvinderne skal ind til kontrol flere gange, og det er ikke behageligt at få taget æg ud. Der er det noget nemmere for mænd at lave en sædprøve, siger hun.
Elisabeth C. Larsen ønsker også krydsdonation, ligesom hun håber, at flere fertile kvinder får øjnene op for, at de kan hjælpe barnløse medsøstre ved at donere æg. Samtidig peger hun på, at kvinder over 35 år muligvis også skal kunne donere, idet Rigshospitalet har afvist flere interesserede donorer på grund af alder. I så fald skal parret, der modtager ægget, orienteres, så det kan tage højde for donors alder i forbindelse med fosterdiagnostik.
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
