Gensplejsede planter skal kunne gøre nytte

For eller imod gensplejsede planter og fødevarer. Diskussionen har bølget i 20 år, og mens man i USA og flere sydamerikanske lande for længst har taget teknologien og de nye afgrøder til sig, tøver europæerne. Senest har en undersøgelse vist, at halvdelen af danskerne ville fravælge gensplejsede fødevarer, hvis de var mærkede i supermarkederne.

Men planterne og teknologien er her allerede, hvad enten vi kan lide det eller ej, og derfor bør diskussionen udvides til også at omfatte bæredygtighed, nytte og etik, mener Det Etiske Råd.

– Debatten om gensplejsede planter har stået i stampe og er kørt lidt af sporet. Den har for længe handlet om, at det bare var en vrangvillig europæisk befolkning, der med gode argumenter skulle overbevises om, at gensplejsede fødevarer er i orden. Med vores rapport håber vi at bringe diskussionen videre, sagde professor Peder Agger fra Det Etiske Råd på en konference i går.

Her præsenterede rådet sin nye redegørelse om udsætning af genmodificerede planter. Oprindeligt var det miljøminister Connie Hedegaard (K), der havde bedt rådet om at kigge på nogle af de mere holdningsprægede spørgsmål i forbindelse med gensplejsede planter. Det er netop disse argumenter snarere end videnskabelige risikovurderinger, der afgør den enkeltes holdning til spørgsmålet.

– Gensplejsning er kommet for at blive, og jeg håber, at vi også vil få planter, der gør stor nytte. Særligt i forhold til landbruget i Den Tredje Verden er gensplejsning interessant, og vi har ikke råd til at lade være med at forske i det. Det er netop EU, der bør forske i gensplejsede planter til udviklingslandene for at bekæmpe underernæring, og der kan vi, som har vores på det tørre, ikke afholde nogen fra at forske i gensplejsning, sagde Connie Hedegaard på konferencen.