Fosterundersøgelser skaber store dilemmaer

Viser en scanning, at der er forhøjet risiko for, at der er noget alvorligt galt med fosteret, kan de gravide få taget en moderkagebiopsi, der giver endeligt svar på kromosomundersøgelsen.

På Rigshospitalet har man valgt at ringe med det svar til alle, uanset om det er positivt eller negativt. Vordende forældre får så vidt muligt heller aldrig problematiske beskeder om fredagen. Er svaret, at der er noget galt med fosteret, tilbydes parret herefter en samtale på hospitalet. Er det den tidlige nakkefoldsscanning, har de relativt god tid til at overveje situationen, mens den sene misdannelsesscanning omkring 20. uge kræver en hurtigere afgørelse.

At det ikke altid foregår sådan på alle landets hospitaler, vidner de mange opkald til Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød samt Landsforeningen Lev om. Navnlig førstnævnte får mange henvendelser – ofte flere hver uge.

– Mange har voldsom skyldfølelse, samtidig med at de sørger som andre kvinder, der har mistet et ønskebarn. Flere siger direkte, at de har spillet Gud over for deres eget barn og slået det ihjel, siger rådgiver og jordemoder Tina Arvidsen og fortsætter:

– De er tvunget til at træffe en beslutning, de dybest set slet ikke har lyst til, siger hun.

Tina Arvidsen understreger, at de fleste kvinder bagefter mener, at de traf den rette beslutning ved at afbryde svangerskabet, men samtidig har de svært ved at leve med den skyld, som deres valg har påført dem.

– Mange er meget tøvende og i tvivl om, hvorvidt de har ret til at bruge vores tilbud, når de selv har besluttet at afslutte graviditeten. Men deres sorg over at miste et barn er lige så gyldig som de kvinders, der har mistet et barn på grund af naturens luner, siger hun.

I LEV peger socialrådgiver Sandra Krebs Hille på, at det er voldsomme dilemmaer, kvinderne kommer i. En enkelt gang er hun blevet kontaktet af en mor, der ønskede at sagsøge hospitalet, fordi hun havde fået et handicappet barn trods scanningen.

– Så bliver man jo bekymret for bindingen mellem mor og barn, når moderen vil klage over dets eksistens. Flere giver udtryk for, at de føler sig forført til abort. Det er voldsomt eksistentielle spørgsmål, konstaterer hun.

Sociolog Nete Schwennesen er ved at lave en ph.d.-afhandling om, hvordan kvinder i praksis håndterer det informerede valg i forbindelse med fosterdiagnostik. På den ene side knytter scanningen med sin visualisering af fosteret tidligt moderen til barnet, på den anden side er parret herefter i et voldsomt dilemma, hvis noget ikke er, som det skal være.

– Mange er på herrens mark og vil gerne læne sig op ad en ekspert. Det er en etisk svær situation, og det er ganske svært for nogle at erkende, at de er alene med det valg. Ingen ekspert kan træffe det for dem.

Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød har udgivet pjecen ”Om provokeret fødsel – at træffe valg ved svære misdannelser eller sygdom”.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk