Rådet for den sunde fornuft

Fra alle sider af Folketinget lyder der ros til rådet for dets evne til at skære ting ud i pap. Store tunge spørgsmål om stamceller, aktiv dødshjælp, kloning, genteknologi og kunstig befrugtning bliver grundigt tygget igennem af rådet, som derefter kommer med en redegørelse. Og rådets anbefalinger skal ikke være enstemmige. I komplekse sager kan rådet ofte være delt op i et flertal og tre eller flere mindretal, der deler sig på kryds og tværs.

- Jeg synes, at rådet har haft en stigende indflydelse gennem årene, og det er meget heldigt, for der opstår hele tiden nye teknologier og etiske spørgsmål, vi skal tage stilling til. Her er rådet en kolossal hjælp for folketingsmedlemmerne, fordi det tager aktuelle spørgsmål op og præsenterer det på en forståelig og let tilgængelig måde. Det Etiske Råd er blevet en central og naturlig part i den etiske debat, og i dag kunne man ikke forestille sig en debat eller lov uden rådet, siger Ester Larsen (V), der er formand for Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd.

Da regeringen ville spare Det Etiske Råd væk, fik den støtte fra Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti, men i dag er han mindre skråsikker.

- Det at have et sagkyndigt råd for etik har altid forekommet mig komisk, for når det gælder etik og moral, er vi alle lige dumme, og man kan ikke have specialister i det. Men i teknisk svære sager som for eksempel stamcellespørgsmålet kan det være fornuftigt at have et råd. Det er altid udmærket, at folk tænker ting igennem, som vi alle kan nære os ved. Det gælder foredrag, debat og bøger. Men hvis man skal have et etisk råd på linje med råd for grovvarehandel og jernbanedrift, står jeg af, siger Langballe

Hvor stor indflydelse rådet har, har den nyudnævnte formand, Ole Hartling, svært ved at bedømme, fordi han står i orkanens øje, men han siger dog:

- Jeg får mange henvendelser fra borgere, og der er en stor optagethed, men måske også frygt for disse spørgsmål i befolkningen. Jeg oplever også en vældig interesse blandt politikerne og i aviserne for de etiske spørgsmål, siger Ole Hartling, der understreger, at rådet ikke er noget Galluppanel.

- Det krymper sig i mig, når der i overskrifter står, at et flertal i Det Etiske Råd mener et eller andet. Man skal ikke tælle stemmerne, men derimod veje argumenterne. Rådet repræsenterer forskellige livssyn, men samtidig er nogle af os »vejrhaner«, herunder mig selv, der kan lytte og skifte mening, hvis argumenterne er gode, siger Ole Hartling.

Når man læser de forskellige redegørelser fra Det Etiske Råd, tegner der sig et mønster af forskellige fløje i rådet, hvilket tidligere og nuværende rådsmedlemmer bekræfter. Den tidligere formand, Erling Tiedemann, repræsenterede således et lille, men slagkraftigt mindretal i rådet, der argumenterede ud fra et glidebanesynspunkt, som maner til besindighed og konservatisme, fordi det kan føre en sand lavine med sig, hvis først man er trådt ud på denne bane. På denne fløj er også idehistoriker Peter Øhrstrøm, hospiceleder Lisbet Due Madsen og til dels Ragnhild Riis og Ole Hartling.

- Der er flere, der bruger religiøse begreber i rådet, end der er blandt befolkningen. Det overraskede mig, at flere brugte religiøse argumenter, som »Nu skal vi ikke lege Gud« eller henviste til skabelsen. Og jeg tror også, at de religiøse argumenter har større betydning i dag, end de havde for få år tilbage, siger Naser Khader.

De religiøse argumenter finder et andet fratrådt medlem helt naturlige. Etnologen Karen Schousboe siger således.

- Man kan ikke bedrive endegyldig etik uden at gøre sig religionsfilosofiske overvejelser over, hvad det vil sige at være i en verden, der er skabt. En endegyldig etik er en, som rækker ud over øjeblikkets korte tidshorisont. En sekulær etik er derimood altid nøjsom og har kun kortvarig rækkevidde. Faktisk kan man da også spørge, om en sådan verdslig eller sekulær etik ikke har et vist skær af vås over sig. At have et etisk råd bør da også betyde, at der er en religiøs stemme, som bliver hørt, siger Karen Schousboe.

Når Folketingets udvalg vedrørende rådet skal udpege nye medlemmer, lægger man vægt på at få en bred sammensætning. Der skal helst være en genetiker, en teolog, nogle læger og en fagetiker. Til gengæld skeler man ikke så meget til det politiske, og når først et medlem er udvalgt, glemmer man alt om partipolitik. I Sundhedsministeriet udvælger man sine kandidater ud fra faglighed og holdninger, men ikke nødvendigvis de politiske af slagsen. Sidstnævnte kan ses ud fra, at Kamma Bertelsen, Nikolaj Henningsen og Peter Øhrstrøm er foreslået af henholdsvis Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti, men altså nu er blevet udnævnt af en sundhedsminister fra Venstre.

Selv om der er tale om ulønnet arbejde, som kræver en stor indsats, fordi man ofte må sætte sig ind i tungt og kompliceret stof, er det yderst sjældent, at folk takker nej til en post i rådet. Det er således forbundet med stor prestige at blive medlem af Det Etiske Råd, og mange opfatter det som en blåstempling af deres menneskelige dømmekraft. Naser Khader siger således, at det er det mest spændende råd, han har siddet i, og at arbejdet i rådet altid gav stof til eftertanke.

Rådets yngste medlem, Nikolaj Henningsen, der har været medlem i tre år, siger det således:

- Jeg er vældig ydmyg over at sidde i rådet, og det er en fuldstændig kanonspændende rejse at være medlem af rådet. Det er en seks år lang uddannelse, jeg får på den rejse.

Hvad angår rådets fremtid, siger han:

- Det er et råd, der er forbilledligt markedsført over for befolkningen, og det er et råd, der ikke er til at komme udenom. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan laves om, og jeg mener, at vi skal passe på, at vi ikke bliver for højpandede og elitære. Hvis Det Etiske Råd fortsat skal have et godt renomme, bør vi udvide horisonten ved at arbejde mere permanent med unge og forholde os mere til de bløde værdier i tilværelsen. Vi kunne eksempelvis komme med etiske overvejelser om, hvordan morgendagens genetiker, abortlæge eller scanningsygeplejerske skal kommunikere, så borgerne får en god rådgivning og vejledning, siger Nikolaj Henningsen.

Karen Schousboe oplevede i sine seks år som medlem af Det Etiske Råd, at rådet blev mere og mere hæmmet af sit lidt snævre kommissorium, der tilsiger, at det særligt er sundhedsfaglige spørgsmål, det skal tage sig af.

- Det blev mere og mere tydeligt med årene, at spørgsmålene var så komplekse, at de var svære at behandle inden for det snævre kommissorium. I dag griber tingene ind i hinanden. Teknikker bliver blandet, og spørgsmål om, hvordan vi omgås naturen, og hvilke fødevarer vi indtager, trænger sig på. Da vi skulle behandle spørgsmålet om xenotransplantation (transplantation af dyreorganer til mennesker, red.) viste det sig jo også, at vi var nødt til at gå sammen med Det Dyreetiske Råd. Derfor kunne jeg godt forestille mig et lidt bredere råd, der beskæftiger sig med livsetik. Desuden kunne man overveje, om rådet ikke skulle have tværfaglige forskningsforpligtigelser i etik, ligesom Socialforskningsinstituttet har, siger Karen Schousboe.

Fakta

Medlemmer af Det Etiske Råd

Formand Ole Hartling

Overlæge, dr.med. på klinisk fysiologisk afdeling på Vejle Sygehus. 56 år. Indstillet af SF. Har været medlem af rådet i tre år.

Næstformand Mette Hartlev

Lic.jur. og lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet. 44 år. Udpeget af sundhedsministeren. Har været medlem af rådet i tre år.

John Steen Johansen

Forbundskonsulent i AOF. Oprindelig lærer med en bachelorgrad i psykologi. 50 år. Indstillet af Socialdemokratiet. Har været medlem i tre år.

Lisbet Due Madsen

Uddannet sygeplejerske og har en universitetsgrad i sygepleje. Leder af Sankt Lukas Hospice. 45 år. Indstillet af Kristeligt Folkeparti. Har været medlem i tre år.

Ragnhild Riis

Historiker og cand.mag. Arbejder som fondssekretær. 51 år. Indstillet af Socialdemokratiet. Har været medlem af rådet i tre år.

Ellen Thuesen

Udddannet socialrådgiver. I dag på efterløn. Medlem af Alzheimerforeningens hovedbestyrelse. 64 år. Udpeget af sundhedsministeren. Har været medlem af rådet i fire år.

Asger Dirksen

Overlæge, dr.med. på Rigshospitalets lungemedicinske klinik og professor ved Københavns Universitet i intern medicin. 52 år. Udpeget af sundhedsministeren. Har været medlem i fem år.

Nikolaj Henningsen

Uddannet socialrådgiver og har arbejdet i det århusianske frontløber- og projekt-miljø - blandt andet med forebyggelse blandt unge. Prorektor på projektlederuddannelsen KaosPiloterne. 37 år. Udpeget af sundhedsministeren. Har været medlem af rådet i tre år.

Morten Kvist

Cand.theol. og valgmenighedspræst i Herning og Gjellerup Valgmenigheder. Har tidligere været forstander på Askov Højskole. 47 år. Foreslået af Venstre. Ny i rådet.

Anne Marie Morris

Forstander på Rødding Højskole. 50 år. Indstillet af Venstre. Ny i rådet.

Anette Roepstorff Nissen.

Uddannelsesleder på Statens Teaterskole, hvor hun står for teaterteknikkerlinjen. 54 år. Indstillet af Socialdemokraterne. Ny i rådet.

Katrine Sidenius

Overlæge og leder af Center for Voldtægstofre på Rigshopsitalet i København. 56 år. Blev indstillet af CD. Har været medlem af rådet i to år.

Klavs Birkholm

Programmedarbejder på P1 og tidligere medarbejder på Kristeligt Dagblad. Har desuden siddet i Folketinget for VS. 55 år. Indstillet af SF. Ny i rådet og tiltræder først til marts.

Thomas Gryesten Jensen

Dr.med. og genetiker. Leder af Institut for Human Genetik ved Aarhus Universitet. 41 år. Udpeget af sundhedsministeren. Ny i rådet.

Kamma Bertelsen

Overlæge, dr. med på kræftafdelingen på Odense Universiteshospital. Tidligere formand for Den Centrale Videnskabsetiske Komité. 65 år. Udpeget af sundhedsministeren. Ny i rådet.

Kathrine Lilleør

Sognepræst og debattør. 38 år. Udpeget af sundhedsministeren. Har været medlem af rådet i knapt et år.

Peter Øhrstrøm

Professor, dr.scient. i videnskabshistorie og videnskabsteori ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet. 53 år. Udpeget af sundhedsministeren. Har været medlem af rådet i tre år.

Fakta

Loven om Det Etiske Råd

Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 som en konsekvens af diskussionen om kunstig befrugtning.

Rådet skal i sit virke bygge på den forudsætning, at menneskeligt liv tager sin begyndelse ved befrugtningsøjeblikket. Rådet skal beskæftige sig med sundhedsvæsenet og den biologisk medicinske forskning vedrørende mennesket.

Rådet har 17 medlemmer, og der skal være lige mange mænd og kvinder.

Sundhedsministeren udpeger otte medlemmer, og Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd vælger ni.

Medlemmer udpeget af udvalget må ikke være medlem af Folketinget, et by- eller amtsråd.

Medlemmerne udpeges for tre år af gangen og må højest være medlem af rådet i seks år.

For at blive medlem af Det Etiske Råd skal man offentligt have dokumenteret en indseende i etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål.

Rådet skal dels rådgive politikerne og dels skabe en folkelig debat.

I de seneste tre år har rådet blandt andet arbejdet med stamceller, kloning, kunstig befrugtning, patentering af gener og omsorg for døende.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk