Trossamfund er imod dødshjælp til børn

Et flertal af de belgiske politikere ønsker at vedtage en udvidelse af loven om aktiv dødshjælp, så den også kommer til at omfatte børn. Arkivfoto. Foto: Mads Jensen/ Denmark

Belgiens regering vil udvide loven om aktiv dødshjælp til også at omfatte mindreårige og demente

Et flertal af de belgiske politikere ønsker at vedtage en udvidelse af loven om aktiv dødshjælp, så den også kommer til at omfatte børn. Idéen møder dog store protester blandt landets troende. Senest er landets religiøse ledere gået sammen om en erklæring imod lovforslaget.

Vi er bekymrede over den stigende risiko for at banalisere en virkelighed, der også er alvorlig, siger de i erklæringen.

De religiøse ledere understreger, at de er imod lidelse især hos børn men, at det er vigtigt at beskytte dem mod moralske overgreb fra samfundets side. Efter deres mening er børn og demente ikke selv i stand til afgøre, om de ønsker at dø.

LÆS OGSÅ: Hjemløse unge kan håbe på tag over hovedet

Allerede i marts stod det klart, at der dannede sig et politisk flertal for at udvide aktiv dødshjælp til også at omfatte mindreårige og ældre med begyndende demens. Ifølge det belgiske dagblad Het Laatste Nieuws kritiserede den belgisk ærkebiskop, André-Joseph Léonard, dengang politikernes planer under en høring i det belgiske senat. Siden da har regeringen fremsat et forslag om at udvide loven.

Ærkebiskoppen har ifølge avisen La Libre længe ønsket at samle de belgiske trossamfund bag en fælles kritik af lovforslaget. Det har taget en del tid, men i begyndelsen af november var den underskrevet af ledere fra otte trossamfund: protestanter, jøder, anglikaner, episkopale, evangelister, ortodokse, muslimer og katolikker.

Vi ønsker endnu en gang at blive hørt i denne debat, der vedrører hele samfundet; som borgere med filosofiske argumenter og som troende arvtagere med vores religiøse perspektiv, erklærer trossamfundene.

LÆS OGSÅ:
Dødshjælpens fremtidige glidebane

Aktiv dødshjælp har været lovligt i Belgien siden 2002 under forudsætning af, at den berørte selv udtrykker ønsket om at dø og har ubærlige lidelser. Et hold læger skal godkende den ultimative beslutning. Der er eksempler på personer med mentale lidelser, der har fået aktiv dødshjælp, men det store flertal er uhelbredeligt syge.

I praksis har mindreårige længe haft adgang til aktiv dødshjælp. I en undersøgelse fra 2009 blandt personalet på fem børneintensivafdelinger i Belgien fortalte 25 sygeplejersker ud af 141, at de havde været stillet over for tilfælde, hvor mindreårige er blevet hjulpet til at dø med medicin. Og 76 sygeplejersker havde været med til at indstille behandling og øge mængden af smertestillende hos døende mindreårige.

Undersøgelsen, som Kristeligt Dagblad dengang omtalte, viste desuden, at 9 ud af 10 blandt det adspurgte sundhedspersonale ønskede at få loven til aktiv dødshjælp udvidet.

De religiøse ledere afviser, at mindreårige er i stand til at vurdere, om de ønsker at dø. De mener desuden, at bevilling af aktiv dødshjælp til demente er et overgreb mod deres værdighed. En af deres pointer er, at muligheden for aktiv dødshjælp i praksis isolerer og presser lidende ud i at vælge døden.

De religiøse ledere møder modstand fra læger.

For at gøre det helt klart: Som læger ønsker vi ikke disse situationer, men de kan være nødvendige, og når de opstår, er det vores pligt at hjælpe patienten, helst på den mest humane og forsvarlige måde, skrev 16 børnelæger, hvoraf flere arbejdede på katolske hospitaler, i et åbent brev bragt i to belgiske aviser tidligere i november.

Udvidelsen af loven om aktiv dødshjælp skal debatteres i det belgiske senat i de kommende måneder. Det drøftes blandt andet, om der skal være krav om forældres accept. Lovændringen, der står til at blive vedtaget, er fremsat af den socialistiske regering og støttet af de liberale. Den møder ifølge netmediet 7sur7.be modstand fra de store, kristendemokratiske partier.