Købeevne og givervilje går hånd i hånd

flexblock

Tema

Velgørenhed og frivilligt arbejde

Forbrug

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Morten Mikkelsen | 8. december 2006

Ny undersøgelse peger på, at danskernes vilje og evne til at bruge penge er steget betydeligt. Det vil ikke blot øge det personlige forbrug, men også bidrage til humanitære organisationer

Forestillingen om, at den velhavende blot tænker på at puge flere penge sammen, mens den knap så bemidlede er bedre til at dele sine sparsomme midler med andre, er en myte.

Virkeligheden er, at den, som har mange penge, generelt vil give mere til velgørenhed end den, der har få. Når danskernes velstand og forbrug netop nu er stigende, vil dette derfor også gavne indsamlingsorganisationerne.

Det siger Flemming Hansen, professor i afsætningsøkonomi ved Copenhagen Business School og ekspert i forbrugeradfærd, til Kristeligt Dagblad:

– Jo flere penge, man tjener, jo relativt større en del af en forøgelse i indkomsten vil man afsætte til luksusforbrug og til velgørenhed.

Annonce

Konkret betyder det altså, at hvis en person med en årsindkomst på 200.000 kroner og en anden med en årsindkomst på 400.000 kroner begge får lønforhøjelse, vil den sidstnævnte som hovedregel give en større del af lønforhøjelsen til velgørenhed. At købeevne og givervilje går hånd i hånd bekræftes i øvrigt af, at vores bidrag til velgørenhed netop nu stiger i nogenlunde samme takt som vores velstand og vilje til at sætte privatforbruget op.

– Danskerne har flere penge til rådighed i denne jul, end de havde sidste jul. Forbrugslysten har været stigende i flere år, men tog især fart efter den såkaldte forårspakke i 2004, som gav mange danskere en indirekte skattelettelse, oplyser Charlotte Rassing, administrerende direktør i Institut for Konjunkturanalyse (IFKA), som løbende undersøger danskernes økonomi og forbrug. Og som tillige netop har kortlagt, at 82 procent af danskerne inden for de seneste tre år har givet penge til velgørenhed.

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO, offentliggjorde i år en ny rapport om medlemsorganisationernes indtægter, som bekræfter tendensen. Ganske vist er organisationernes samlede indtægter faldet, men dette hænger sammen med, at det offentlige tilskud er sat ned. Ser man på, hvad borgerne konkret har lagt i raslebøsser eller indbetalt på girokonti tegner der sig et helt andet billede: Overskuddet ved indsamlinger steg i 2005 med 155 procent, mens indtægter fra medlemsindbetalinger og gaver steg med 35 procent.

I flere af de store indsamlingsorganisationer er den større givervilje blevet bemærket. Alle er enige om, at 2005 var et helt ekstraordinært år, fordi indsamlingen til ofrene for tsunamien i Asien alene indbragte 300 millioner kroner. Men sammenlignet med "normale" år har 2006 også været et godt år.

– Vi indsamler flere penge, og giverviljen hos danskerne er i hvert fald ikke faldende. Men det kræver fortsat et arbejde fra vores side at sikre, at de, der gerne vil give, også får det gjort, siger Kenneth Kamp Butzbach, indsamlingschef i Folkekirkens Nødhjælp.

Han accepterer ikke umiddelbart tesen om, at de rigeste altid giver mest. Og Folkekirkens Nødhjælp har ingen indsamlingsstrategi om primært at samle ind i kvarterer for velhavende.

– Vi har altid haft mange pensionister, som bidrager, selvom de ikke har mange penge, og som måske vælger at testamentere deres penge til os. Og vores face to face-gadehvervning har ført til bidrag fra mange studerende med lave indkomster, siger han og tilføjer.

– I forbindelse med indsamlinger er det indsamlerne, der er den knappe ressource. Derfor samler vi ind i de områder, hvor vi kan skaffe folk til at gøre det, ikke hvor vi tror, der vil være flest penge at samle ind, forklarer han.

I Unicef Danmark oplyser indsamlingschef Gitte Jeppesen, at organisationen for 10. år i træk har samlet flere penge ind. Unicef må ikke lave indsamlinger ved dørene og får derfor kun bidrag i form af indbetalinger. Her er tendensen, at flere melder sig som faste bidragydere på månedlig basis.

– Historisk set er Danmark ikke et land med store velgørenhedstraditioner, men det er vi ved at få. Af de 37 lande, Unicef opererer i, ligger danskerne nu på femtepladsen, hvis man måler givervilje i forhold til indbyggertal. Kun i Norge, Luxembourg, Sverige og Holland er giverviljen større, fortæller Gitte Jeppesen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkFakta

Penge med mening

**Det frivillige Danmark bæres i høj grad af mennesker, der støtter kirkelige, humanitære eller kulturelle formål økonomisk. Op til jul bringer Kristeligt Dagblad en serie artikler om "penge med mening", hvor vi afdækker, hvordan det egentlig står til med danskernes vilje til at ofre noget for en god sag.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock

Annoncer

Få et bedre liv !

15 års erfaring med sjælesorg og samtaler. Valdemar Lützen psykoterapeut.

Læs Mere !

'Livet selv'

En dannelsesrejse med Studenterkredsen på Mellerup Højskole 1.-7. juli 2012

Læs mere her

Hjælp til forfulgte Kristne