Stop snakken om drab på begæring

I stedet for at slå en patienten ihjel, skal vi lægge den gode kappe rundt om patienten i form af palliativ behandling, skriver speciallæge Nanna Drejer

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 8. oktober sætter højskoleforstander Jørgen Carlsen den rette betegnelse på udtrykket aktiv dødshjælp nemlig: drab på begæring. Endnu en gang bølger diskussionen frem og tilbage om, hvorvidt vi her i Danmark skal have indført retten til på begæring at blive aflivet.

LÆS OGSÅ: I visse tilfælde er døden ikke en ond fjende

I debatindlægget står der blandt andet: at der findes situationer, hvor den aktuelle lovgivning stiller sig hindrende i vejen for en barmhjertighedsgerning over for en patient, hvis hele livssituation er ubærlig uden håb, uden fremtidsudsigter og uden det mindste glimt af glæde. Og lidt senere står der: Jeg tror, at der er mennesker, der svigtes og lades i stikken af den pågældende lovgivning.

Hvis den pågældende lovgivning er Sundhedsloven, som der henvises til, kan jeg her anføre, at der netop i denne lovgivning gives mulighed for, at en uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selvom dette kan medføre en fremskyndelse af dødstidspunktet.

Den smertestillende behandling gives altså ikke med det formål at slå patienten ihjel, men gives alene for at holde den pågældende fri for smerter, hvorfor jeg ikke mener, at lovgivningen stiller sig hindrende i vejen for at vise barmhjertighed.

Hvis vi herhjemme indfører aktiv dødshjælp hvem skal da udføre handlingen? Læger er ikke uddannet i at udføre drab på begæring. Det er helt korrekt, som Jørgen Carlsen skriver, at gør man sig skyldig i aktiv dødshjælp, pådrager man sig strafferetligt ansvar, og her er det nok værd at nævne dødsattesten, som lægen skal udfylde ved hvert dødsfald. Vi har fem dødsmåder (naturlig død, ulykke, selvmord, drab, ukendt). I det tilfælde, hvor der udøves aktiv dødshjælp, er der efter min mening tale om drab, og så skal der kryds ud for dette på dødsattesten, og politiet involveres.

Men i stedet for at fokusere på begrebet drab på begæring burde der fokuseres på den palliative behandling. For er der ikke udsigt til helbredelse, er der altid en behandling. Her kommer den palliative behandling ind i billedet.

LÆS OGSÅ: Politikere afviser fortsat aktiv dødshjælp

Palliativ kommer fra det latinske ord pallium, der betyder kappe. Man slår, om jeg så må sige, en kappe rundt om patienten, og inden for denne kappe gives den palliative behandling i form af blandt andet smertelindring, behandling af angst og ubehag samt visse andre former for lindrende og støttende behandling. Så lad os i stedet slå den gode kappe rundt om patienten i stedet for at slå patienten ihjel!