Vatikanet: Man skal altid forsøge at holde patienten i live

Alle skal holdes i live, også komapatienter, der ikke har udsigt til at vågne op igen, fastslår Vatikanet i en principiel udtalelse

Skal en komapatient, som ikke har udsigt til at vågne op igen, eller hvis hjerne er holdt op med at fungere, fortsat holdes kunstigt i live, eller skal man lade patienten dø?

Dette moralske dilemma har været genstand for den katolske kirkes Kongregation for Troens Doktrin de seneste to år. Spørgsmålet, som er blevet aktualiseret af en række sager om passiv dødshjælp i Europa, blev i første omgang taget op af kongregationen på opfordring af USAs katolske biskopper i slipstrømmen efter den meget omtalte amerikanske sag om den hårdt hjerneskadede kvinde, Terri Schiavo, hvis mand ønskede at fjerne sin kones livgivende madsonde, fordi hun ikke havde udsigt til at komme sig.

Nu slår kongregationen, der historisk set bedre er kendt som Inkvisitionen, fast, at den katolske kirkes officielle holdning er, at man i alle tilfælde skal forsøge at holde patienten i live. Det gælder også i tilfælde, hvor patienten enten holdes kunstigt i live gennem sondeføde eller er erklæret i permanent vegetativ tilstand, hvilket vil sige, at patienten i praksis ikke har udsigt til at vågne op igen eller er erklæret hjernedød.

En patient i en permanent vegetativ tilstand er stadig en person med fundamental menneskelig værdighed og skal derfor modtage almindelig og rimelig omsorg. Det inkluderer principielt, at patienten tildeles vand og mad, selv ved hjælp af kunstige hjælpemidler, fastslår Kongregation for Troens Doktrin i en erklæring, der er lagt ud på adskillige sprog på Vatikanets hjemmeside.

Erklæringen, der har pave Benedikts XVIs velsignelse, er fulgt op af en fire sider lang kommentar, der uddyber og præciserer svaret på det moralsk komplicerede dilemma. I kommentaren slår kongregationen fast, at de eneste undtagelser fra princippet kan finde sted, hvis behandlingen skader patienten, eller patienten befinder sig i afsidesliggende egne uden mulighed for den rette lægehjælp eller i situationer præget af ekstrem fattigdom.

Med erklæringen slår kirken indirekte fast, at det med den katolske kirkes øjne var forkert da Terri Schiavos mand i 2005 bad lægerne om at fjerne hans kones madsonde, så hun kunne dø. Den endelige beslutning havde været adskillige år undervejs efter juridisk tovtrækkeri mellem ægtemanden og Terri Schiavos familie hos forskellige amerikanske retsindstanser, heriblandt USAs højesteret. Trods støtte til Schiavos mand i sagen stillede de fleste katolske organisationer sig bag familiens ønske om at holde hende i live.

Den katolske kirkes udmelding kommer i øvrigt på et tidspunkt, hvor kirken også måtte afkræfte rygter om, at den tidligere pave Johannes Paul II på sit dødsleje skulle have frabedt sig medicin eller behandling, der kunne have forlænget hans liv. Ifølge italienske aktivister, der støtter aktiv dødshjælp eller eutanasi, havde paven nægtet at modtage hjælp, fordi han blot ønskede at dø. Ifølge hans mangeårige livlæge, Rento Buzzonetti, er det imidlertid en misforståelse, skriver den italienske avis La Repubblica. Ifølge Buzzonetti var pavens ord en del af en bøn til Gud om at modtage ham, ikke et ønske til den medicinske stab om at lade ham være i fred.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk