Partier bør have etik-politik

Ikke alle Folketingets partier har en klar og konsekvent politik, når det kommer til etiske spørgsmål som aktiv dødshjælp og organdonation. Her bliver medlemmerne ofte stillet frit, når de skal trykke på den røde eller grønne knap i Folketinget og stemme for eller imod et lovforslag.

Ifølge Grundloven er folketingsmedlemmer alene forpligtiget af deres samvittighed, men følger i praksis deres partis politik, når de stemmer om lovforslag. Det bør de også gøre ved etiske spørgsmål, mener professorer.

En rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget til de ni partier, viser, at kun Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti stemmer samlet ved etiske spørgsmål, mens Socialdemokraterne, Ny Alliance og Radikale Venstre har en ambition om at have en fælles etik, men med mulighed for at blive fritstillet. Tilbage står Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, der alle stiller medlemmerne frit ved etiske spørgsmål.

Men ifølge professor Erik Albæk ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet sætter det vælgerne i et svært dilemma, når de skal sætte deres kryds på stemmesedlen.

– Det er et problem, at partierne ikke kan blive enige på alle punkter, for vores system bygger på enighed. Vælgerne stemmer ud fra, hvad partiets holdning er. Men hvis ikke vælgeren ved, hvad partiet står for, kan man ikke belønne eller straffe partiet ved at give sin stemme eller ej, siger Erik Albæk.

Og det er Ole Thyssen, professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School enig i.