Skal man nu slå børn ihjel?

Nobelpristageren J.M.G. Le Clézios roman "Sultens refræn" tegner et interessant portræt af Frankrig under krigen Foto: Iris

Man begynder med de mest syge, som har ubærlige smerter. Men snart træder glidebaneeffekten i virkelighedens verden i kraft. Og det er så sandelig sket i Belgien, skriver formand for Hospice Forum Danmark, Tove Videbæk om, at Belgien tillader aktiv dødshjælp til børn

DEN 14. FEBRUAR VAR DER på forsiden af Kristeligt Dagblad følgende overskrift: Læge: Et barn i lidelse skal have ret til selv at vælge døden. Artiklen drejede sig om, at man i Belgien havde vedtaget en lov om aktiv dødshjælp også til børn under 12 år.

Hvad er det dog, der sker? I forbindelse med diskussionen om aktiv dødshjælp nævnes ofte ordet glidebane som et udtryk for bekymringen for, om man ikke med en sådan lov etablerer en sand glidebane.

Man begynder med de mest syge, som har ubærlige smerter. Men snart træder glidebaneeffekten i virkelighedens verden i kraft. Og det er så sandelig sket i Belgien. I 2003 var der 235, der fik bevilget aktiv dødshjælp. I 2011 var dette antal vokset til 1133 personer. Altså en vækst på 382 procent. Mon ikke det kan kaldes en glidebane?

En belgisk forsker siger om de første 10 år med aktiv dødshjælp i Belgien: Lovens rammer bliver hele tiden overskredet og udvidet. Ikke alene er dødshjælpen givet til mennesker, som er uafvendeligt døende eller som har ubærlige smerter, men også psykisk syge og demente er blevet godkendt til aktiv dødshjælp. Og det seneste er så, at børn også kan få aktiv dødshjælp.

Ifølge den belgiske lov kan et barn kun få dødshjælp i tilfælde af fysiske og ikke psykiske lidelser. Desuden skal der være tre læger, der samtykker. De skal bevise, at barnet har tilstrækkelig dømmekraft i situationen. Og de udgør så sammen med begge forældre en gruppe på fem personer, der skal være enige.

Hvis jeg tænker på børn under 12 år, som jeg har tilknytning til, så fatter jeg simpelthen ikke dette forehavende! Kunne man ikke forsøge at finde andre muligheder? Hvad med palliation (lindring)?

Palliation til børn i Danmark er måske ikke så kendt. Men det er klart, at også børn, som har en livstruende sygdom, kan få palliation ligesom voksne. Men det er ikke så udbredt, og vi ved for lidt om det i Danmark.

Man ser heller ikke børn indlagt på hospicer i Danmark. For det meste ligger børn med livstruende sygdomme på almindelige eller specialafdelinger på sygehuse eller hjemme, hvor man gør alt, hvad der er muligt for dem. For at gøre det endnu bedre for disse børn og deres pårørende arbejdes der for tiden på at etablere børnehospice i Danmark.

I Hamborg ligger børnehospice Sternenbrücke. Her er der mulighed for, at det alvorligt syge barn kan være sammen med forældre og søskende i en uge eller to. Barnet får den specialiserede behandling, der er behov for. Og forældrene får mulighed for at give de raske søskende den opmærksomhed, som de ikke har overskud til i hverdagen.

Hele familien får et pusterum. Samtidig er Sternenbrücke et hospice, hvor barnet sammen med sin familie kan tilbringe den sidste del af sit liv. Kunne vi ikke tage en sådan model til os i stedet for den belgiske model, som er en uhyggelig glidebane?

Hvornår mon vi får det første børnehospice i Danmark? Prisen for en børnehospiceplads vil sikkert være nogenlunde den samme som prisen for pladsen på den afdeling, som det syge barn nu ligger på.

Men hvad skal vi vælge i Danmark? Skal vi lære af Belgien, eller skal vi lære af Sternenbrücke?

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk