Børn er ingen menneskeret

Nu, mens efterårsblæsten er sat ind, og året lakker mod enden, forbereder landets hospitaler og fertilitetsklinikker sig på at tage hul på ventelisterne af lesbiske og enlige kvinder, som fra den 1. januar 2007 lovligt og gratis kan få tilbudt at blive insemineret med donorsæd og blive mødre.

2007 bliver dermed starten på en helt ny generation. En generation af børn, som vokser op under livsvilkår og familiestrukturer, som vi som samfund hidtil ikke har understøttet og opfordret til.

Men det er nu fortid, for med sommerens ændring af loven om kunstig befrugtning, lyder startskuddet til samfundets accept og opfordring til helt nye familiemønstre, som vi ikke kender konsekvenserne af. Dette skulle være udtryk for, at lesbiske og enliges retsstilling nu er ligestillet med andres.

Men man kan jo i denne sammenhæng slet ikke tale om ligestilling, da det jo slet ikke er muligt at ligestille lesbiske og enlige med en mand og en kvinde af den simple grund, at når man som kvinde vælger at leve alene eller med en anden kvinde jo samtidig fravælger menneskets naturlige forplantningssystem og dermed som det helt klare fysiologiske udgangspunkt simpelthen ikke kan undfange et barn.

At lesbiske og enliges ret til kunstig befrugtning skulle være et udtryk for ligestilling, bygger på en fejlagtig forestilling om, at det er enhver kvindes ret at få børn. Sådan hænger tingene jo bare ikke sammen. Der kan være forskellige årsager til, at en kvinde ikke kan få børn, for eksempel sygdom og det at være enlig. Sådanne livsvilkår er ikke en forringet retsstilling, men netop livsvilkår.