Belgien stemmer om aktiv dødshjælp for børn

Aktiv dødshjælp for mindreårige ventes i dag at blive stemt igennem af det belgiske parlament trods demonstrationer imod

Rettelse 14/2 kl 12.55: Det har tidligere fremgået af artiklen, at loven om at udvide aktiv dødshjælp til børn blev vedtaget i deputeretkammeret. Loven blev dog vedtaget i det belgiske repræsentantkammer.

Debat! Debat! Debat!

Omtrent 100 belgiere har trodset regnen og er denne aften mødt op på Frihedspladsen tæt på det belgiske parlament i Bruxelles. Det er her, at repræsentantkammeret i dag ventes at vedtage en lov, der skal udvide aktiv dødshjælp til børn.

Demonstranternes trafik-veste lyser op, når kameraernes blitzer. Demonstranterne kalder sig for de gule veste, fordi de mener, at samfundet kører for hurtigt frem. De vil have mere tid til at diskutere forslaget om at udvide retten til aktiv dødshjælp. De første høringer blev holdt for cirka et år siden, og siden har der også været debatter, men demonstranterne mener ikke, at den har været grundig nok.

Der er gode intentioner bag, men selv med gode intentioner kan man udrette ondt, siger Bernard Michelet, der arbejder for Det Europæiske Institut for Bioetik, en organisation med katolsk baggrund.

Belgien indførte retten til eutanasi for 12 år siden, i 2002. I dag er der cirka 1000 indberettede tilfælde om året, men eutanasi er ulovligt for mindreårige. For nogle år siden viste en undersøgelse, at det alligevel hænder, dog i det skjulte. Nu vil et flertal, bestående af socialisterne, de liberale og de grønne, gøre det lovligt.

LÆS OGSÅ: Aktiv dødshjælp: Hvad er værdighed?

En af tilhængerne er Francois Damas, der som leder af intensivafdelingen i regionshospitalet Citadelle i den belgiske by Liège selv udfører aktiv dødshjælp på voksne. Han er tilhænger af at udvide loven, så den omfatter mindreårige.

Det vil uden tvivl kun omfatte enkelte børn om året i hele Belgien. Hvorfor er der så stort et spektakel for så lidt? Hvorfor skal der være så mange kontroller og barrierer for en simpel idé: At respektere patientens ønske, også selvom patienten er ung?, spørger han.

Hvis du synes, at det er det rigtige at give voksne mulighed for at bede om eutanasi, hvis de lider ubærligt på grund af en alvorlig og uhelbredelig sygdom, hvorfor kan folk i samme situation, der endnu ikke har nået voksenalderen, ikke få samme mulighed? Det er aldersdiskrimination, siger Francois Damas.

De religiøse samfund har været imod, og i sidste uge deltog 1200 personer i en messe, ledet af ærkebispen i landet, imod lovændringen.

Lægestanden er splittet. Nogle børnelæger har talt for lovændringen, fordi den efter deres mening er nødvendig. Andre er imod. Forleden publicerede 75 børnelæger, professorer og andre læger et åbent brev, hvor de siger, at der ikke er et reelt behov for at udvide loven. De pointerer desuden, at palliativ pleje, hvor læger behandler symptomer og smerte, i dag er avanceret.

De er fuldt ud i stand til at kontrollere smerten, siger Bernard Michelet.

Eutanasi er ikke nødvendigt.

En mand, der i 2005 mistede sin otteårige søn til lungekræft, er også mødt frem for at demonstrere mod loven.

Hvordan kan du spørge, om man vil dø? Det er ikke noget, du kan spørge et barn om, siger Alex Delobbe.

Han er selv kristen, men mener ikke, at det er relevant.

Min søn havde ikke brug for en præst, da han blev syg. Han havde brug for en læge. Hvis du er troende, så har du åbenbart ikke ret til en holdning. Tilhængerne af aktiv dødshjælp til børn bruger det til at diskvalificere folk fra debatten, siger han.

Livet er vigtigt at tage vare på. Vi går for hurtigt frem med at udvide loven om aktiv dødshjælp. Børn er psykologisk set som svampe. De er nemme at påvirke. Hvis de føler smerten hos deres kære, er de måske tilbøjelige til at føle, at de bør tage imod aktiv dødshjælp. Hvordan kan vi være sikre på, at det virkelig er, hvad barnet ønsker?, siger Alex Delobbe.

Han er ikke modstander af aktiv dødshjælp til voksne.

Det har jeg intet problem med. Det er et personligt valg, siger han.

Det er måske også muligt for nogle mindreårige, i alderen 16 til 18 år, at træffe det valg, men det er helt umuligt for et seksårigt barn, mener han.

En anden demonstrant, Drieu Godefridi, mener, at manglen på kontrol er det største problem. Han er uddannet filosof, liberal og agnostiker.

Jeg er ikke imod eutanasi, men jeg mener, at der er nogle helt tydelige problemer ved loven, erklærer han.

Det største problem er manglen på kontrol, mener han.

Som loven er i dag, skal patienten bede om aktiv dødshjælp, hvorefter to læger skal samtykke. Resten af lægeholdet skal underrettes, mens familien kan orienteres såfremt patienten selv ønsker det. Ved mindreårige skal tre læger give samtykke, herunder en psykolog. Desuden skal forældrene godkende det. Patienten bliver derefter hjulpet i døden med en blanding af medikamenter.

Efterfølgende skal sagen indberettes til en kommission. Det er et gummistempel, mener Drieu Godefridi.

Der har været 6000 sager, og ingen af dem har været erklæret problematiske. Det giver ingen mening, siger han.

Bernard Michelet mener, at en af de største farer er, at aktiv dødshjælp ændrer sundhedssystemets syn på patienterne. Han giver en personlig beretning som Kristeligt Dagblad dog ikke har været i stand til at kontrollere ægtheden af som eksempel. Han er besøgsven på et plejehjem, hvor der tidligere boede en mand Michel der fik lungebetændelse. Det var anden gang, det skete. Da han så i juni sidste år besøgte manden på hospitalet, lagde han mærke til, at nogle ledninger, der tidligere har været, var forsvundet. Næste dag var de stadig væk, og han fandt ud af, at lægerne havde fjernet antibiotika og føde. Han samlede derfor vidner og en advokat, der bevidnede at vennen Michel ikke ønskede at dø. Det var dog for sent, for dagen efter var Michel død. Bernard Michelet konfonterede lægen, der herefter sagde, at det var det bedste for den gamle mand.

Det var ikke sket for sådan en som dig og mig, for vi har venner og familie. Men det skete for Michel, fordi han ikke havde nogen og var en fattig, ensom mand. Det er frugten af eutanasi, siger Bernard Michelet.

Han mener desuden, at lægerne siden indførelsen af loven i 2012 i dag tillader flere og flere slags eutanasi, også hvor der ikke er tale om ubærlige lidelser. Han giver eksempler på folk, der holder fester, før de bliver hjulpet i døden.

Hvordan kan du holde en fest, hvis du har en ubærlig lidelse? Så er du jo stadig i stand til at nyde livet, siger han.

Mindreårige kan med den nye lov kun få aktiv dødshjælp i tilfælde med fysiske smerter, hvorimod voksne også kan få aktiv dødshjælp ved psykiske lidelser. Børns død skal desuden være nært forestående.

Loven ventes årligt at blive brugt af håndfuld børn med uhelbredelige sygdomme, primært kræft.

Tidligere var der også et forslag om at gøre det nemmere for ældre med Alzheimers sygdom at få aktiv dødshjælp. Dette forslag blev dog droppet i efteråret.

Ifølge avisen Le Soir ventes loven med al sandsynlighed at blive stemt igennem, selvom kristendemokraterne, der også er en del af landets store koalitionsregering, er imod.