Stigende accept af aktiv dødshjælp

Martin Luther producerede hadeskrifter mod jøderne. Her er han malet af Lucas Cranach i 1532.

Målinger viser, at over 80 procent af danskerne går ind for at legalisere aktiv dødshjælp. Foto: PHOTOPQR/LA DEPECHE DU MIDI

Såvel i Det Etiske Råd som i Folketinget er der bevægelse i retning af at afkriminalisere personer, der hjælper pårørende med at dø. Ifølge juraprofessor har medlidenhedsdrab intet med drab at gøre

For ni år siden var samtlige Det Etiske Råds medlemmer enige om, at aktiv dødshjælp fortsat bør være forbudt, men da rådet i sidste uge debatterede emnet, var debatten med formand Jacob Birklers ord præget af frugtbar uenighed.

Samme stigende accept af aktiv dødshjælp kan man også spore i Folketinget, hvor to af regeringspartiernes sundhedsordførere erklærer sig åbne over for at diskutere emnet.

LÆS OGSÅ: Debatten tager fart internationalt: Aktiv dødshjælp og menneskers nytteværdi

Såvel Det Etiske Råd som politikerne mener, der er brug for at drøfte påny, om sager som den aktuelle Odense-sag om en søns forsøg på medlidenhedsdrab på faderen skal afkriminaliseres.

Jeg vil ikke sige, at der er et skred i rådets holdning, men der er ikke længere en enstemmighed. Personligt mener jeg, at vi skal hjælpe i livet, men også tillade at lade dø, hvilket allerede er muligt i dag, men jeg er ikke blind for de ulykkelige situationer. Hvis en patient er dødeligt syg, skal vi sikre en aktiv livshjælp gennem en lindrende pleje og behandling, siger Jacob Birkler, som ønsker at kvalificere debatten.

VÆRD AT VIDE:  De 10 vigtigste ting om aktiv dødshjælp

Målinger har vist, at over 80 procent af danskerne ønsker at legalisere aktiv dødshjælp, men Jacob Birkler oplever, at vi ofte misforstår hinanden, fordi mange tror, at sundhedsvæsenet bare lader den døende i stikken. Men det er slet ikke hans generelle indtryk.

Sundhedsordførerne Camilla Hersom (R) og Jonas Dahl (SF) mener begge, at en legalisering af aktiv dødshjælp bør debatteres, selvom der for øjeblikket ikke er flertal i Folketinget for den:

Der er ikke regeringsplaner om at indføre aktiv dødshjælp, men det er værd at tage debatten, særligt nu hvor Det Etiske Råd initierer den. Jeg har selv behov for at tænke over det, men jeg er ikke afvisende over for aktiv dødshjælp, for min grundindstilling er, at folk bestemmer over eget liv, siger Camilla Hersom. Jonas Dahl er enig:

Jeg tror ikke, der er politisk opbakning til en lovændring, men min personlige holdning er, at vi er nødt til at åbne for debatten om aktiv dødshjælp. Dels fordi det foregår. Dels fordi den enkelte har ret til at beslutte selv. Hvis min mor eller min kone var så syg, at livet var én lang lidelse og kom til mig og bad om hjælp, ville jeg kraftigt overveje det, siger Jonas Dahl, som oplyser, at Folketingets sundheds- og forebyggelsesudvalg netop nu undersøger mulighederne for at foretage en studietur til blandt andet klinikker i Holland og Storbritannien, hvor der ydes aktiv dødshjælp.

I næste uge kommer en usædvanlig dansk sag om aktiv dødshjælp for retten i Odense. Den handler om en søn, som i oktober forsøgte at begå medlidenhedsdrab på sin uhelbredeligt syge far ved at give ham 94 morfinpiller blandet op med yoghurt. En anden person sørgede for, at faderen fik lægehjælp, og faderen døde derfor ikke af morfinen, men er siden død af sin sygdom.

Vi lægger stor vægt på, at alt tyder på, at drabsforsøget skete på faderens egen bestemte begæring, ellers var det en drabssag. Straframmen for medlidenhedsdrab er tre års ubetinget fængsel, men i denne sag kommer vi slet ikke i nærheden af så hård en straf, siger Jan Stick, chefanklager ved Fyns Politi.

Forventningen er, at den sigtede søn i sagen vil tilstå og derefter får en relativt mild betinget fængselsstraf. I en af de få lignende sager, der har været, fik en 45-årig mand fra Aarhus i 1993 seks måneders betinget fængsel i en sag om medlidenhedsdrab, hvor det drejede sig om begge hans forældre, og hvor drabet faktisk lykkedes. Straffen i den aktuelle sag bliver formentlig endnu mildere.

Ifølge Gorm Toftegaard Nielsen, strafferetsprofessor ved Aarhus Universitet, illustrerer de milde domme, at retssystemet anerkender gerningsmandens motiver, selvom drabet er ulovligt:

Drab og overfald begås for at komme folk til livs, mens aktiv dødshjælp begås for at hjælpe den pågældende. Bare fordi vi som samfund ikke vil legalisere aktiv dødshjælp, er det ikke det samme som at sige, at aktiv dødshjælp skal føre til en hård straf. Det har jo intet med et normalt drab at gøre.