Send artiklen Fostervand leverer stamceller uden etiske problemer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fostervand leverer stamceller uden etiske problemer

Stamcelleforsker ved Rigshospitalet Claus Yding Andersen -- her med en ovarietegning -- er meget begejstret: -- Det er helt vildt. Det har et kæmpe potentiale i forhold til det, vi kan nu, siger han om den nyeste udvikling. -- Arkivfoto: Scanpix.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Stamceller med kæmpe potentiale til sygdomsbekæmpelse fundet i fostervand. Det reducerer etiske problemer og skruer forventningen i vejret hos danske forskere

Forskningen har fået nyt håb om at kunne helbrede en række af de sygdomme, der i dag er svære at gøre noget ved. Det er ny stamcelleforskning, som kan skabe en revolution i bekæmpelse af hidtil uhelbredelige sygdomme.

De bedste stamceller kommer fra nyligt befrugtede æg, og det giver etiske problemer, fordi man ved at bruge fostrene til forskning forhindrer dem i at blive til mennesker. Nu har et forskerhold på Wake Forest University School of Medicine i North Carolina, USA, fundet stamceller i fostervand, der er næsten lige så gode, og det giver uanede muligheder.

– Det er helt vildt. Det har et kæmpe potentiale i forhold til det, vi kan nu, siger Dr. Claus Yding Andersen, der forsker i stamceller ved Rigshospitalet, om opdagelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Biotechnology.

Det fantastiske ved stamceller er, at de kan udvikle sig til alle andre celletyper og dermed lige den slags, som en given patient mangler. Et stort problem for forskerne i Danmark er dog, at de må forske ved hjælp af overskydende æg fra kunstig befrugtning, og dem er der stor mangel på.

Annonce
– Jeg tror ikke, jeg har fået et eneste embryo (befrugtet æg, red.) de seneste to måneder. Og de, der så kommer, er af en kvalitet, hvor vi får meget svært ved at udvikle stamcellelinjer fra dem, siger Claus Yding Andersen.

For at kunne behandle patienter er der brug for såkaldte stamcellelinjer, der svarer til den enkelte patients vævstype. Det kræver flere tusind forskellige stamcellelinjer at kunne behandle alle, og i de tre år, hvor forskningen har været mulig i Danmark, er der kun udviklet 18.

Fundet af brugbare stamceller i fostervandet er "ret heftigt", fordi de kan udtages ved en ganske almindelig fostervandsprøve. Det giver håb om en voldsomt forøget forskningshastighed.

– Hvis det holder stik, vil det virkelig booste udviklingen. Der er tusindvis af kvinder, der får lavet fostervandsprøver hvert år. Så vil man forhåbentlig bare kunne fiske en stamcelleprøve, når man alligevel laver fostervandsprøven, siger Claus Yding Andersen.

Samtidig forsvinder de største etiske problemer, der hidtil har været ved stamcelleforskning, hvis man kan bruge den nye teknik. Det vurderer dr.med. Thomas G. Jensen, der arbejder med stamceller og er medlem er Etisk Råd.

– Jeg mener, at der vil være færre etiske problemer og af en anden type. Foreløbig er forskningen meget lovende, siger Thomas G. Jensen.

Dermed er stamcelleforskningen dog ikke blevet aldeles fri for etisk diskussion, understreger han:

– Der er stadig nogle problemer såsom hvilket informeret samtykke, der er påkrævet. Desuden kunne man forestille sig, at hvis cellerne bliver kommercielt tilgængelige, kunne gravide kvinder blive lokket til at sælge deres celler, siger han.

Hidtil har stamcelleforskning været etisk omstridt, fordi man ved at bruge befrugtede æg forhindrer, at æggene kan udvikle sig. Det giver etiske problemer på linje med abortdiskussionen.

– Mange mener, at befrugtede celler har lige så stort potentiale og etisk værdi som et født menneske. Derfor kan man sammenligne det med mord at fratage befrugtede æg muligheden for at blive til et menneske, siger Thomas G. Jensen.

Både i Etisk Råd og international politik giver det stor uenighed. Sidste år nedlagde USA's præsident, George W. Bush, veto mod kongressens forslag om støtte til stamcelleforskning med overskudsæg fra befrugtningsklinikker. Den nye demokratiske kongres har lovet at stille det samme forslag igen i denne uge med et endnu større flertal bag.

Forslaget er stadig relevant, fordi de nye celler ifølge den amerikanske forsker Dr. Anthony Atala, der har ledet det syv år lange projekt med at finde stamceller i fostervand, ikke er helt så gode i alle henseender som stamceller fra befrugtede æg.

Under alle omstændigheder vil der gå op imod et årti, før stamcellebehandling kan komme patienter til gavn. Alligevel giver opdagelsen store forhåbninger for både forskere og "fostermordsmodstandere". I går var den katolske kirke således fremme med en officiel anerkendelse af den nye teknik.

– Det er et vigtigt skridt og moralsk acceptabelt. Vi siger "ja" til genmanipulation, så længe den respekterer liv, siger lederen af Vatikanets sundhedsafdeling, Javier Lozano Barragan.

Thomas G. Jensen forventer også, at Etisk Råd vil tage stilling til den nye teknik i løbet af den kommende tid. /ritzau/

Læs flere artikler om stamceller på

kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fostervand leverer stamceller uden etiske problemer

xEriKseNx, publiceret d.07/06 16:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostervand leverer stamceller uden etiske problemer
hvad synes i om det?
Del Link

Re: Fostervand leverer stamceller uden etiske problemer

Nederby Jessen, publiceret d.07/06 17:20 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostervand leverer stamceller uden etiske problemer
Se nu er det en mere end 3 år gammel artikel, du hiver frem - og det ikke undre mig om forskningen er kommet skridt videre.

Men det har længe været forsket i stamceller og man har sat håb til nye landevindinger ad den vej.

Kristendemokraterne udsendte i januar 2009, altså to år efter den artikel, du henviser til, følgende pressemeddelelse:

Kristendemokraterne kritiserer stamcelleforskningen

DR1 havde i tv-avisen d.19. januar et indslag, omhandlende fremtidsvisionerne for hvad der vil være medicinsk muligt, når man forsker i menneskelige stamceller.

Og som et andet evangelium blev det stillet i udsigt, at lamme ville kunne få førligheden tilbage, og at andre nervesygdomme ville kunne afhjælpes. Det lød forjættende, men indslaget nævnte intet om, at forsøgene med stamceller ikke har været den forventede succes. Når fremmede stamceller fra et foster indsættes i en patients krop, udstødes disse nemlig hurtigt, med mindre man nedsætter personens immunforsvar kraftigt ad medicinsk vej. Dette medfører andre komplikationer, og de medicinske resultater er få og har i bedste fald kun forbigående effekt. Stamcellerne blev taget fra embryoner (fostre på et meget tidligt stadie) som var blevet ”til overs” ved den proces hvor kvinder kunstigt insemineres.

Kristendemokraterne protesterer mod, at befrugtede æg bliver betragtet som affald og at mennesket således reduceres til en kompliceret protoplasmaklump, der kan udnyttes efter forgodtbefindende. Der er ikke langt til at sådanne celler benyttes i produktionen af rynkecreme mv. i industrien.

Kristendemokraterne mener ikke, at forskernes nysgerrighed skal tilfredsstilles under påskud af luftige medicinske landvindinger.

KD vil derimod støtte de forskere, der arbejder med at ”vække” de ”sovende” stamceller, som ethvert menneske er i besiddelse af. Dette vil tilmed have den gode sidegevinst, at det er patientens egne celler, hvorfor de ikke udstødes af kroppens immunforsvar."

KD har også tidligere peget på forskning i brugen af stamceller fra navlestrengsblod.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​