Ny sag om aktiv dødshjælp skaber debat om dansk lovgivning

Jane Hoffmann, som har valgt at dø i dag på en klinik i Schweiz, har fortalt sin historie til flere medier, blandt andre BT. – Foto: Bo Amstrup/.

Endnu en dansker vil i dag tage sit liv på en klinik i Schweiz. Dansk lov er for uklar, mener psykolog. Det skal afklares, hvor mange danskere, der rejser udenlands for at få hjælp til at slutte livet, lyder det fra S-sundhedsordfører

For godt et halvt år siden fulgte Kristeligt Dagblad Kjeld Rasmussen til Schweiz. Han tog en enkeltbillet væk fra Danmark for at få hjælp til at tage sit liv på en schweizisk klinik.

I dag vil 53-årige Jane Hoffmann også aktivt vælge at dø på en klinik i Schweiz. Det sker efter længere tids sygdom. Hun lider af muskelsvind og den stærkt invaliderende sygdom ALS, en særligt aggressiv form for sklerose, der dag for dag nedbryder hendes krop.

Det får nu tidligere centerleder i Kræftens Bekæmpelse, cand.psych. Niels Peter Agger, der er aktiv i hospicearbejdet, til at kaste et kritisk blik på den danske lovgivning. For aktiv dødshjælp er ikke tilladt i Danmark, selvom 71 procent af befolkningen går ind for det.

LÆS SPECIALHISTORIEN: Enkeltbillet til Zürich

Derimod er passiv dødshjælp tilladt. Hvis døden for eksempel er uafvendelig, kan patienten sige nej til videre behandling, selvom det medfører døden.

Men Niels Peter Agger har svært ved at se, hvordan man kan skelne mellem aktiv og passiv dødshjælp. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i dag kritiserer han blandt andet, at politikere og etiske debattører ikke tog stilling til begrebet sedering hvor en patient for en periode lægges til at sove med sovemedicin da Folketinget i december holdt en høring om aktiv dødshjælp.

Begrebet sedering blev heller ikke nævnt. Det betyder, at man via medicin lægger døende i kunstig søvn, de aldrig vågner af. Mange efterladte har bagefter kvaler og spørger sig selv, om de egentligt gav tilladelse til aflivning? I England dør 15 procent af de sederede. Praksis breder sig på danske sygehuse og hospicer. Hvorfor så skelne mellem aktiv og passiv dødshjælp?, skriver Niels Peter Agger.

Bodil Abild Jespersen, overlæge ved det palliative team på Aarhus Universitetshospital, er uenig med Niels Peter Agger. Hun understreger, at man ikke bruger sedering, for at patienten skal dø.

Som læge er der en hel fundamental forskel på intentionen bag handlingen i forhold til, om man giver sovemedicin for at slå patienten ihjel eller for at lindre patienten for lidelse. At sedere patienten betyder, at man giver sovemedicin for at lægge patienterne til at sove i en periode. Måske har de det bedre, måske har de det stadig skidt, når de vågner, og det kan også være, at de ikke vågner igen, hvis deres tilstand forværres. Men det er bestemt ikke mit indtryk, at det breder sig i Danmark. Vi anvender sjældent sedering.

Hun har arbejdet 10 år med døende patienter og oplever ikke, at der er et ønske om aktiv dødshjælp blandt de døende:

Når man står med de døende, så er det ikke det, de efterspørger, men lindring af deres lidelser. Der er meget lidelse forbundet med at skulle dø. Den fjerner man ikke ved at fjerne den lidende, siger Bodil Abild Jespersen, der ikke mener, at lovgivningen skal ændres, så patienter som Jane Hoffmann kan få aktiv dødshjælp i Danmark.

Vi har ALS-patienter, der afslutter deres liv stille og roligt på et hospice i Danmark. Jeg kan da godt en gang om året møde en patient, hvor jeg tænker, at for ham eller hende er aktiv dødshjælp en mulig udvej. Men der er ingen grund til at indføre aktiv dødshjælp, fordi der er sådanne enkeltsager.

LÆS OGSÅ: Lyt til folket: Aktiv dødshjælp bør ikke længere kriminaliseres

Folketingets Sundhedsudvalg har som følge af høringen på Christiansborg bedt Sundhedsministeriet om at få tal på, hvor mange danskere, der rejser udenlands for at få hjælp til at slutte livet. Først når de tal kommer, vil Socialdemokraterne tage stilling til partiets holdning til aktiv dødshjælp.

Vi bliver nødt til som politikere at have et billede af, hvor mange danskere der rejser udenlands uden at komme hjem igen i live, inden vi kan være klare i vores holdning. Vi skal drøfte politisk, om en kvinde som Jane Hoffmann skal have hjælp til at ende livet i Danmark. Den proces er i gang, siger den socialdemokratiske sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

Tæt ved tre ud af fire blandt befolkningen går ind for aktiv dødshjælp, viser en meningsmåling. Blandt Folketingets 179 medlemmer er det færre end hver femte.