Ritzau |
21. november 2007
Mere end en halv million danskere er tilmeldt Donorregistret. Men det er stadig kun 10 procent af befolkningen, og det er for få.
Stadig flere danskere melder sig til Donorregistret. Knap 27.000 mænd og kvinder har i løbet af 2007 givet tilladelse til, at en eller flere af deres organer bliver brugt, hvis de dør. Dermed er i alt 520.000 danskere over 18 år opført i registret - men det er stadig for få, siger Sundhedsstyrelsen.
- Det går fremad, men det er stadig kun 10 procent af befolkningen, og dermed kan det blive meget bedre, siger ansvarlig for registret Bjørn Ursin Knudsen, Sundhedsstyrelsen.
Det er især inden for det seneste halve år, at tilmeldingerne er steget. Mens der i 2006 var cirka 2000 nye tilmeldte hver måned, har antallet af månedlige tilmeldinger været næsten dobbelt så stort i 2007.