Formand for dødshjælp-forening fik arv fra person, han hjalp til at begå selvmord

Der var engang, hvor den eneste mulighed for at få en bog billigere end hos boghandleren enten var at købe den brugt eller gennem en bogklub. Foto: Liselotte Sabroe/

Foreningen En Værdig Døds formand har hjulpet fire danskere til at begå assisteret selvmord. Sidste år modtog han en arv på 200.000 kroner fra en af dem

Da Kjeld Rasmussen i maj sidste år rejste til Schweiz for at begå assisteret selvmord, fik han hjælp til de praktiske opgaver og følgeskab på rejsen af Flemming Schollaart, formand for Landsforeningen En Værdig Død. Men Flemming Schollaart kritiseres nu for at have haft økonomisk gevinst ved samarbejdet med den uhelbredeligt syge Kjeld Rasmussen.

Kjeld Rasmussen, som led af hjernesygdommen cerebral atrofi, testamenterede godt en måned før sin død 200.000 kroner til Flemming Schollaart, som derudover fik betalt transporten til og fra Schweiz samt kost og logi.

SPECIALHISTORIE:En enkeltbillet til Zürich

Kristeligt Dagblad er i besiddelse af en kopi af Kjeld Rasmussens testamente, dateret den 23. april 2013 og stemplet af notarius publicus. I testamentets paragraf 2 hedder det, at Det er endvidere mit ønske, at Flemming Schollaart adresse skal tillægges et legat på 200.000 kroner fri af afgift. Flemming Schollaart bekræfter selv, at han har modtaget arven efter Kjeld Rasmussen, der døde på den schweiziske selvmordsklinik Dignitas fredag den 24. maj sidste år.

Thomas Ploug, medlem af Det Etiske Råd og professor ved Aalborg Universitet, mener, at sagen illustrerer en uheldig dobbeltrolle.

Når der er kommercielle interesser, kan der skabes et pres for, at folk vælger døden til, og at de gør det under omstændigheder, de måske havde foretrukket var anderledes. Det rejser også spørgsmålet om de ædle motiver, der måtte være bag hjælpen. Hvis man tjener penge på det og modtager noget, så er spørgsmålet, hvor meget det har været for at hjælpe andre mennesker, og hvor meget det handler om hjælperens egne interesser, siger han.

LÆS OGSÅ: Retspolitiker ønsker lys på blandingen af penge og hjælp til selvmord

Thomas Ploug peger på, at økonomiske incitamenter kan være en væsentlig drivkraft:

Og i en situation, der kan ligne denne, kan der skabes et unødigt pres på den, der ønsker hjælp til at begå assisteret selvmord. Den, der har en kommerciel interese, kan på forskellige måder lægge pres på personen, der ønsker hjælp til assisteret selvmord og kan måske endda undlade at informere om forhold, der kan have betydning for den andens beslutning om assistance til selvmord. Sammenligner man det med en bedemands opgave, så hjælper han også med det praktiske, men han er ikke en medvirkende årsag til, at patienten dør.

Flemming Schollaart har hjulpet fire danskere med at begå assisteret selvmord, blandt andet med den dokumentation som den schwei-ziske forening Dignitas kræver. Det har de fire danskere honoreret ved at betale for transport, kost og logi. Derudover afviser han at have modtaget noget af værdi fra andre end Kjeld Rasmussen.

Svend Andersen, professor i etik ved Aarhus Universitet, kan på sin vis godt forstå, at Kjeld Rasmussen og de øvrige, der har fået hjælp, har villet hjælpe Flemming Schol-laart økonomisk, men det betyder ikke, at det er etisk rigtigt at gøre det.

LÆS OGSÅ: "Jeg skubber ikke nogen ud over en bro eller lægger en pistol på bordet"

Jeg vil ikke udelukke, at det kan være etisk forsvarligt at hjælpe mennesker, der lider så stærkt, at deres eneste ønske er at komme herfra. Men det er problematisk, når der kommer penge imellem parterne, og det bliver institutionaliseret på den her måde. Hjælp til selvmord må være en helt individuel og personlig handling. Her har vi at gøre med en privat forening, der også har nogle interesser, og så er det personlige forhold og den enkeltes ansvar ophørt.

Det er ikke ulovligt, at Flemming Schollaart har modtaget en arv på 200.000 kroner og fået betalt udgifter i forbindelse med sin hjælp til de fire assisterede selvmord, siger Gorm Toftegaard Nielsen, professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet. Men det er ulovligt at medvirke til en anden persons død, påpeger han.

LÆS OGSÅ: Velfærdsturisme er et problem

Dansk ret er ret vidtgående, og hvis du ser på paragraffen (paragraf 240 i straffeloven, red.) og dens ordlyd, er det svært at komme udenom, at der her er tale om en overtrædelse. Men der er samtidig også sket en holdningsændring mod en mere accepterende tilgang til dødshjælp, og det kan også spille ind, hvis sagen kommer for retten. Så det er svært at sige, at det ikke er strafbart, men det er også svært at sige, at det skal straffes hårdt.

Flemming Schollaart selv fortæller, at arven fra Kjeld Rasmussen er gået til at leve for og til at fortsætte arbejdet i foreningen. Til kritikken om en sammenblanding mellem hans privatøkonomi og hans hjælp med de fire assisterede selvmord svarer han:

Jeg kunne forstå kritikken, hvis jeg sagde til de her mennesker, at min hjælp kostede noget, men det gør jeg ikke. Jeg siger udtrykkeligt til folk, at jeg ikke koster noget. Hvis det var anderledes, var det et etisk problem. Jeg møder hele tiden folk, der siger, at jeg burde tage penge for min hjælp, men det gør jeg ikke.