Send artiklen Donorshow fuppede sig til organ-debat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Donorshow fuppede sig til organ-debat

1 / 3

Medieforsker Ib Bondebjerg er efter afsløringen af fupnummeret nu anderledes venlig stemt over for det hollandske tv-show. "Formen er effektiv", siger han. - Foto: Scanpix.

- Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Ekstrem brug af tv-mediet er stort set det eneste, der kan få befolkninger til at tage stilling til noget, der ligger fjernt fra egen hverdag, lyder vurderingen ovenpå det omdiskuterede show om organdonation i Holland

Krig, død og menneskelige tragedier er hverdagskost i nyhedsudsendelser og aviser. Derfor skal der grænseoverskridende indslag til, før vi ser alvoren i et emne som organdonation. Sådan lyder vurderingen fra en medieforsker, en filosof og repræsentanter for patientforeninger herhjemme ovenpå som det hollandske donorshow, der viste sig at være et fup-nummer.

Befolkninger, politikere og medier over hele Europa var ellers hoppet lige i fælden. Det omdiskuterede donorshow, hvor en "døende" patient skulle vælge en modtager til sin nyre, fik mange tusinde mennesker til at melde sig som organdonorer. Europæiske som nationale politikere har talt om nye regler for organdonation, og medierne har op til showet fokuseret på, om det var etisk forsvarligt at bruge underholdningsindustrien til at lege med folks liv blot for at sætte en debat i gang. Men det hele var fup.

Medieforsker ved Københavns Universitet, Ib Bondebjerg, har blandt andet i Kristeligt Dagblad sagt, at donorshowet overskred hans grænse for, hvad man etisk kan tillade sig på tv. Men i dag, hvor han ligesom alle andre ved, at det hele var fup, er han anderledes stemt over for ideen.

– Formen er effektiv, fordi den rejser en meget vigtig offentlig debat på en måde, som en dokumentarfilm om manglen på organdonorer ikke kan. Ved at gå over stregen bliver debatten intens og vedkommende, og den kommer til at fylde meget i medierne, siger han.

Annonce
Og den slags opmærksomhed er ellers efterhånden svær at få, siger Ib Bondebjerg. Dels er aviser og tv er dagligt fyldt med menneskelige tragedier, og dels er informationsstrømmen enorm.

Samme vurdering kommer fra Ib Gaarde-Nissen, formand for patientforeningen Transplantationsgruppen, og fra Stig Hedegaard Kristensen, formand for Nyreforeningen. De har i mange år arbejdet for at få befolkningen til at tage stilling til organdonation og forsøgt at påvirke politikerne til at lave en lovgivning, der fremmer antallet af organdonorer.

– Sådan som samfundet og mediebilledet er skruet sammen i dag, skal der noget ekstra til. Folkene bag donorshowet har – bortset fra fupnummeret – været ærlige omkring formålet, nemlig at få flere til at melde sig som donorer, siger Ib Gaarde-Nissen.

For filosoffen Arno Victor Nielsen er det uinteressant om showet var fup eller fakta. Han deltager i dag i en debat på DR's P1 om emnet sammen med Ole Hartling, formand for Det Etiske Råd. Og Arno Victor Nielsen mener, det er nødvendigt at gå til yderlighederne, når det i sidste ende handler om liv eller død. For i tillæg til den enorme nyhedsstrøm gør det moderne menneskes evne til at fortrænge døden det endnu sværere at råbe politikere og befolkninger op.

– Mange organer går tabt, fordi vi ikke forholder os realistisk til døden og til det afsjælede legeme. Folks private ejendomsret har bredt sig til kroppen, selv efter døden er indtruffet, siger han.

duus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​