Eksperter kritiserer Det Etiske Råd

Et andet tidligere medlem er professor Lars-Henrik Schmidt, der er rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han mener, at rådet har forandret sig, og at det i dag savner markante personligheder, der kan bære det igennem.

- Rådet har udspillet sin rolle. Det har taget stilling til de væsentlige bioetiske spørgsmål, og etikken ændrer sig ikke, selv om der kommer nye teknologiske muligheder, siger Lars-Henrik Schmidt.

Professor Peter Øhrstrøm har i de seneste fire år været medlem af Det Etiske Råd. Han mener, at kritikken er forfejlet, og at det hele tiden er nødvendigt at diskutere de etiske spørgsmål.

- Der kommer hele tiden nye erfaringer, og argumentationen skal derfor fornys. Man bliver aldrig færdig med at diskutere etik, siger Peter Øhrstrøm.

Han understreger også vigtigheden af, at rådet er tværfagligt og har forskellige livssyn repræsenteret.

- Selvfølgelig skal der være folk, der har forstand på etik, men det er meget vigtigt, at vi ikke bare bliver en argumentfabrik, siger Øhrstrøm.

Et af de spørgsmål, rådet har beskæftiget sig med mange gange, er kunstig befrugtning, og her mener formanden for Landsforeningen for Ufrivillig Barnløshed ikke, at rådet lever op til sit eget motto om »etik til tiden«.

- Når de siger, at mikro-insemination, der har fungeret i 10 år bør forbydes, så må man sige, at toget er kørt. De rammer slet ikke den politiske debat. Deres etiske udgangspunkt har flyttet sig, og der er sket en radikalisering omkring den nuværende formand Ole Hartling. Jeg har aldrig oplevet en formand, der var så kritisk over for behandlingstilbud til barnløse, siger Tomas Therkildsen, der er formand for foreningen.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk