Ny forskning: Enlige, højtuddannede kvinder får hjælp til at dø

En undersøgelse af 1329 personer, der har begået assisteret selvmord i Schweiz, viser, at de fleste er kvinder, enlige, højtuddannede, religiøse og bosiddende i byerne

Kvinde, protestant, højt uddannet og bybo.

Sådan lyder nogle af de mest gennemgående træk ved de schweizere, der vælger at begå assisteret selvmord i landet. Det viser en undersøgelse fra universitetet i Bern i Schweiz. I den har et forskerhold blandt andet kortlagt, hvilken religiøs, ægteskabelig og uddannelsesmæssig baggrund de 1329 schweizere, der valgte at begå assisteret selvmord mellem 2003 og 2008, havde. Undersøgelsen tager blandt andet afsæt i en debat om, at de mest sårbare og mindst begunstigede borgere i Schweiz vil være mere villige til at beslutte sig for assisteret selvmord end den øvrige del af befolkningen. I forbindelse med den debat kalder professor Matthias Egger, der har stået i spidsen for projektet, resultaterne relevante.

LÆS OGSÅ: En værdig død vil være en lettelse

Den højere andel af højtuddannede og af folk, der bor i kvarterer med høj socioøkonomisk status, understøtter ikke argumentet om, at assisteret selvmord kan føre til en glidebane, hvor andre typer af assisteret selvmord også kan praktiseres, men resultaterne kan afspejle uligheder i adgangen til assisteret selvmord. På den anden side fandt vi en højere andel af personer, der bor alene, og fraskilte. Social isolation og ensomhed er velkendte risikofaktorer for ikke-assisteret selvmord, og vores resultater viser, at de faktorer kan spille en rolle ved assisteret selvmord.

Helle Timm, professor og leder af Palliativt Videncenter, hæfter sig blandt andet ved, at enlige er overrepræsenterede blandt de mennesker, der har valgt assisteret selvmord.

Det kan på den ene side betyde, at der ikke er nogen, der kan hjælpe en hele vejen. På den anden side er man ikke bundet til at holde ud, hvis man ikke ønsker det. Og det, at man ikke er bundet til nogen, kan både være godt og ondt. Det kan være en frihed, hvis man virkelig ikke orker mere, men det kan også være et problem, hvis man vælger assisteret selvmord med den begrundelse, at man alligevel ikke har nære relationer, der binder en til livet. Det siger også noget, at den yngre gruppe med børn er underrepræsenteret. For det kan både være meningsfuldt at have børn i sådan en situation, men det kan også være en belastning. Der er ikke noget sort-hvidt i denne her sammenhæng.

LÆS OGSÅ: Omstridt indsamling til dødshjælp lukkes ned

Derfor forholder Helle Timm sig også positivt til, at den schweiziske forskergruppe åbner for yderligere undersøgelser af de motiver, der ligger til grund for en beslutning om assisteret selvmord. Det vil kvalificere debatten herhjemme yderligere, også selvom det langtfra vil blive nemmere at tage stilling til spørgsmålet, påpeger hun.

Formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler hilser undersøgelsen velkommen, da den kan være med til at styrke debatten i Danmark. Han håber dog også på, at det kan blive belyst, hvor mange døende der ønsker dødshjælp i Danmark, og hvad der ønskes, som ikke tilbydes i dag. Derudover springer det ham i øjnene, at der er en overrepræsentation af skilte og enker blandt de personer, der vælger assisteret selvmord.

Det er et argument, der kan bruges af begge parter i debatten. For at give et eksempel så vil argumentet om et indirekte pres fra de pårørende stå svagt i forhold til undersøgelsen, hvis der altså slet ikke er nogen pårørende. Omvendt kan det styrke argumentet om, at man skal hjælpe de mennesker, der står alene i sådan en situation, så man ikke blot opfylder det ønske, som ensomheden kan forårsage.