Ikke-troende læger er hurtigst til at give dødshjælp

Læger, der opfatter sig selv som troende, er betydeligt mere skeptiske over for spørgsmålet om aktiv dødshjælp end læger, der ikke bekender sig til en tro eller religion. - Foto: colourbox.com

Religion har stor indflydelse på, hvorvidt læger vil deltage i livsafsluttende behandlinger. Mine patienter skal vide, at jeg er på livets side, fastslår kristen læge

Læger, der opfatter sig selv som troende, er betydeligt mere skeptiske over for spørgsmålet om aktiv dødshjælp end læger, der ikke bekender sig til en tro eller religion. Det fremgår af en spørgeundersøgelse blandt læger, der har med døende patienter at gøre, som er udført i syv forskellige europæiske lande – heriblandt Danmark. Tallene viser, at kun 20 procent af de kristne læger i Danmark ville imødekomme en døendes ønske om aktiv dødshjælp, mens næsten dobbelt så mange ikke-troende læger – op mod 38 procent – ville gøre det.

Speciallæge ved Københavns Universitet Michael Norup, der har stået for den danske del af undersøgelsen, fortæller, at det tilsyneladende er underordnet, hvilken tro lægen bekender sig til.

– Det har ingen betydning, om lægen erklærer sig som muslim eller kristen, tendensen er den samme. Læger, der beskriver sig selv som religiøse, er betydeligt mere tilbageholdende over for tanken om dødshjælp. De rapporterer samtidig, at de har deltaget i færre livsafsluttende behandlinger, end det er tilfældet for læger, der ikke opfatter sig selv som religiøse, siger han.

I Danmark er passiv dødshjælp, hvor man kan fratage patienten sin behandling og smertelindre, selvom det forårsager døden, lovligt, mens aktiv dødshjælp er ulovligt. En meningsmåling viste imidlertid fornylig, at et flertal af den danske befolkning går ind for en legalisering af aktiv dødshjælp. Det påvirker ikke de kristne læger.

Hans Homsgaard, formand for Kristelig Lægeforening, er tidligere blevet bedt om at yde aktiv dødshjælp. Men ifølge Hans Homsgaard er det op til Gud at bestemme, hvor længe vi skal leve. Derfor mener han heller ikke, at man kan argumentere for aktiv dødshjælp ud fra princippet om næstekærlighed.

– For mig er alle mennesker skabt af Gud og lige meget værd. Og det afhænger ikke af den tilstand, man er i, og om man har brug for andres hjælp. Derfor kan jeg ikke gå ind for aktiv dødshjælp. Det betyder ikke, at jeg ikke vil give smertestillende medicin til en patient, selvom det kan være livsforkortende. For her er formålet ikke at slå ihjel, men at behandle smerter. Desuden er det vigtigt for mig, at mine patienter ved, at jeg er på livets side. De skal have tillid til, at jeg vil hjælpe dem og ikke vil slå dem ihjel, siger Hans Homsgaard.

Dr. theol. og tidligere næstformand for Det Etiske Råd, professor ved Aarhus Universitet Svend Andersen, finder det naturligt, at et kristent udgangspunkt påvirker lægers syn på deres gerning.

– Den kristne grundtanke er, at livet er skænket af Gud, og derfor skal vi også overlade spørgsmålet om, hvornår et menneske skal dø, til Vor Herre. Som kristen læge må man henvise til, at lægegerningen handler om at redde, helbrede og lindre mennesker – ikke at tage deres liv, siger Svend Andersen, der understreger, at kristendommen ikke kun kan forstås som et absolut forbud mod aktiv dødshjælp:

– I spørgsmålet om dødshjælp kolliderer to kristne grundtanker, nemlig forbuddet mod at slå ihjel og buddet om at elske sin næste. Et menneske kan være så sygt, at man som medmenneske kan være overbevist om, at det vil være næstekærligt at imødekomme den døendes ønske om at få den lindring, der ligger i at kunne sove væk fra smerterne, siger Svend Andersen.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

lene@kristeligt-dagblad.dk