Send artiklen Etisk korrekte firmaer vil have succes fremover til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Etisk korrekte firmaer vil have succes fremover

Forstør Send Print

I de velhavende lande, især i Vesten, ønsker forbrugerne at kunne nyde deres velstand med god samvittighed. Etisk korrekt handel, eller fair trade, er i løbet af det seneste år steget med 40 procent på verdensplan, og vi har endnu kun set toppen af isbjerget

Virksomheder verden over har fået øjnene op for, at det kan betale sig at producere etisk korrekte varer. På det internationale handelsmarked er der en stigende tendens til, at god moral øger profitten.

– Ingen virksomhed kan i dag tillade sig at ignorere den udvikling, der går imod mere miljøbevidsthed, siger Fernando Aquirre, leder af banankoncernen Chi-quita, til det tyske erhvervsblad Wirtschaftswoche.

Chiquita var ellers tidligere berygtet for sit store forbrug af giftstoffer, sin dårlige behandling af plantagearbejderne og for at bestikke regeringer i Den Tredje Verden. I dag forsøger koncernen at fremstå som en medarbejdervenlig, økologisk bevidst virksomhed, og organisationen har af samme grund som den første banankoncern i verden indgået aftaler om løn og arbejdsforhold med plantagearbejdernes fagforeninger i Sydamerika.

– Vores aktionærer støtter vores ønske om at blive en af verdens førende producenter af sunde, friske levnedsmidler, mener Fernando Aquirre.

Annonce
Chiquitas moralske forvandling er ikke enestående. Firmaer verden over står nærmest i kø for at bevise, at de er miljøbevidste og fører en socialt retfærdig medarbejderpolitik.

For eksempel reklamerer det franske parfume-, smykke- og modefirma Hermés med, at værdier som miljøbevidsthed og medarbejderindflydelse er en vigtig del af koncernens firmapolitik.

Den tyske producent af sportstøj Adidas vil næste år lancere en helt ny kollektion af miljøvenligt sportstøj, og den svenske tøjbutikskæde H&M reklamerer med sin støtte til Amnesty International.

Overalt i Europa har det længe været muligt at købe levnedsmidler i overensstemmelse med begrebet ”fair trade”. Det vil sige fødevarer, der er bæredygtigt produceret, og som samtidig sikrer producenterne – som regel bønder i udviklingslandene – en bedre pris, end de normalt ville få, hvis de solgte varerne til en af de store fødevarekoncerner.

Ifølge erhvervsbladet Wirt-schaftswoche er fair trade i løbet af det seneste år steget med 40 procent på verdensplan og ligger nu på 12 milliarder kroner om året. Bladet vurderer, at tallet kun viser toppen af isbjerget, og at der i virkeligehden er tale om en udvikling, der vil forandre verdenshandlen og folks forbrug i det 21. århundrede.

I de velhavende lande, især i Vesten, vil kunderne ikke længere nøjes med kvalitetsprodukter. De ønsker samtidig at kunne nyde deres velstand med god samvittighed.

– Vi er nødt til at lære at forbruge på en anden og mere bevidst måde. Vi skal ikke længere være passive, men vide, at vi i dag har langt mere indflydelse med vores kreditkort end med vores valgseddel, siger den franske bestsellerforfatter Frédéric Beigbeder til Wirtschaftswoche.

– En retfærdig betaling, miljøbevidsthed og social retfærdighed vil med tiden komme til at spille en stadig vigtigere rolle for folks indkøb. De firmaer, der ikke opfører sig moralsk korrekt, vil opleve, at kunderne straffer dem ved ikke længere at købe deres produkter, siger forbrugsforsker og sociolog Pierre Schmidt fra Schweiz.

Firmaer vil for eksempel blive straffet, hvis de sprøjter med pesticider, benytter børn som arbejdskraft eller behandler deres ansatte dårligt.

Et eksempel på en virksomhed, der har oplevet kundernes reaktion, er energikoncernen Vattenfall. Strømproducenten forsøgte for nylig at skjule flere fejl, der havde fundet sted på et atomkraftværk i Tyskland. Massevis af kunder straffede Vattenfall ved at søge over til konkurrenten Lichtblick, der udelukkende producerer strøm af vedvarende energi.

Selv på børsen gør forbrugerens nye moralske bevisthed sig gældende. Det er blevet meget populært at investere i etisk korrekte firmaer.

– Forbrugerne får på den måde mere magt over firmaerne, end mange politikere nogensinde har haft. Politikere kan ofte kun kontrollere firmaer i deres eget land, hvorimod forbrugerne kan straffe etisk ukorrekte eller ansvarsløse koncerner, der ligger uden for landegrænsen, ved simpelthen ikke længere at købe deres produkter, siger Pierre Schmidt.

Næsten alle eksperter er enige om, at globaliseringen spiller en afgørende rolle for forbrugerens nye moralske bevidsthed: Globaliseringen får folk jorden over til at føle sig som hinandens naboer og dermed også som ansvarlige for hinanden.

Ifølge den tyske medieforsker Norbert Bolz er god forretningsmoral efterhånden begyndt at fungere som en bro, der forbinder næstekærlighed og det, han kalder ”fjernkærlighed”.

– Vi forbrugere kan symbolsk strække vores hånd ud og deltage i en verdensomspændende menneskekæde ved at vælge de etisk mest korrekte varer, siger han.

dachs@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

  2. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  3. Studenterpræst søges

    Aarhus Valgmenighed

    Oprettet den: 26-03-2014

  4. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  6. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​