Karin Dahl Hansen |
26. september 2007
Flere gravide, der venter handicappede børn, oplever lægernes rådgivning og information som ensidig. Næsten alle vælger abort, men mange har det svært med beslutningen
Når en gravid i forbindelse med fosterdiagnostik får at vide, at hendes kommende barn har en alvorlig lidelse, har hun krav på nuanceret rådgivning. Hun skal både informeres om, hvilken tilværelse barnet kan ventes at få, og hun skal desuden oplyses om muligheden for en sen abort.
Men rådgivningerne hos Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød samt Landsforeningen LEV er jævnligt i kontakt med gravide, der føler sig dårligt informeret og klager over, at abort er blevet fremstillet som den eneste rigtige beslutning.
– De kvinder, jeg har talt med, oplever, at lægerne rådgiver dem til abort, og så får de at vide, at de bare skal forsøge at blive gravide igen. De fortæller, at lægerne har en kold og kynisk tilgang til det hele, og først efter aborten får de tid til at reflektere. Så er det, de ringer her, fortæller socialrådgiver i LEV Sandra Krebs Hille.
Hos Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød får man i stigende grad henvendelser fra kvinder, der i graviditeten har fravalgt et barn med sygdom eller svære misdannelser.
Kvinderne fortæller, at de følte sig presset i forløbet, idet der skulle træffes en hurtig beslutning, og efterfølgende kommer alle tankerne væltende.
– Først bagefter får de tid til at søge information om den sygdom, barnet havde, og jeg har flere gange mødt kvinder, der sagde, at hvis bare de havde haft den viden, havde de ikke valgt barnet fra, siger jordemoder og rådgiver i Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød Tina Arvidsen.
Foreningen har lavet en pjece, som er delt ud til hospitalerne. Det er håbet, at gravide, der får at vide, at deres barn har en alvorlig misdannelse eller kromosomfejl, får materialet udleveret, før de træffer beslutningen om enten at beholde barnet eller bede om en provokeret abort. På den måde ved de lidt mere om, hvad de går ind til.
Hvorvidt de opkald, som foreningerne får, er repræsentative for alle gravide, der venter et handicappet barn, ved man endnu ikke, men læge Katja Dahl fra Aarhus Universitetet går nu i gang med en stor undersøgelse.
– Jeg hører også historier om kvinder, der har følt sig presset og ikke er blevet informeret, hjulpet og hørt godt nok. Vi ved bare ikke, om de er repræsentative, og det skal vi nu undersøge, siger hun.
Professor på Rigshospitalet Ann Tabor er en af ophavsmændene til den form for fosterdiagnostik, gravide tilbydes i dag. Hun oplyser, at man altid på Rigshospitalet oplyser kvinderne om, at de kan kontakte Landsfore-ningen Downs syndrom, ligesom de altid får lov at tage hjem og tænke beslutningen godt igennem – udstyret med telefonnummeret på en relevant læge.
– Jeg har ikke indtryk af, at kvinderne føler sig pressede, men vi har mange gravide, der er kede af det, fordi det viser sig, at ønskebarnet har en alvorlig lidelse, siger Ann Tabor.
I 2005 fik 130 kvinder at vide, at de ventede et barn med Downs syndrom. 129 valgte en abort. Der blev født 30 børn med Downs syndrom.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk