Hvor kunne du gøre det?

Karin Sten Madsen er med på sidelinjen som konfliktmægler, når et offer og en gerningsmand indvilliger i at møde hinanden og snakke ud om overgrebet. -- Foto: Peter Kristensen.

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Nanna Schelde | 19. januar 2007

Forbrydelse og straf: Konfliktråd giver offer og gerningsmand mulighed for at tale ud om det frygtelige, der er sket, og hvad hændelsen har betydet for dem hver for sig. Karin Sten Madsen mægler mellem de implicerede parter

"Det hjalp meget at se ham. Mine onde drømme forsvandt, og nu tør jeg gå ud igen. Han så ikke farlig ud. Jeg er ikke bange mere, efter jeg har snakket med ham. Jeg tror også, han blev flov over det, han havde gjort."

Sådan lyder udmeldingen fra et offer, som for første gang siden et overgreb har siddet over for sin gerningsmand til et såkaldt konfliktråd. Konfliktrådet er et arrangeret møde mellem gerningsmand og offer, som giver offeret mulighed for at sætte ord på den angst og de tanker, der har præget vedkommendes liv siden den ulykkelige hændelse. Gerningsmanden får til gengæld chancen for at fortælle, hvorfor han handlede, som han gjorde, og for at sige undskyld. Ved mødet er også en konfliktmægler, der er en slags procesleder, men som ikke kommer med konkrete løsningsforslag. Dem skal de implicerede parter selv tale sig frem til.

Karin Sten Madsen er en af disse mæglere og har siden 1998 arbejdet med konfliktråd på forsøgsbasis i tre af landets politikredse. Ordningen blev iværksat af regeringens voldspakke og administreres af Det Kriminalpræventive Råd. Hun mener, at det arrangerede møde mellem parterne kan lindre nogle af de sår på sjælen, som mange ofre får, selvom deres gerningsmand allerede er eller vil blive dømt ved en domstol.

Annonce

– Vi kalder også konfliktrådet for den genoprettende retfærdighed, fordi vi forsøger at rette op på den uretfærdighed, der er sket. Normalt bliver en forbrydelse kun opfattet som et lovbrud mod en paragraf, og gerningsmanden bliver holdt ansvarlig i forhold til staten, men aldrig i forhold til ofret, og det er her konfliktrådet har sin virkning, siger hun.

Særligt for personen, det er gået ud over, kan det være svært at komme videre med livet. Som regel fordi man ikke kender gerningsmandens bevæggrunde for overgrebet og fordi, man frygter en gentagelse af det, der er sket.

– Det kan være vældig beroligende, hvis man får at vide, at gerningsmanden ikke specielt var ude efter dig. At han ikke havde planlagt, det var det dig, det skulle gå ud over. At det var en ren tilfældighed. Mange ofre skaber billeder af gerningsmanden i deres indre, som kan antage så monsteragtige dimensioner, at de er bange, hver gang de skal gå uden for en dør, siger Karin Sten Madsen.

– Ofte har de behov for at spørge: "Hvor kunne du gøre det, hvad tænkte du, hvorfor mig?" tilføjer hun.

Helt konkret er det politiet, som i første omgang spørger parterne, om de er interesserede i at vide mere om konfliktråd. Herefter bliver de kontaktet af en mægler, som tilbyder at arrangere et møde på neutral grund.

Nogle kommer ikke længere end til den første telefonsamtale, mens andre skal tænke sig længe om, før de siger ja. Andre igen siger ja med det samme.

– Man skal kunne se et formål med at deltage, og på begge sider af bordet skal der mod til at sige ja til et møde, og begge parter er som regel meget nervøse. Offeret frygter, at han eller hun slet ikke vil kunne sige noget ved mødet. For gerningsmanden kan det være hårdt at skulle stå til regnskab for den smerte, han har forvoldt et andet menneske, siger Karin Sten Madsen.

Alligevel viser de fleste evalueringer, at både offer og gerningsmand er tilfredse med at have mødt hinanden.

"Jeg ønskede sådan set slet ikke at deltage, men med henvendelsen fra NN fik jeg ribbet op i noget, jeg længe havde forsøgt at lægge bag mig. Derfor stillede jeg op, og det er jeg i dag godt tilfreds med. Jeg opdagede, at samtalen hjalp hende til at bearbejde det, der skete, og samtidig gav det mig en forståelse for, hvad et offer går igennem. Det har været utrolig positivt at tale med offeret og også få svar på et af mine egne spørgsmål," siger en gerningsmand efterfølgende.

For det meste mødes parterne blot denne ene gang og går så hver til sit. Enkelte gange kan der være brug for endnu et møde. Resultatmæssigt er det meget forskelligt, hvad parterne bliver enige om undervejs. Nogle ønsker materiel eller symbolsk kompensation. Andre vil bare høres.

– Vi forsøger at finde frem til, hvad der skal til, for at ofrene kan komme videre i deres liv. For nogle er det nok med en undskyldning, mens andre har brug for aftaler. Et offer ønskede for eksempel, at gerningsmanden skulle slå hans græsplæne tre gange i løbet af sommeren, fortæller Karin Sten Madsen.

I andre tilfælde handler aftalen om konfliktmægling også om, at de implicerede parter deler det offentlige rum imellem sig. I mange tilfælde kender offer og gerningsmand hinanden og er derfor vant til at færdes i de samme miljøer og har måske oven i købet den samme vennekreds.

– Sommetider vil offeret gerne have, at gerningsmanden holder sig væk fra et bestemt diskotek eller supermarked eller bliver væk fra den fælles skoleafslutning. Omvendt kan mødet også resultere i, at offeret ikke længere frygter gerningsmanden og derfor godt kan tåle at støde ind i ham på gaden igen, siger hun og tilføjer:

– Selvom man som offer nok aldrig helt vil forstå, hvorfor man skulle udsættes for noget så ubehageligt, vil man kunne leve videre.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

Konfliktråd

I 1998 blev konfliktråd iværksat som et forsøg i de tre politikredse Ringsted, Roskilde og Glostrup og har kørt lige siden. Det Kriminalpræventive Råd og samtlige oppositionspartier arbejder på at gøre ordningen både permanent og landsdækkende, men indtil videre er det kun lykkedes at forlænge forsøgsordningen. Ved det netop indgåede politiforlig blev der nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, som skal se på, hvordan ordningen kan gøres landsdækkende.

Indbrud, alle former for tyveri og vold og hærværk kan behandles i konfliktråd, men også andre sager kan komme på tale. Blandt andet kan nabostridigheder behandles i konfliktråd, hvis begge parter ønsker det. Det er et krav, at gerningsmanden skal have tilstået forbrydelsen for at kunne medvirke. Konfliktråd kan aldrig erstatte straf, men det kan dog være en formildende omstændighed. Personer over 18 år kan medvirke i mødet, mens børn under 18 år kun kan deltage med forældrenes samtykke. Det er altid helt frivilligt, om man vil deltage i et konfliktråd.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock