Kunstig befrugtning skal til ligestillingstjek

Hvis en 45-årig kvinde og hendes 33-årige mand søger om hjælp til kunstig befrugtning, vil de omgående blive afvist. En mand på 60 år og en kvinde på 38 år vil derimod sagtens kunne tilbydes hjælp til befrugtning enten på det offentliges regning eller for egne midler på en privat klinik.

Mens loven om kunstig befrugtning sætter grænser for, hvornår en kvinde senest kan modtage fertilitetsbehandling, stilles der nemlig ingen krav til mandens alder. Og det er en forskelsbehandling, der får landets ligestillingsordførere til at løfte øjenbrynene.

– Ikke mindst i en tid, hvor der harmes over kvinder, som føder børn i en sen alder, virker det overordentligt mærkeligt, at der ingen begrænsninger findes på, hvornår mænd kan hjælpes til at blive fædre. Dels bør mænd og kvinder stå lige for loven, og dels bør der tages hensyn til barnets tarv. Det sker ikke, så længe vi ligefrem hjælper mænd til at blive fædre som 60-årige, siger Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Louise Frevert.

Hun har netop bedt ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) om et svar på, hvorfor loven er skruet sådan sammen, og det svar er hun ikke den eneste ligestillingsordfører, der efterlyser. Også hos Socialdemokraterne, De Radikale, Enhedslisten, SF og de Konservative undrer man sig over forskelsbe-handlingen. Kun Venstres ligestillingsordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, havde i går ingen kommentar til sagen.

– Risikoen for spontan abort og misdannelser stiger ikke kun med kvindens, men også med mandens alder, ligesom et barn ikke kun har krav på en mor, men også en far, der kan være der for det. Derfor bør det overvejes, om der skal stilles lignende alderskrav til mænd, siger Anne Grethe Holmsgaard (SF).