Send artiklen Lej en livmor til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lej en livmor

Kommenter Hold mig opdateret

Også danske kvinder benytter rugemødre. Det må aldrig blive lovligt

DET ER IKKE en menneskeret at få børn. Børn er og bliver en gave. Derfor må man også tage totalt afstand fra tanken om at andre kvinder får penge for at føde børn for barnløse par. Rugemødre er et voksende fænomen i ikke mindst den fattige verden, hvor fødedygtige kvinder kan tjene gode penge på at føde de børn, som velstillede, infertile vesterlændinge ikke selv kan få. Da flere og flere mænd og kvinder i den rige verden bliver infertile, må man forvente, at efterspørgslen på rugemødre vil vokse. Kvinder, der ikke er i stand til at føde børn, vil ønske at få et, der har både mandens og kvindens anlæg. Det kan en rugemor hjælpe med. Det barnløse par leverer selv æg og sædceller, og rugemoderen lægger livmoder til og får et klækkeligt beløb for det. Et dokumentarprogram i DR tv viste i denne uge, at mindst 11 danske par har benyttet sig af rugemødre i udlandet. Flere er givetvis på vej.

I Europa er det – på nær Storbritannien – ulovligt, at lade en kvinde føde andres børn. Der er flere gode grunde til, at den usympatiske brug af rugemødre også i fremtiden bør forblive ulovlig.

For det første tingsliggør man barnet, når man både kan bestille det og handle med det. Det er billigst at få en fattig indisk kvinde til at føde ens barn. Prisen her er 50.000 kroner. Dyrest er det i USA, hvor taksten er op mod 350.000 kroner.

For det andet tingsliggør man også kvinden, der som oftest af pengenød agerer rugemor. Der er eksempler på, at en rugemor udvikler et i øvrigt helt naturligt tæt forhold til barnet, som hun så ikke vil slippe, når det endelig kommer til verden. Dertil kommer, at det er en uacceptabel udnyttelse af fattige kvinder i Den Tredje Verden at lade dem udleje deres krop til velstillede barnløse par. Ligesom det ikke er acceptabelt at købe en nyre af et andet menneske, er det heller ikke acceptabelt at leje en fattig kvindes livmoder.

Annonce
For det tredje er hele fænomenet udtryk for et forkvaklet livssyn. Livet er ikke perfekt, og det er en del af vilkårene for den menneskelige eksistens, at vi alle er mennesker med fejl og mangler. Når de etisk forsvarlige tilbud om kunstig befrugtning ikke slår til, bør der ikke være anden vej for de barnløse par end adoption. Over hele den fattige verden findes der børn, der vil blive lykkelige over at få et par forældre, der elsker dem og vil tage hånd om deres opvækst. Derfor bør fænomenet rugemødre aldrig blive lovligt i Danmark. EU-landene må arbejde for, at der skabes en fælles international forståelse for, at den voksende udnyttelse af fattige kvinder stoppes.

bjer

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Lej en livmor

søs, publiceret d.31/05 22:17 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Lej en livmor
Indtil for kort tid siden har jeg også været imod brugen af rugemødre. Jeg er helt enig i artiklens problematikker, men står nu i den situation, at en rigtig god veninde ikke kan få børn, fordi hun får medicin mod epilepsi, som betyder, at hun ikke må blive gravid. Derudover har hun tidligere haft en depression og må derfor ikke adoptere. Så den eneste mulighed for hende og hendes mand vil være en rugemor. De ønsker sig brændende et barn og vil blive de bedste forældre, man kan ønske sig. I Danmark er det faktisk lovligt at benytte en rugemor, såfremt det er en søster eller en veninde, som vil indvilge i at hjælpe - selvfølgelig uden betaling. Så derfor spørger jeg: er diskussionen virkelig så sort på hvidt, som I gør det til i artiklen?
Hvis jeg som veninde til hende tilbød min hjælp, på trods af risici af både fysiske og psykiske karakterer, ville det være fordi jeg elsker min veninde højt og fordi, jeg ikke selv kunne forestille mig et liv uden børn, så hvorfor skulle hun?

Søs, folkeskolelærer og kristen
Del Link
flexblock

Baby født af rugemor strandet i Indien

Politikere skal se på organhandel og rugemødre i Indien

Ministre skændes om rugemødre

Rugemoderskab skal fortsat være forbudt

Vestlige par udliciterer moderskab til Indien

Den indiske rugemaskine har travlt

Børnene får det svært med sandheden

Rugemødre fortryder ikke

Danskere omgår loven og søger udenlands

Rugebørn eller gavebørn?

Rugemødre er et frastødende koncept

Danske par bruger rugemødre i udlandet

Lej en livmoder i Indien

Børn er ingen menneskeret

flexblock
flexblock
flexblock