Trafikkens junglelov

Hos Danmarks Transportforskning på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby nord for København arbejder seniorforsker Gitte Carstensen blandt andet med at undersøge danskernes adfærd i trafikken. Hun konstaterer, at der i de senere år er kommet meget mere fokus på de aggressioner, som trafikanter retter mod hinanden - det fænomen, som på engelsk kaldes road rage.

- Når man møder andre mennesker i trafikken, er det et meget flygtigt møde. Ofte er man rent fysisk adskilt, ved at man sidder i hver sin bil. Og som regel varer mødet kun to sekunder, så er man adskilt fra hinanden igen og skal aldrig mere ses. På grund af denne flygtighed oplever mange, at de kan tillade sig mere i forhold til hinanden, for eksempel råbe højt eller give de andre fingeren, forklarer Gitte Carstensen.

Eksperterne har flere bud på en forklaring af fænomenet. Den væsentligste går ud på, at det moderne menneske føler sig presset og underkuet fra mange sider i det daglige liv: Stress og præstationskrav lurer både på arbejdet, i familielivet og sammen med bekendtskabskredsen. Og her kan man ikke bare slippe dampen ud, for det kunne få konsekvenser for ansættelsen eller forholdet til de mennesker, man holder af.

- Vi hæmmer os selv i en masse situationer og prøver at opføre os ordentligt. Men i forholdet til en anden person i trafikken er den hæmning ikke så kraftig, siger Gitte Carstensen, som dog understreger, at det kun er yderst få mennesker, der ville gribe til alvorlige grovheder eller vold mod andre trafikanter selv i pressede situationer.

Hun pointerer også, at flere hæmninger er i behold, når man har med medmennesker at gøre, som man har tæt på. For eksempel den person, man sidder ved siden af i bussen. Trafikanter opfører sig som regel også bedre over for fremmede, hvis de følges med nogen, de kender.

- Man handler ud fra et samlet billede af, hvem man er sammen med. Kører man i bil sammen med sin nybagte svigermor, bander man nok ikke så meget af de andre trafikanter, som man plejer, siger trafikforskeren.

Hun er i tvivl om, hvorvidt trafikanter generelt er blevet mindre moralske i deres opførsel over for hinanden, end de har været.

- Når der er meget fokus på road rage, skyldes det måske, at vi har fået diskuteret mere traditionelle emner som spritkørsel godt og grundigt. Når trafikanterne selv oplever, at det er blevet værre, skyldes det måske, at man husker de episoder, hvor man synes, de andre har gjort noget forkert, siger Gitte Carstensen.

Sådanne episoder kan de fleste af de trafikanter, vi møder på de københavnske gader og veje, hurtigt komme i tanker om: Bilister, der ikke overholder vigepligten, kører for tæt på den forankørende bil eller bliver vrede, når de får en parkeringsbøde. Cyklister, som holder midt i fodgængerovergangen, kører over for rødt lys eller cykler på fortovet. Passagerer på S-togstationen som har så travlt med at komme ind i toget, at de ikke lader andre passagerer komme ud først. Og bus- og taxichauffører, der oplever, at tonen er blevet mere rå og lunterne kortere på deres daglige arbejdsplads. Færdselsloven viger for jungleloven.

- Den lille chikane i trafikken er blevet mere udbredt. Der er kommet mere trafik, og det gør folk mere aggressive. Man har ikke tålmodighed til at skulle vente bare et lille øjeblik, før man selv kan komme frem, siger Flemming Madsen, 61-årig taxichauffør i det indre København.

Han er dagligt ude for små sammenstød med andre trafikanter, som reagerer ved at råbe »dumme svin« ad ham eller give ham »fingeren« - den strittende langemand, som mange trafikanter bruger til at udtrykke vrede og utilfredshed med.

Annelise Ferm har været parkeringsvagt i København i 10 år og beretter også om en hård tone fra de bilister, der får en bøde for at parkere ulovligt.

- Nogle dage løber jeg ind i folk, der råber skældsord eller giver mig fingeren. Jeg har også været ude for at blive spyttet på, og enkelte gange er folk gået helt amok. Der var en, der slog hårdt mod sideruden på min bil. Hvis ikke jeg havde nået at låse mig inde i min bil, er jeg overbevist om, at jeg havde fået bank. Og for fem uger siden var der en mand på Østerbro, som havde fået en parkeringsbøde, der prøvede at bakke sin bil ind i mig for at køre mig ned, fortæller hun.

Men selv om mange mennesker udsættes for endog meget grove overgreb i trafikken, spiller den psykologiske oplevelse af, at de andre bryder reglerne også ind, pointerer en af Nordens førende eksperter på området, Lars Åberg, som er professor i trafikpsykologi på Uppsala Universitet i Sverige. Han har forsket i, hvordan trafikanter opfatter trafikken, og denne forskning peger i retning af, at forholdet mellem trafikanter er mere præget af ond vilje end af bevidste brud på reglerne.

- Mennesker har en psykologisk tendens til at opfatte sig selv som gode trafikanter og andre som dårlige. I trafikken viser det sig ved, at bilister tror, de andre kører meget hurtigere, end de selv gør, at de kører over for rødt lys, og at de ikke overholder vigepligten. I de tilfælde, vi har kunnet sammenligne bilisternes vurdering med den faktiske opførsel, viser det sig, at man overdriver, hvor dårligt de andre kører, mens man har en korrekt opfattel-se af sin egen kørsel. Det kan i hvert fald være en del af forklaringen på, at de fleste oplever, at trafik-ken er blevet mere umoralsk, forklarer Lars Åberg.

Men problemet med, at trafikanter i stigende grad opfører sig umoralsk over for hinanden, er ikke bare indbildning. Tværtimod er netop de enkelte trafikanters tilbøjelighed til at opfatte selv små fejl fra andres side som aggressioner med til at piske en mere hadefuld stemning op, vurderer Karsten Juul-Olsen.

Han arbejder til daglig i et konsulentfirma, men grundlagde for et par år siden Foreningen Trafikbånd, som han i dag er formand for, og som netop arbejder for at få bilister og andre trafikanter til at udvise bedre moral. Ideen opstod efter en episode på hovedgaden i Hammel, hvor han selv nær havde slået en toårig pige ihjel.

- Jeg kom kørende i min bil. En lille pige gik på fortovet med sin far i hånden, men da hun så sin mor komme ud af en butik på den anden side af gaden, løb hun pludselig ud foran min bil. Jeg klodsede bremserne i, men så alligevel pigen forsvinde ind under bilen. Pigen blødte, men hun var ikke slemt kvæstet. For mig var det dog et alvorligt chok. Jeg vidste, at jeg let kunne have kørt en lille smule hurtigere i den situation, og så havde jeg dræbt pigen, fortæller Karsten Juul-Olsen.

Selv om han ikke havde brudt nogen færdselsregler, følte han alligevel skyld. Han havde ikke tænkt over det før, men blev nu klar over, hvor farligt et transportmiddel en bil er. Samtidig kunne han se, hvor lidt der skal til for, at man som bilist fremstår som en hensynsløs og umoralsk person, der skader selv uskyldige børn. Derfor udtænkte han den idé, at bilister én uge om året skal køre med et bånd på bilen for at signalere, at de i det mindste prøver at opføre sig moralsk.

- Ligesom al anden god moral handler god trafikmoral ikke om at pege fingre ad de andre, men om at gøre over for andre, som man vil have, at de skal gøre over for én selv. Problemet i trafikken er, at vi ikke ser hinanden som mennesker. Vi er fjernet fra hinanden bag blik og stål. Men ligesom ridderne i gamle dage bar et bånd på hjelmen for at vise, hvem der gemte sig bag rustningen, kan man med et bånd på bilen sende et signal om sine gode hensigter, forklarer Karsten Juul-Olsen, der forbereder Trafikbånds hidtil største kampagne til efteråret. Målet er at skabe bare en smule mere orden i trafikjunglen.

- Der er desværre stadig flere bilister, som kører hensynsløst. Måske fordi de ikke tænker over, at det at køre bil er lige så farligt som at sidde med et ladt gevær i hænderne. Men jeg er sikker på, at hvis de tænkte sig om, ville mellem 90 og 95 procent af alle trafikanter gerne opføre sig ordentligt, siger han.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk



Serie

Din moral - vores moral

I en serie artikler afdækker Kristeligt Dagblad, hvordan det står til med danskernes moral - både den personlige moral og samfundsmoralen.

Læs hele artikelserien på internet: www.kristeligt-dagblad.dk.

Send os en e-mail med spørgsmål, ideer til artikler eller egne oplevelser med moralske dilemmaer: moral@kristeligt-dagblad.dk eller send os et debatindlæg: debat@kristeligt-dagblad.dk