Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

900.000 KRONER vil regeringen spare på bevillingen til Det Etiske Råd. Rådets formand, Erling Tiedemann, har i en redegørelse til Folketingets sundhedsudvalg netop gjort opmærksom på, at den planlagte besparelse på omkring en femtedel af rådets budget reelt vil betyde, at rådet ikke vil kunne udføre sit arbejde.

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forklarede i gårsdagens avis, at hensigten med besparelsen ikke er at begrænse rådets arbejde, men at sammenlægge og rationalisere organer med samme typer af opgaver. Forhåbentlig er forklaringen rigtig. Man kan undre sig over, at sundhedsministerens forklaring først kommer nu, og efter at rådets formand har henvendt sig med en redegørelse. Kritikken af besparelsen har været kendt, siden forslaget blev fremlagt først i september, og længe har det unægteligt set ud som om, at regeringen endnu en gang har været i gang med grønthøsteren, og at toneangivende ministre i regeringen ikke sætter drøftelsen af etiske spørgsmål højt.

Med sundhedsministerens udmelding har man lov at håbe, at planerne ikke betyder en forringelse i Det Etiske Råds muligheder for at udføre sit arbejde. Retfærdigvis skal det også nævnes, at regeringen tidligere på året over for EU-kommissionen har erklæret vigtigheden af at have et uafhængigt etisk råd, der kan stimulere debatten af vigtige etiske spørgsmål.

Annonce

Der er da også mange gode grunde til at bevare Det Etiske Råd intakt. Siden oprettelsen i 1988 har rådet været med til at kortlægge en række dilemmaer, som den teknologiske udvikling på især sundhedsområdet har afstedkommet. Man kan i flæng nævne spørgsmål om kloning, kunstig befrugtning, dødshjælp og sæd-donorers anonymitet.

Det er sager og spørgsmål af en type, der ikke er blevet færre af siden rådets oprettelse. Udviklingen på sundhedsområdet taler tværtimod for, at der snarere kommer flere sager, hvor det etiske spørgsmål kræver en kortlægning, og som rådets nuværende formand har gjort opmærksom på, så er der også sket en vækst i antallet af sager og spørgsmål, som sundhedsministeriet beder rådet om redegørelse for.

Statsministeren lancerede i sin første nytårstale til nationen det efterhånden berømte opgør med smagsdommere og eksperter, men der er næppe noget råd eller nævn, der nyder så stor respekt og anerkendelse som Det Etiske Råd, der gennem sit faktiske arbejde gennem årene har vist sin berettigelse. Rådet har taget opgaven med at kortlægge etiske dilemmaer meget alvorligt. Enstemmighed har ikke været et kriterium for rådets virke, afgørende har været de argumenter, der kan fremlægges for og imod.

Argumenterne er vigtige i de svære spørgsmål, man ikke ved, hvad man skal stille op med, og som om en af de få instanser i den danske offentlighed har Det Etiske Råd faktisk været i stand til at stimulere en folkelig debat om en række vanskelige spørgsmål. Etik er ikke en sag for eksperter, men i det moderne samfund rejser etiske spørgsmål sig af komplicerede teknologiske landvindinger, som det kræver mere end almindelig sund fornuft og hjertet på rette sted at overskue og bedømme. Derfor er der brug for, at Det Etiske Råd har et budget, der muliggør det vigtige arbejde. bl

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock