Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

DET ETISKE RÅD har et godt renommé, og der lyttes i offentligheden opmærksomt til rådets udmeldinger. Gennem årene – rådet blev etableret for snart 20 år siden – har dets medlemmer taget stilling til en lang række komplicerede etiske spørgsmål, senest om abortgrænser og obduktioner.

De 17 medlemmer udfører et uhyre vigtigt stykke arbejde, og det er i offentlighedens klare interesse, at rådets gode navn ikke devalueres.

Det er der imidlertid en fare for med den nuværende udvikling. Som beskrevet i avisen i dag har to ud af tre privatansatte forladt rådet. Begrundelsen er den samme: tidnød.

At være medlem af Det Etiske Råd indebærer store mængder læsning forud for de månedlige heldagsmøder, foruden udvalgsarbejde og en forpligtelse til at deltage i den offentlige debat om etik. Den samlede arbejdsmængde er ganske enkelt svær at forene med et i forvejen tidskrævende arbejde i den private sektor.

Annonce

DENNE TENDENS ER ikke sund. Det er vigtigt at have et bredt sammensat etisk råd i Danmark, hvor der er balance mellem lægfolk og fagfolk, kvinder og mænd, private og offentligt ansatte. Der skal ikke nødvendigvis være en fuldkommen lige fordeling, men et råd med eksempelvis kun offentligt ansatte, som tendensen går mod i øjeblikket, er ikke godt.

Man kan frygte, at den folkelige forankring, som rådet med rette har, forsvinder, hvis det kun består af offentligt ansatte. Er man som borger uenig i rådets udmelding på et område, er det nemmere at feje rådets udmelding af bordet, hvis rådet er ensidigt sammensat, end hvis det afspejler samfundets bredde.

Det Etiske Råd må ikke blive en klub for æggehoveder, som erhvervsmanden Asger Aamund udtrykker det i dagens avis. Ikke fordi et etisk råd kun bestående af offentligt ansatte ikke kan have ret i deres udmeldinger, men fordi et etisk råd, der er bredt sammensat, har en større folkelig legitimitet i et demokratisk samfund som det danske.

I den forbindelse er det er sundhedstegn, at rådet næsten altid er splittet i de mange vigtige spørgsmål, det behandler. Splittelsen i rådet er stort set den samme som i befolkningen, og det er ikke sjældent det bedste udgangspunkt for en konstruktiv dialog og en hensigtsmæssig lovgivning. Det er et krisetegn, hvis rådets udmeldinger som følge af dets for homogene sammensætning bliver entydige.

LØSNINGEN PÅ PROBLEMET er imidlertid ikke at lønne rådets medlemmer for deres arbejde. Det er ikke penge, erhvervsfolk som de, der forlader rådet nu, mangler, men tid. Om man kan kompensere for tabt arbejdsfortjeneste eller indføre en form for sekretærhjælp, er muligt, men ikke afgørende.

Det afgørende er, at tendensen vendes. Ansatte i den private sektor har indsigter og erfaringer på områder, som offentligt ansatte ikke kender til på samme måde, og man kan kun opfordre kommende medlemmer af rådet fra den private sektor til at tage opgaven på sig. Det er en ære at sidde i Det Etiske Råd og en borgerpligt at sige ja, hvis man udnævnes. Så må pengene komme i anden række, til gavn for en fortsat kvalificeret debat om nogle af livets vigtigste spørgsmål.

mbh

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock