Politikere, Det Etiske Råd og formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, vender sig stort set i samlet flok mod rugemødre. Men hvorfor er netop det forkert, når vi tillader mange andre konstruktioner i loven om kunstig befrugtning, Lillian Bondo?

– Jeg synes, at det er et frastødende koncept, at vi bruger kvinder i Den Tredje Verden som biologisk parkeringsplads for fertilitetsproblemer i den vestlige verden, som vi blandt andet har fået på grund af vores travle livsstil. Gennemsnitligt er vi for gamle, når vi ønsker at stifte familie, og så opstår der flere fertilitetsproblemer. Det er en form for nykolonialisme og udnyttelse af kvindekroppen, som jeg tager stærkt afstand fra.

De barnløse tager til udlandet, fordi det er ulovligt i Danmark. Kan vi så ikke stoppe udnyttelsen i Den Tredje Verden ved at gøre det lovligt i Danmark?

– Det tror jeg ikke. Hvis vi liberaliserede loven, ville nogen fortsat rejse udenlands. Indien ville sikkert være konkurrencedygtig på prisen, og nogle forældre ville være glade for at rejse fra rugemoderen, som de aldrig behøvede at se igen. På den måde kommer de hjem til Danmark med deres lyshårede og blåøjede barn og kan lægge det hele bag sig.

Men hvad så med den kvinde, der af næstekærlighed vil bære sin barnløse søsters barn. Skal hun ikke have lov til det?

– Det har jeg svært ved at svare dybt og inderligt nej til. Hvis alle parter er afklarede, kan jeg måske godt forstå, at de vil gøre det, men en graviditet er en proces, der fylder meget, og nogle kvinder får helbredsskader og langtidsfølger af et svangerskab. Søsteren kan med andre ord blive hårdt mærket af at bære barnet. Jeg synes også, at vi mangler viden om, hvordan det følelsesmæssigt at at bære et barn, man ikke selv skal have. Og passer den gravide mon lige så godt på barnet, som var det hendes eget? Jeg er også bange for, at hvis vi tillader det i enkelte tilfælde som en kærlighedsgerning, kommer vi ud på glidebanen. Hvem skal afgøre, om det foregår af altruistiske årsager? Og hvad nu hvis den filippinske kvinde og direktøren i New York siger, at de gør det af ren næstekærlighed - og kontoen, hvor pengene bliver overført til, er der så i øvrigt ingen, der ser. Jeg mener, det er nødvendigt med en samlet international indsats mod den her aktivitet.

Men der er jo barnløse par, der er desperate - skal de ikke have mulighed for at få et barn?

– Vi har adoptionsmuligheder, som må afhjælpe, hvor fertilitetsbehandlingen stopper. Det er da hårdt, men det er det også for den indiske rugemor. Vi skal kigge meget mere på, hvordan vi forebygger, at så mange bliver ufrivilligt barnløse. En anstændig indsats mod klamydia og gode barselsordninger på studierne, så man ikke er så gammel, før man stifter famille, vil betyde, at færre får fertilitetsproblemer.

dahl-hansen@krisetligt-dagblad.dk