Den glødende fisk der flytter grænser

I 1998, i laboratoriet på adressen Science Drive nr. 4, stod forskerne så og kiggede på deres lille, funklende fisk.

Egentlig gik dr. Gong og hans forskere i gang med at lave fisken blot for at finde ud af, om de kunne. På længere sigt forestillede dr. Gong sig at skabe en zebrafisk, der lyste op som en advarselslampe, når den mødte forurening i vandløb. Første skridt var at lave en fisk, der skinnede konstant.

Men da dr. Gong og hans kolleger iagttog, hvor prægtigt fisken funklede i sit akvarium, gik det op for dem, at den var andet og mere end et eksperiment.

Dr. Gong forstod, at han havde skabt noget smukt. En akvarie-fisk, der strålede i dagslys og lyste i mørket. En glødefisk.

Og i dag, den 5. januar 2004, lander glødefisken glofish blandt de amerikanske forbrugere med et plask, der smælder langt højere end fiskens halvanden tommer farvestrålende organisme berettiger til.

Amerikanske akvarieentusiaster står selvfølgelig allerede på nakken af hinanden for at sikre sig et eksemplar. Men glofish kaster opmærksomhed af sig langt ud over akvaristernes rækker.

Efter alt at dømme bliver glofish nemlig det første genmanipulerede kæledyr, der frit forlader et laboratoriums kunstige verden og breder sig blandt amerikanske forbrugere. Og selv om en lille fisk virker uskyldig og ufarlig og næppe kan overleve andre steder i USA end i lukkede akvarier, åbner den formentlig sluserne for en ny udvikling. En proces, der kan føre en hel strøm af genmanipulerede kæledyr med sig.

Forbruger- og miljøorganisationer i forening - blandt andre Greenpeace - har allerede skrevet indtrængende breve til de amerikanske myndigheder og opfordret til at sætte grænsen ved den selvlysende zebrafisk, før det er for sent.

»Dette kan blive det første genmanipulerede dyr, der er direkte tilgængeligt for offentligheden ... og kan indvarsle en ny æra af ukontrollerede, genmanipulerede kæledyr«, hedder det i et af brevene.

Kommentatorer og klummeskrivere i USA er enige. Men de trækker samtidig på skuldrene og erkender, at udviklingen ikke lader sig standse. Glofish er første skridt på en lang vej, der vil ændre menneskers kæledyr for evigt.

Herhjemme vurderer Institut for Fremtidsforskning, at glofish bliver et led i en lang kæde af dyr, vi mennesker kreerer ved hjælp af genteknologi - om end Europa endnu har sit første genmanipulerede kæledyr til gode.

- Der vil uden tvivl komme flere og flere dyr, vi selv har skabt - både kæledyr og nyttedyr. Hver gang vil det formentlig skabe debat, og vi vil spørge, om den etiske grænse nu er nået, eller om vi kan fortsætte lidt endnu. Det er det, modstanderne kalder en glidebane, siger projektleder Niels Bøttger-Rasmussen, der lever af at forudsige, hvordan menneskers forbrug og vaner ændrer sig i fremtiden.

Sagt med andre ord: En lille selvlysende zebrafisk virker fredsommelig og udløser højst et træk på smilebåndet hos mange. Men hvad bliver det næste, når amerikanerne allerede tillader glofish? En akvariefisk, der skifter farve hvert sekund som kulørte pærer på et juletræ? En glofish på størrelse med en torsk?

- Genmanipulerede dyr kan virke uhyggelige, men rent psykologisk stammer modstanden nok først og fremmest fra, at det går hurtigere, end vi kan nå at fordøje. Gennem avlsarbejde har vi jo allerede ændret dyr og skabt nye racer gennem årtusinder, siger Niels Bøttger-Rasmussen.

En ting ligger nemlig fast: Der har altid været et marked for løjerlige kæledyr. Kast et blik på de akvariefisk, der svømmer rundt bag algedækkede ruder i danske dyrehandler. Nogle af fiskene er fremavlet gennem hundreder af år. Takket være vores hang til det bizarre bærer dyrene nu rundt på enorme slørhaler, udstående øjne og spraglede farvemønstre, der omtrent overstråler en glofish.

Dertil kommer siameserkatte og racehunde med fladtrykte snuder, albinohamstre og grotesk langhårede kaniner, pyntefugle og alle mulige andre dyr, der til en vis grad også er designet af mennesker.

Men kun til en vis grad. Der er nemlig en forskel. For det første skaber genteknologien nye dyr fra det ene øjeblik til det andet - ikke gennem generationers avlsarbejde. For det andet åbner teknologien nye veje.

Eksempelvis ønsker mange børn sig et kæledyr, men må undvære det, fordi de lider af allergi. Snart er det ikke længere et problem. Faktisk arbejder forskere netop nu på at skabe genmanipulerede katte, der ikke giver astma og andre ubehageligheder.

Hvide mus er populære kæledyr. Men hvad med selvlysende mus? En grotesk tanke, men de findes allerede. Forskerne har for længst plantet gener fra vandmænd i mus, så de små gnavere lyser funklende grønt. Samme teknik er brugt til at kreere selvlysende, grønne grise - ikke for at lyse op i svinestalde, men af praktiske, videnskabelige grunde. En gris, der lyser grønt fra inderst til yderst, afslører tydeligt, om en gensplejsning er lykkedes.

Formentlig sætter kun fantasien grænsen for, hvilke mareridtsagtige dyrearter, vi kan skabe i fremtiden.

- Jeg ved ikke, om vi vil se Lille Pers elefant, bare levende. Eller måske bittesmå giraffer eller vilde dyr, som vi designer til at være tamme, siger fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen.

Og så er der hele spørgsmålet om dyrs intelligens. I en ikke så fjern fremtid ændrer forskere måske chimpanser og andre dyr, så de bliver kløgtigere og eksempelvis kan trænes op til at gøre rent og hjælpe til i hjemmet.

- Her kan man for alvor tale om et etisk dilemma. Skal en klog chimpanse have menneskerettigheder? spørger fremtidsforskeren.

Bør vi trække i bremsen, inden det kommer så vidt? Kan vi?

Videnskaben driver fremskridtet, men er et tveægget sværd. Dr. Gong Zhiyuan og hans forsker- team skabte glofish som en del af et forskningsprojekt, der kastede seriøse resultater af sig. Men de opdagede kommercielle muligheder i deres skaberværk. I september 2002 henvendte det amerikanske firma Yorktown Technologies sig, og i dag, blot lidt mere end et år senere, sender firmaet den selvlysende fisk ud til de brede masser med det ene formål at tjene penge.

Mange genforskere mener, at skrækeksempler som glofish forpester debatten om en genteknologi, mange mennesker i forvejen ser skævt til.

- Når absurde ting kommer på markedet, vender folk sig imod teknologien. Det er vi selvfølgelig kede af, for mange forskere laver et vigtigt og lovende arbejde, siger professor Poul Maddox-Hyttel, der forsker i genteknologi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i København.

Danske videnskabsmænd håber blandt andet på at løse medicinske gåder ved at lave grise, der lider af menneskesygdomme som alzheimer og parkinsons. En ny dansk lovgivning er på vej inden for genteknologien, og et udvalg under Videnskabsministeriet anbefalede efteråret 2003, at genmanipulation og kloning må bruges til den slags væsentlige formål.

Bizarre kæledyr hører derimod ikke under væsentlige formål.

Spørgsmålet er blot, hvor og hvordan man trækker grænsen for væsentlighed i fremtiden. Forskere fra New Zealand har skabt genkøer med proteinrig mælk, fordi den egner sig bedre til osteproduktion. En dansk-canadisk forskningsgruppe har udviklet en gris, der udskiller mindre mængder af fosfater, hvilket gør den mere miljøvenlig.

Og dertil kommer fiskene. For tiden overvejer de amerikanske myndigheder at godkende en ny »superlaks« - en genmanipuleret atlantisk laks, der vokser fire-seks gange hurtigere end normalt.

- Jeg synes måske, at genteknologi kan give mening i fødevarehenseende, hvis den kan brødføde verdens sultende befolkninger. Men hvis det bare handler om produktivitet og profit, taber det hele sin idé. Jeg tror aldrig, at laksen kommer på det europæiske marked, siger professor Poul Maddox-Hyttel.

I USA håber firmaet Aqua Bounty dog snart at få tilladelse til at slippe superlaksen løs i de amerikanske dambrug. Laksen fører os tilbage til dr. Gong Zhiyuan. I årene 1988-1995, da han havde taget sin ph.d.-grad i Canada, arbejdede han i en forskergruppe ved University of Toronto, der genmanipulerede den hurtigvoksende laks.

I disse dage arbejder dr. Gong Zhiyuan som sædvanlig i sit laboratorium i Singapore. Han oplyser, at hans team nu har nået sit oprindelige mål - nemlig at skabe en fisk, der lyser, når den møder forurening. Forskerne tester netop nu den nye fisk.

- Vi skaber også »kræftfisk« til medicinsk forskning og fisk, der med tiden kan producere vacciner. Og så forsker vi simpelthen for at blive klogere, fortæller dr. Gong Zhiyuan til Kristeligt Dagblad.

Han afslører samtidig, at han ikke har flere smukke fisk i støbeskeen foreløbig.

- Genmanipulerede pyntefisk må i fremtiden styres af markedets behov. Jeg synes, at jeg allerede har gjort min del som forsker ved at vise, hvordan genteknologien kan skabe nogle smukke fisk, og det bliver ikke nødvendigvis mig, der skaber de næste. Men jeg er villig til at hjælpe, hvis et firma skulle være interesseret.

Mange mener, at genteknologi kun skal bruges til mere seriøse formål. Hvad er din holdning?

- Jeg håber faktisk, at glofish bliver en ambassadør for bioteknologien i offentligheden. Og jeg kan ikke se, at det skulle være mindre etisk at bruge genteknologi til at lave pyntefisk end til at lave andre geneksperimenter. Hvis folk kan acceptere traditionelle pyntefisk, kan jeg ikke se, hvorfor de skulle have noget imod vores, mener dr. Gong Zhiyuan.

Fremtiden vil vise, hvad markedet kræver, og hvilke genmanipulerede kæledyr, vi lukker ind i vores hjem. Foreløbig tillader Danmark næppe hverken glødende mus eller fisk.

I USA er glofish derimod på markedet fra i dag - om end mange amerikanere formentlig holder fast i deres traditionelle kæledyr.

Men også her har genteknologien et tilbud. Til de amerikanere, der holder så meget af deres katte, at de ville ønske, dyrene kunne leve evigt, tilbyder firmaet Genetic Savings & Clone nu at lave en splinterny og tro kopi af en elsket kat ved hjælp af kloning.

Den første kat blev klonet på forsøgsplan i 2001.

lenler@kristeligt-dagblad.dk



Gendyr i Danmark

I denne samling diskuterer Folketinget nye regler for genetisk ændring samt kloning af dyr. Et udvalg under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling anbefaler, at teknologien - og import af den - skal tjene væsentlige formål:

Grundforskning

Forskning, der forbedrer sundhed og miljø

Fremstilling af dyr, der producerer stoffer til væsentlig gavn for sundhed og miljø

Undervisning på højere læreranstalter og af teknikere.